Mens russerne bomber løs i Ukraine, forsøger de civile at opretholde en hverdag

Pandelamperne lyser op i mørket. Klokken er lidt i seks onsdag aften, og drengespillerne fra klubben Obolon er på vej til ugens træning.

- Lys lige her, Artjom, siger en af drengene.

- Jeg kan ikke finde mine målmandshandsker.

Det meste af bydelen her i Kyiv er mørkelagt. Kun ganske få vinduer i de enorme beboelsesejendomme, der omkranser fodboldbanen, lyser op som små prikker i det fjerne.

Kunststofbanen er normalt lyst op, når træningen går i gang. Men ikke i dag. Faktisk har det været sådan i et par uger nu. Et par arbejdslamper med påmonterede batterier gør arbejdet i stedet.

- Vi har selv købt lysene, så børnene kan træne selv i disse hårde tider for vores land. Det er vigtigt, at de oplever en form for normalitet, siger Andrii Gvosdovsky, far til en af fodbolddrengene.

Lamperne hænger i hegnet omkring banen. Det giver lidt lys, så træningen kan komme i gang. Forældrene har givet det beløb, de kunne undvære, så drengene kan fortsætte træningen. Regningen blev på knap 7000 kroner.

- Gutter, kom så, råber en af trænerne.

Drengene løber ind på midten af banen.

- Dejligt at se jer. Vi starter lige med at løbe et par omgange, siger træneren, Vladislav Skokyn, i tusmørket.

Kraftværker belastes til det yderste

Lige nu er 40 procent af hovedstaden og omegn uden strøm efter russiske luftangreb. Kraftværkerne rundt om i Ukraine kører på pumperne. Der skal spares for ikke at overbelaste elnettet.

- Det er selvfølgelig trist. Som i enhver krig går det ud over civile, siger en af forældrene, Oleksey Bubrov.

Gennem de seneste uger har russiske styrker bombet kritisk infrastruktur som elværker, vandværker og varmeforsyning – fra Lviv i vest over hovedstaden, Kyiv, til Kharkiv i øst og Odesa i den sydlige del af landet.

Omkring en tredjedel af landets infrastruktur er hårdt ramt. Flere millioner ukrainere er berørt af det.

Supermarked fungerer som varmestue og opladningsstation

Et par kilometer fra fodboldbanen lyser Welmart-supermarkedet op. De omkringliggende boligblokke tårner sig op som mørke skikkelser. Supermarkedets café summer af liv. Flere af kunderne sidder omkring stikdåser og venter på, at mobiltelefonen bliver fuldt opladt.

- Når strømmen ryger i bydelen, så starter vores generator automatisk, siger Oleksandr Martinenko, der er butikschef.

- Og så strømmer folk hertil for enten at arbejde eller bare få strøm til telefonen, lyder det fra ham.

Selvom lyden af generatorer kan høres mange steder i byen, er det langt fra alle, der har råd til en. En lille en af slagsen, som kan holde gang i de mest almindelige elektriske apparater i en husholdning, koster omkring 6000 og 7000 kroner.

Et andet problem er, at de er svære at få fat i lige nu. De fleste byggemarkeder melder om udsolgt af små generatorer.

Welmarts generator derimod er af en anden kaliber. Maskinen måler fem gange to meter. Og så har den kostet over 500.000 kroner. Den sørger for, at supermarkedets kølediske, kasseapparater, bageriets ovne og lignende får nok strøm.

- Vi bruger i omegnen af 100 liter brændstof i timen, når generatoren kører. Hvis strømmen går, imens bageriet er i gang med at bage brød, er vi nødt til at holde ovnene tændt, og så bruger vi endnu mere brændstof. Er bageriet lukket ned, og det kun er kasseområdet og kølediskene, som bruger strøm, nøjes vi med at bruge omkring 70 liter, siger Oleksandr Martinenko.

Selvom supermarkedet har haft store udgifter til indkøb af generatoren, er priserne på varerne ikke steget. Kunderne kommer i stort antal, og det er ikke alle, som køber noget. Mange kommer bare for at tappe strøm til deres telefoner, computere og andet udstyr.

- Da russerne begyndte at bombe vores kraftværker, traf vi lynhurtigt beslutningen om at anskaffe en generator. Selvom vi selvfølgelig er en virksomhed, der skal tjene penge, er vi også nødt til at tænke på befolkningen i denne svære tid, lyder der fra butikschefen.

Truslen om angreb fra oven lurer

Tilbage på fodboldbanen er træningen stadig i gang i arbejdslampernes skær. For en stund er truslen om angreb væk. Også selvom fodbolddrengene og de øvrige indbyggere i Kyiv tit bliver mindet om det.

For et par timer siden lød luftalarmen nemlig nok engang over Kyiv. Endnu et angreb fra russerne var på vej. To brag i udkanten af byen skar igennem den frostklare himmel. Denne gang blev missilerne opsnappet af det ukrainske luftforsvar.

- Det er da hårdt, nogle gange er det skræmmende, men vi er efterhånden blevet vant til det. Nogle gange er vi nødt til at søge tilflugt i metroen, når luftalarmen lyder. Men det er ok, siger 12-årige Artjom Kozjubra.

Selvom Ruslands strategi er at smadre Ukraines kritiske infrastruktur og sende landet i knæ, er der ikke meget, som tyder på, at det vil lykkes.

Og det er ikke kun truslen om, at de russiske angreb slår kraftværker ud og efterlader landet i mørke, som lurer i baghovedet på mange ukrainere. Flere tusinde civile er døde af russiske raketter og missiler. Angrebene kan ske når som helst og hvor som helst.

- Vi har været bange så mange gange. Man kan sige, at vi nærmest er blevet immune over for truslen. Vi er er nødt til at leve videre og give vores børn muligheden og rammerne for at vokse op i en forholdsvis normal hverdag. Vi kan ikke lade børnene sidde derhjemme. De er fodboldspillere og elsker jo bare at løbe rundt og spille, siger Oleksey Bubrov.

Fodbolddrengene er også bevidste om truslen. Men de lader sig ikke slå ud af det. For Artjom Kozjubra og hans klubkammerater er træningen lige nu det vigtigste. Ambitionen er at blive professionel fodboldspiller i byens klub, Dynamo Kyiv.

- De mangler nogle gode spillere, og jeg håber, at jeg kan blive en af dem, siger Artjom.

- Men ellers er min drøm naturligvis, at Ukraine vinder krigen. Det er faktisk min største drøm, og så vil jeg have, at vi kan være et uafhængigt land, slutter han.