Kina antyder opblødning på nulsmitte-strategi efter protester
Ifølge vicepremierminister står landet over for en "ny situation". Flere byer har allerede lempet coronarestriktioner.
Kinesiske myndigheder antyder nu for første gang en opblødning i landets strenge nulsmittestrategi i bekæmpelsen af coronavirus.
Det sker efter store protester i en række af landets største byer med krav om mere frihed og et opgør med den kinesiske strategi.
I forbindelse med et møde i Kinas nationale sundhedskommission forklarede vicepremierminister Sun Chunlan, der står i spidsen for den kinesiske coronaindsats, at virussen er svækket og i mindre grad gør folk syge.
Derudover fremhævede hun, at flere kinesere bliver vaccineret, og at der er større erfaring med at inddæmme virussen. Det fremgår af et referat på den kinesiske regerings hjemmeside.
- Landet står over for en ny situation og nye opgaver i epidemiforebyggelsen og -kontrollen, sagde Sun.
Vicepremierministeren nævnte ikke konkret nulsmittestrategien, men lagde op til nu at "optimere" test-, behandlings- og karantænepolitikken og sagde, at indsatsen skal være med mennesket i fokus.
- Der skal tages små skridt uden at stoppe op, forklarede Sun.
Lempelser i flere byer
Onsdag ophævede storbyen Guangzhou, der har været centrum for voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter, delvist coronanedlukningerne i syv af byens distrikter trods høje smittetal.
Også i byen Chongqing blev restriktionerne lempet. Her får nære kontakter nu mulighed for at gå i karantæne i eget hjem frem for i myndighedernes isolationsfaciliteter, som det hidtil har været påkrævet.
Nyhedsbureauet AP rapporterer desuden, at flere større byer, herunder Shijiazhuang og Chengdu, torsdag har meddelt, at de lemper testkravene og kontrollen med indbyggernes bevægelser. I nogle områder er markeder og buslinjer genåbnet.
Lempelserne og udmeldingen fra vicepremierministeren synes at signalere et markant skifte i Kinas nulsmittestrategi, der har betydet omfattende nedlukninger, konstante tests og rigide karantæner.
Måske endda begyndelsen på enden for den kinesiske strategi, vurderer analytikere fra den australske tænketank ANZ Research.
- Vi tror, at de kinesiske myndigheder går over til en "lev med covid"-tilgang, som afspejles i nye regler, skriver de i et notat ifølge nyhedsbureauet AFP.
Løbet er kørt
Ifølge danske Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, er der da heller ikke længere en vej frem for den kinesiske nulsmittepolitik. Det forklarede han onsdag i et interview med TV 2.
- Det er der ikke for noget land, og det er der heller ikke for Kina. Status quo er ikke en mulighed, og at prøve at fastholde den politik i 2023 vil kun forstærke spørgsmålet: Hvad er jeres exitstrategi for nultolerancepolitikken? Er der nogen? sagde han.
Den danske professor mener, at der kun er én vej frem for kineserne: en tretrinsraket, der består af kommunikation, vaccination og gradvis lempelse af restriktioner.
Historiske protester
De kinesiske myndigheders udmelding om en tilsyneladende opblødning i strategien kommer, mens Kina nærmer sig treårsdagen for de første rapporterede coronatilfælde i december 2019.
Mens store dele af verden for længst har fjernet deres coronarestriktioner, har Kina opretholdt sin strenge nulsmittepolitik trods store økonomiske og menneskelige konsekvenser.
I forbindelse med en dødsbrand i Urumqi i Xinjiang i sidste uge blev coronareglerne beskyldt for at være skyld i, at beboere blev fanget i bygningen.
Det blev katalysatoren for den vrede og de protester, som siden har spredt sig til adskillige byer, herunder Beijing, Shanghai og Guangzhou.
Protesterne er blevet kaldt det største oprør i Kina siden demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. Foruden et opgør med coronastrategien har demonstranterne krævet større politiske reformer, og nogle har ligefrem krævet præsident Xi Jinpings afgang.
Ved onsdagens udmelding nævnte Sun Chunlan ikke protesterne med ét ord.
Til gengæld gjorde hun en dyd ud af at understrege, at de kinesiske myndigheders håndtering af coronapandemien over de seneste tre år altid har haft folks sikkerhed og sundhed for øje.