Ni måneders krig har afsløret store fejl i Putins krigsmaskine, siger eksperter
To militæreksperter mener, at Ruslands præsident har været ubeslutsom og alt for længe om at erkende de omfattende problemer i Ukraine.
9 måneder eller 274 dage.
Så længe har den russiske invasion af Ukraine nu varet, og krigen i den østligste del af Europa har kostet tusindvis af menneskeliv.
Rusland indledte sin offensiv tidligt om morgenen 24. februar og trængte hurtigt frem i store dele af landet. Ukrainerne viste efterfølgende stor modstandskraft og har efterhånden formået at slå den russiske hær delvist tilbage.
Men hvor står krigen nu efter ni måneders væbnet kamp, og hvad har været den mest overraskende udvikling?
TV 2 har stillet to militæreksperter tre centrale spørgsmål om kamphandlingerne i Ukraine:
Hvor står krigen lige nu?
Hvor længe varer krigen?
Og hvad har overrasket mest i løbet af krigens første ni måneder?
Hvor står krigen lige nu?
Adspurgt om, hvor krigen står lige nu, svarer Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, følgende:
- Vi er i en form for mellemfase. Det store slag om Kherson er slut, men spørgsmålet er, hvor det næste store brændpunkt i krigen kommer. Det ved vi endnu ikke.
Militæranalytikeren forklarer, at Ukraine for nuværende presser på i Luhansk-regionen, mens russerne har overtaget i Donetsk-regionen.
De krigende parter kæmper i øjeblikket om at vinde frem på slagmarken, og inden for et par uger vil vi være klogere, lyder analysen.
Stiller man Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor og dekan på Københavns Universitet samt forsker i aktuelle konflikter og forsvarspolitik, spørgsmålet om, hvor krigen står lige nu, lyder det:
- Ukraine har vundet, fordi Rusland har tabt krigen, men spørgsmålet er, hvor meget og hvor dyrekøbt den bliver.
Militæreksperten mener, at det er den stærke alliance med USA og NATO, som har sikret Ukraine sejren.
Men Mikkel Vedby Rasmussen påpeger, at Rusland stadig kontrollerer meget territorium og for nuværende ødelægger meget kritisk infrastruktur i Ukraine. Derfor kan det blive en meget lang og dyr krig for Ukraine, hvis de vil vinde de tabte områder tilbage.
- Omkostninger kan blive for store, både menneskeligt og økonomisk, siger professoren.
Hvor længe varer krigen?
Men hvor lang tid skal vi ud i fremtiden, før vi kan sætte et punktum for krigen.
- Det kommer helt an på, hvordan det går de kommende kolde måneder. Hvis russerne kommer dårligt ud af vinteren, ser det rigtig svært ud for dem. De har ikke flere værktøjer i værktøjskassen, lyder det fra Anders Puck Nielsen.
Ukraine håber ifølge militæranalytikeren, at russerne hen over vinteren vil lide store tab mandskabsmæssigt samt miste landområder. Sker dette, kan det føre til et decideret kollaps og en snarlig afslutning på krigen.
- Men omvendt kan russerne få momentum, og så vil krigen kunne vare længe endnu. For der er ingen tegn på, at Ukraine hverken kollapser militært eller overgiver sig, siger Anders Puck Nielsen.
Mikkel Vedby Rasmussen har svært ved at udpege en decideret slutdato for krigshandlingerne. Med russernes tilbagetrækning fra Kherson har de nu en mindre frontlinje at forsvare, hvilket har gjort opgaven langt nemmere end i starten af den væbnede konflikt.
- De næste måneder vil vise, om det bliver en langvarig krig, hvor fronterne vil rykke sig en smule frem og tilbage, eller om krigen reelt stopper, fordi fronterne "fryser til", siger han.
Mikkel Vedby Rasmussen mener, at krigen på den lange bane kan løbe ind i en mulig deadline.
For det amerikanske præsidentvalg i november 2024 vil kunne ændre USA's syn og støtte til krigen i Europa og dermed rykke på magtbalancen på slagmarken.
Hvad har overrasket mest i løbet af krigens første ni måneder?
Militæranalytikeren Anders Puck Nielsen fremhæver, at alle er blevet overrasket over, hvor stor Ukraines modstandskraft reelt har været.
- Det er vildt og overraskende, at ukrainerne måske kan vinde en regulær, konventionel krig mod Rusland, siger han indledningsvist.
Samtidig kalder han det overraskende, at russerne har manglet evnen til at erkende de store problemer, som militæret har mødt i Ukraine – samt at præsident Vladimir Putin ikke har handlet i tide.
- Putin har undladt at træffe en række vigtige beslutninger, og det har givet større og større problemer for russerne, siger han.
Som eksempel fremhæver Anders Puck Nielsen, at Putin tøvede med at gennemføre en egentlig mobilisering af den russiske hær – på trods af tidlige tegn på voldsomme udfordringer i Ukraine.
Gennem flere måneder fortsatte han kampene med en utilstrækkelig hær, hvilket gjorde problemerne værre og værre for Rusland.
- Inden krigen blev Putin udråbt som et ”krigsgeni”, men den russiske præsident har været ubeslutsom og ikke vist sig som en leder, der har evnet at håndtere krigen, lyder analysen.
Militæreksperten Mikkel Vedby Rasmussen er forundret over, at den russiske hær ikke var i stand til at overmande Ukraine på kort tid.
Det skyldes blandt andet Ukraines evne til hurtigt at få militær støtte fra Vesten – samt russernes dårlige materiel og talentløse topledelse, mener han.
- Fra start har den russiske hær gjort alt forkert: De indsatte alt for få soldater og bredte sig over et for stort område, så den lange frontlinje ikke kunne forsvares, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Ifølge professoren skal krig altid kunne realisere de politiske mål, og det har ikke være muligt i tilfældet med Ukraine.
Det skyldes, at Rusland med præsident Putin i spidsen har sat sig urealistiske mål i landet mod vest.
- Krigen kan ikke give russerne det, som de gerne vil have. Putin ønskede at erobre Ukraine og dermed svække Vesten, men man har ikke haft talentet til at føre det ud i livet, forklarer Mikkel Vedby Rasmussen.