Rusland invaderer Ukraine

Zelenskyjs hurtige aftræk maner til påpasselighed

Præsidenten har undsagt NATO's forklaring om missilnedslaget i Polen, selv om pilen peger på Ukraine.

En krig er ikke bare en kamp med våben, men med ord. Hårde ord, velovervejede ord, hurtige og kontante ord.

Ord var der mange af i timerne efter at et missil var slået ned tæt på den polske grænse og havde dræbt to.

Hvor kom det fra, hvem stod bag og hvad var motivet?

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, trak hurtigt og kaldte det "en eskalering af konflikten" fra russisk side.

Man bør nok for fremtiden være påpasselig med udtalelser fra den ukrainske præsident - indtil fakta er på plads

Jørgen Staun Meedom, lektor ved Forsvarsakademiet

Det blev siden modsagt af af både NATO og Polen, som onsdagen igennem har forsøgt at skabe større klarhed om hele hændelsesforløbet.

Påpasselig med udtalelser

Ifølge NATO er der "med al sandsynlighed" tale om et missil affyret af Ukraine i et forsøg på at afværge missiler fra Rusland.

Ikke desto mindre står Zelenskyj fast på sin forklaring om, at det ikke var et ukrainsk missil, som slog ned nær den polske landsby Przewodow.

Og dermed har den ukrainske præsident også sat den troværdighed på spil, som ellers har været en hård valuta for Zelenskyj i de snart 10 måneder, der er gået, siden Rusland invaderede nabolandet i en ulovlig angrebskrig.

Det mener Jørgen Meedom Staun, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

- Man bør nok for fremtiden være påpasselig med udtalelser fra den ukrainske præsident - i hvert fald indtil fakta er på plads. Det synes jeg også, Vesten har været god til denne gang, siger Jørgen Meedom Staun til Ritzau.

Tolker informationer på bestemt måde

Zelenskyj sagde onsdag aften på stats-tv, at han ikke er i tvivl om, at "det ikke var vores missil eller vores missilnedslag. Det er vores ret at deltage i undersøgelserne".

- Men man skal også huske på, at Ukraine er en krigsførende nation. Og så tolker man nogle gange informationer på en bestemt måde. Det kan jeg godt sætte mig ind i, siger Jørgen Meedom Staun.

Ukraines bekymring er, at Vesten kan holde op med at bakke op om krigen uden at tilføre landet de nødvendige våben og den nødvendige finansielle hjælp, lyder det.

- Hvis det er et ukrainsk missil, så er det meget uheldigt, og det er der jo meget, som tyder på, siger Jørgen Meedom Staun.

Bange for at miste støtte

Militæranalytikeren peger på, at frygten for at miste opbakningen både politisk og materielt fra Vestens side, kan have fået Zelenskyj til at overspille halvdårlige kort.

- Derfor holder Zelenskyj også fast i sin fortælling. Enhver historie, der kan true den vestlige støtte til Ukraine, forsøger han jo at begrænse - også selv om der er tale om et tilfælde.

Jørgen Staun Meedom understreger dog også, at Vesten sagtens kan finde ud af at gennemskue Volodymyr Zelenskyjs udtalelser.

Ukraine er ikke medlem af NATO og er derfor ikke omfattet af musketered, som er rygraden i forsvarsalliancens artikel 5.

Den betyder, at et angreb på ét medlemsland regnes som et angreb på dem alle.

Men Polen er et NATO-land, og derfor var bekymringen tirsdag, at konflikten med ét havde bredt sig ud over Ukraines grænser.

Rusland bliver dæmoniseret

Det russiske forsvarsministerium har overfor verdenssamfundet erklæret i utvetydige vendinger, at det "ikke har noget med hændelsen at gøre".

NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg formulerede sig også med en form for diplomatisk linedans, da han onsdag fastslog, at Ukraine var uden skyld og at Rusland ultimativt bærer ansvaret for missilnedslaget i Polen.

Underforstået, at det falder tilbage på Rusland en krigsførende nation.

TV 2 har fået en kommentar fra Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, efter Jens Stoltenbergs udmelding.

- Desværre er dette logikken hos NATO-landene – at ignorere fakta og bruge ethvert påskud til at dæmonisere Rusland og samtidig give Ukraine frie hænder til enhver forbrydelse.

Rusland har anerkendt, at de udførte missilangreb tirsdag, men at det var målrettet områder i Ukraine.

Ifølge det russiske forsvarsministerium ramte bomberne dog mindst 35 kilometer fra grænsen til Polen.

Altså et stykke fra missilet i Przewodow 20 kilometer længere væk.