Rusland invaderer Ukraine

Flere og flere ukrainere får behov for hjælp, men nødhjælpsorganisation kan snart ikke følge med

Det er ikke kun Dansk Røde Kors, som mærker presset i Ukraine. Også det ukrainske sundhedsvæsen bliver mere og mere belastet.

Vinteren har meldt sin ankomst i krigsramte Ukraine, hvor omkring ti millioner mennesker står uden strøm, fordi russiske missilangreb har forårsaget store ødelæggelser på den ukrainske energiinfrastruktur.

Derfor har befolkningen akut brug for hjælp, vurderer landschef i Ukraine for Dansk Røde Kors, Jakob Harbo. Men han frygter, at den hjælpende hånd kan være langt væk, da der er udsigt til, at antallet af internt fordrevne vil stige markant.

- Vi har været forberedte på at hjælpe dem, som allerede var i nød. Men hvis vi derudover får halvanden million ekstra internt fordrevne og får en masse steder, hvor vi skal yde ekstra hjælp, fordi der ingen strøm eller varme er, bliver det hårdt for vores kapacitet, som allerede er presset. Det bliver virkelig svært for os at levere, siger Jakob Harbo.

Pres på sundhedsvæsenet

Han tilføjer, at befolkningen i Ukraine i øjeblikket har behov for nye ressourcer udover det sædvanlige som mad og vand.

- Man skal sikre, at der kommer isoleringsmateriale, så folk kan isolere deres huse, hvis der er mangel på strøm. Der er brug for at tætne mange huller og vinduer, som er blæst ind. Og der er brug for at sikre, at der kommer reservedele til vand- og strømforsyninger.

Derudover mener Jakob Harbo, at det også er nødvendigt at skaffe mandskab, som kan hjælpe ukrainerne med at opbygge den ødelagte energiinfrastruktur. Men han mener, at det er EU og de andre lande, som skal sørge for at skaffe de ekstra hænder.

Han fortæller desuden, at sundhedsvæsenet i Ukraine er blevet yderligere overbelastet, siden flere områder i landet er blevet ramt af strømsvigt. Selvom de klarer sig for nu, er det ikke garanteret, at man kan sige det samme i den kommende tid.

- Man forsøger at få generatorer op og køre, men de har været udsolgt i nogle uger. Men jeg ved, at hospitalerne for nu har generatorer. Men det kræver, at man får olie ud til generatorerne, så de kan køre, og det er ikke altid nemt, siger Jakob Harbo.

Planlagte strømafbrydelser

En af dem, som er påvirket af strømsvigtet i Ukraine, er danske Peter Mejer-Rasmussen. Han befinder sig i byen Lviv i det vestlige Ukraine, hvor han er fabriksdirektør i firmaet Onsite Company.

Til TV 2 fortæller han, at der i Lviv er planlagte strømafbrydelser – et tiltag, der benyttes til at spare på elektriciteten. Og det har virksomheden indrettet sig efter, lyder det fra Peter Mejer-Rasmussen.

- Vi er nødt til at planlægge vores dag efter de planlagte elektricitetsudfald. Nogle dage er vi nødt til at arbejde længere, andre dage starter vi lidt tidligere.

Han tilføjer, at det ikke er nemt at leve efter strømudfaldene – blandt andet fordi der er medarbejdere, som har børn, der går i skole.

Ifølge Peter Mejer-Rasmussen er der akut brug for dieselgeneratorer og gasbrandere, men der mangler også andre væsentlige ting.

- Flyverdragter er uundværlige hernede. Varme trøjer og soveposer. Det er noget af det, som vi gerne vil se mere af hernede, siger han.

Vil handle om overlevelse

Tirsdag lød det fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at Rusland forsøger at bruge vinteren som "et masseødelæggelsesvåben" ved at ødelægge Ukraines energiinfrastruktur.

I en videotale til en række franske borgmestre opfordrede han til at sende generatorer, støtte til minerydning og udstyr til redningsmandskab og førstehjælp.

- For at kunne overleve denne vinter og forhindre Rusland i at gøre kulden til et instrument for terror og underkastelse har vi brug for en masse hjælp og udstyr, sagde Zelenskyj.

Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har for nylig advaret om den kommende vinter, som, de mener, kan blive "livstruende" for millioner af ukrainere.

Efter et besøg i den ukrainske hovedstad, Kyiv, sagde Hans Kluge, som er europæisk regionschef i WHO, at vinteren i Ukraine "kommer til at handle om overlevelse".

Desuden har WHO registreret flere end 700 angreb på sundhedsfaciliteter, siden Rusland begyndte sin invasion af Ukraine, og ifølge Hans Kluge er de et "klart brud" på international humanitær lovgivning.

Fortsatte angreb på sundheds- og energiinfrastruktur vil nemlig betyde, at hundredvis af hospitaler og sundhedsfaciliteter ikke længere fungerer fuldt ud, sagde Hans Kluge efter besøget.

- Vi forventer, at mellem to og tre millioner mere kommer til at forlade deres hjem i søgen efter varme og sikkerhed, sagde han.