Udland

De unge driver kinesiske protester i "ekstraordinære scener"

Kinas restriktive coronapolitik har fået folk på gaden i sjælden grad.

Demonstrationer og tyste protester tager til i flere kinesiske byer.

Forrest går først og fremmest unge og studerende, som har mobiliseret en form for modstand mod myndighederne.

- Det, der sker, er ekstraordinært. Folk har samlet sig og råbt ting, der næsten aldrig høres på gaden i Kina, siger Sky's korrespondent Helen-Ann Smith fra gaden i Shanghai.

Der har blandt andet været råb som "ned med kommunistpartiet" og "ned med præsident Xi".

Siden 2010, hvor Xi Jinping kom til magten, har han været dygtig til at rydde ud i alle kritiske røster

Christina Boutrup, Asien-korrespondent

Tog fart efter dødsbrand

Både byer som Beijing og Shanghai er steder, hvor utilfredsheden har fået stemme, og det er i sig selv et særsyn i et land, hvor man ellers retter ind.

Protesterne tog for alvor fart fredag i sidste uge, da en brand i byen Urumqi kostede ti mennesker livet.

De omkomne var indespærret i deres boligblok, fordi der var opstået coronasmitte i ejendommen. Derfor blev alle beboerne lukket inde. Den påstand har byens myndigheder dog afvist.

Kritiske røster ryddet væk

At der nu er stemmer, som på gadeplan åbent og artikuleret retter vreden mod præsident Xi Jinping, er tæt på uhørt.

Det siger TV 2s Asien-korrespondent Christina Boutrup.

- Siden 2010, hvor Xi Jinping kom til magten, har han været dygtig til at rydde ud i alle kritiske røster i både regeringsapparatet og den kinesiske befolkning, siger Boutrup.

Nyhedsbureauet AFP har da også noteret flere tegn på statslig censur af de aktuelle protester, der har ramt Kina.

Søger man på ord med relation til protesterne på en række kinesiske sociale medier, dukker der enten intet eller meget lidt op fra de seneste dages begivenheder.

På kinesiske Weibo, der kan minde om Twitter, er der ifølge AFP intet om protesterne, hvis man søger på "Liangma-floden" eller "Urumqi". To af de stednavne, som ellers har dannet rammen om protester.

Rød klud for partiet

Selvom den tragiske dødsbrand i Urumqui også har udgjort et omdrejningspunkt, er det dog primært Kinas meget omfattende coronarestriktioner, som driver utilfredsheden.

Det fortæller Casper Wichmann, leder af Think China afdelingen på Københavns Universitet, til TV 2.

- Det er primært her, utilfredsheden opstår. Og så ser man, at der kommer tilråb rettet mod Xi Jinping, og det er en rød klud for kommunistpartiet og noget, man ikke tidligere har set, siger Casper Wichmann.

Kina er den sidste større økonomi, der holder fast i en nultolerancepolitik over for coronavirus, mens resten af verden i store træk forsøger en sameksistens med sygdommen.

Indskrænket frihed

Coronavirussen tog sin begyndelse i Kina omkring årsskiftet 2020, og styret i Beijing har inddæmmet smitten med masser af kontrol.

- Frustrationerne handler dog også om, at coronarestriktionerne nu i tre år har indskrænket friheden så meget, siger Wichmann.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har tidligere på året kritiseret den kinesiske regering og dens kompromisløse coronastrategi. Ifølge WHO er det ikke holdbart med en skarp nultolerance over for ethvert tilfælde af coronasmitte.

Kina er for tiden inde i en ny coronabølge. Tallene er fortsat meget lave set i et globalt lys, men har alligevel fået myndighederne til at skride ind.