Zelenskyj har ti krav til fred – men det kommer til at ske på en helt anden måde, siger ekspert
Freden kommer ikke til at ske ved forhandlingsbordet, vurderer militæranalytiker, men den er kommet tættere på.
Rusland og Ukraine er ikke enige om meget. Men om én enkelt ting er de:
De vil gerne have fredsforhandlinger.
Chancerne for, at det kommer til at ske, er imidlertid noget nær ikkeeksisterende, mener Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
De to lande er simpelthen for langt fra hinanden, for hvad ét land kræver, vil være uspiseligt for det andet.
Rusland har flere gange opstillet kriterier, der skal indfries.
I marts krævede landet, at Ukraine skal:
- Opgive Krim
- Blive “afnazificeret”
- Blive demilitariseret og opgive det meste af sit militær til gengæld for internationale sikkerhedsgarantier.
Mandag aften skitserede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en videotransmitteret tale på G20-topmødet ti kriterier, der skal være på plads for, at de krigende lande kan mødes ved forhandlingsbordet.
Kravene handlede om:
- Nuklear sikkerhed
- Fødevaresikkerhed
- Energisikkerhed
- Frigivelse af fanger og deporterede – et "alle for alle"-fangebytte
- Implementering af FN-pagten
- Tilbagetrækning af russiske tropper og ophør af fjendtligheder
- Retfærdighed
- Beskyttelse af miljøet
- Forebyggelse af eskalering
- Bekræftelse af krigens afslutning
- De fleste af punkterne er umulige, for de går i store træk ud på, at Rusland skal trække sig fuldstændig ud uden at opnå noget. Det er ikke noget, der er realistisk lige nu, siger Anders Puck Nielsen.
Kravene er løst formuleret, og hvad angår punktet om fangeudveksling, så er det allerede noget, som de to lande mødes om.
Det ændrer ifølge militæranalytikeren ikke på, at fredsforhandlinger er mere end urealistiske, mener han.
- Vi er et sted nu, hvor det stadig er krig, der afgør det. Vi skal hen et sted, hvor en af parterne skal tabe noget mere rent militært, før det bliver realistisk, siger Anders Puck Nielsen.
Rusland har tabt meget på det seneste. Er Rusland begyndt at øjne muligheder for at trække sig ud?
- Nej, det ser jeg egentlig ikke. Russerne har opgivet Kherson, men det gør de i den forventning, at det giver dem ressourcer til at opnå resultater andre steder. Jeg kan ikke se for mig, hvad de skulle mødes og forhandle om.
- Rusland er godt på vej til at tabe krigen
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, affejede tirsdag de ukrainske krav som urealistiske.
- Jeg har gentaget, at alle problemer kan knyttes til den ukrainske side, der kategorisk afviser at forhandle og fremsætter betingelser, der helt åbenlyst er urealistiske, sagde Lavrov ifølge AFP.
Der er intet, der tyder på, at krigen løses ad den vej. De diplomatiske muligheder er udtømte, og det ser "sort ud", mener Anders Puck Nielsen.
Det er imidlertid ikke det samme, som at freden ikke er rykket tættere på. For det er den, vurderer militæranalytikeren.
- For jeg tror, at Rusland er godt på vej til at tabe krigen rent militært. Men jeg tror, at de kommer til at tabe den, før de indgår en fredsforhandling. Rent politisk er det fuldstændig umuligt for Putin at gå med til at opgive landområderne, siger han:
- Jeg tror simpelthen, at Putin kommer til at gå ned med skibet. Det bevæger sig imod en form for russisk militært nederlag.