Putin rev kontrakten med russerne over – kan det koste ham magten?
Ruslandsekspert Flemming Splidsboel mener, at Ruslands præsident er ved at miste grebet om magten.
Da Vladimir Putin tiltrådte embedet som Ruslands præsident i 2000, indgik han en underforstået kontrakt med den russiske befolkning.
Den bestod i, at befolkningen accepterede Putins magtfuldkommenhed, mod at russerne fik stabilitet og flere penge mellem hænderne.
- I 00’erne gik kontrakten ud på, at befolkningen accepterede, at præsidenten fratog dem deres demokratiske rettigheder ved at forfølge oppositionen og strømline medierne, mod at Putin til gengæld sikrede stor økonomisk fremgang til befolkningen, fortæller Weekendavisens Rusland-korrespondent, Andrey Kazankov, til TV 2.
I årevis var den sociale kontrakt mellem Putin og hans folk til fordel for begge parter. Økonomien buldrede derudaf, og kun sporadiske røster i oppositionen stillede reelt spørgsmål til Putins magtfuldkommenhed.
Ændrede vilkår
Men i 2014 skete der noget, der ændrede vilkårene i kontrakten markant: Ruslands præsident valgte at annektere den ukrainske halvø Krim.
Vesten reagerede prompte ved at indføre sanktioner, der ikke kun ramte Putin og den russiske statsøkonomi. Russeren på gaden oplevede også økonomisk stagnation og stigende priser.
- Putin lavede en ny kontrakt med russerne, fordi han ikke længere kunne love befolkningen økonomisk fremgang og stabilitet. Til gengæld ville Putin genrejse Rusland som stormagt, fortæller Andrey Kazankov.
Det var reelt denne kontrakt, Putin byggede videre på, da han i februar invaderede Ukraine, forklarer Kazankov.
- Det stod dog hurtigt klart, at det ikke blev til den lynsejr i Ukraine, Putin havde regnet med. Alligevel var der i godt et halvt år en gensidig kontrakt om, at russerne nok skulle støtte krigen, selvom den ramte dem økonomisk, så længe de selv og deres familier ikke blev involveret i krigen.
Den brudte kontrakt
Den kontrakt rev Putin midtover i slutningen af september, da han i en tv-tale meddelte befolkningen, at 300.000 reservister ville blive mobiliseret til krigen i Ukraine.
- Nu er krigen kommet helt tæt på russernes hverdag, og flere meningsmålinger viser, at et klart flertal af russerne foretrækker fredsforhandlinger frem for fortsat krig, siger Andrey Kazankov.
- Putin risikerer, at russerne ikke vil acceptere den nye kontrakt, der indebærer, at en del af befolkningen skal bidrage til at dø i krigen, mod at Putin til gengæld sikrer Rusland status som stormagt i det, som han og mange russere betragter som en eksistentiel kamp mod NATO og Vesten.
Det betyder dog ikke, at Putin er ved at miste sit faste greb om magten, mener Weekendavisens Rusland-korrespondent.
- Selv hvis russerne river kontrakten over, kan Putin formentlig fortsætte med at regere russerne ved hjælp af fuldstændig undertrykkelse. I nabolandet Hviderusland har befolkningen for længst sagt fra, og der er ingen gældende kontrakter. Alligevel sidder diktatoren Aleksandr Lukasjenko stadig ved magten, siger Andrey Kazankov til TV 2.
Er ved at miste grebet om magten
Ruslandsekspert og seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel er ikke så sikker på, at Putin kan overleve den fallerede kontrakt med befolkningen.
- Jeg tror, at han er ved at miste grebet om magten, men jeg kan ikke sige præcis, hvornår det sker. Han styrer slet ikke så stabilt, som han gjorde før krigen i Ukraine. Efter valget i 2011-12 kalibrerede han systemet, så han sad tungt på magten, men efter invasionen af Ukraine vakler tronen under ham. Realiteten er, at han ikke kan gå tilbage til den kontrakt, han havde med russerne før krigen, siger Flemming Splidsboel til TV 2.
I et forsøg på at genvinde befolkningens tillid og lægge låg på kritikken har Vladimir Putin skærpet retorikken over for Vesten og NATO og skruet markant op for de patriotiske paroler, mener seniorforskeren.
- Han har blandt andet foreslået at indføre mere patriotiske fag i skolerne og på universiteterne. Tidligere afværgede Putin problemerne hjemme i Rusland ved at snakke om konflikter med Vesten, nu taler han i stedet direkte om krig mod NATO og Vesten. Alt sammen i et forsøg på at holde ulvene fra døren og redefinere den sociale kontrakt med russerne.
Opdateret 6. december 2022: Der fremgik i første udgave af denne artikel citater fra Jens Worning, fra en tidligere artikel på tv2.dk. De er fjernet efter udgivelse.