Kina og Indien spiller central rolle i Ukraine-krigen - nu lægger Biden pres på Zelenskyj
Vesten bruger G20-topmødet til at få store lande som Kina og Indien til at skærpe tonen overfor Rusland.
Der bliver holdt vigtige møder på kryds og tværs på den indonesiske ferieø Bali, der er vært for årets G20-topmøde.
Frankrig og Kina holder møde det ene sted.
Storbritannien og Indien et andet.
Det handler alt sammen om at gøde jorden for en fredsaftale i Ukraine.
- Der ligger nogle muligheder for at få gang i forhandlinger, hvis Kina og Indien slutter sig til Vesten og presser Rusland til forhandlingsbordet, forklarer Kristian Mouritzen, der er international analytiker på Berlingske, til TV 2.
- Der er ingen tvivl om, at Rusland har lidt kæmpe nederlag i Ukraine, og der er givetvis nogle i Rusland, der leder efter en udvej, siger han.
Tirsdag blev krigen i Ukraine kastet ind på topmødets dagsorden, da den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj via videolink opridsede de ukrainske betingelser for fredsforhandlinger.
- Tiden er inde til, at den destruktive, russiske krig kan og skal stoppes. Det vil redde tusindvis af liv, sagde den ukrainske præsident i sin tale.
Ifølge Kristian Mouritzen er det udspil ikke tilfældigt:
- Det er ikke bare russerne, der skal lægges pres på. Amerikanerne er i gang med at lægge pres på Zelenskyj. Ikke for, at han skal være parat til at afgive territorium. Men for, at han skal være parat til at indgå forhandlinger med Vladimir Putin, forklarer Kristian Mouritzen.
Vesten mangler opbakning
De vestlige lande, der støtter Ukraine politisk, økonomisk og militært i krigen, har ikke fået opbakning fra vigtige lande som Indien og Kina.
Heller ikke et land som Indonesien, der er værtsland for G20-topmødet, har villet tage stilling i konflikten.
Det bruger de vestlige lande nu mange kræfter på at ændre.
Den franske præsident Emmanuel Macron har holdt møde med sin kinesiske kollega Xi Jinping, hvor de – ifølge det franske referat af mødet – var enige om, at krigen i Ukraine måtte stoppes.
- De to statsoverhoveder bekræftede deres vilje til at respektere Ukraines territoriale enhed og suverænitet, og var enige om, at det haster med af bremse konflikten, skrev Macrons kontor efter mødet.
Kinesernes referat af mødet er dog noget mere afdæmpet:
- Kina går ind for våbenhvile, en afslutning af konflikten og fredsforhandlinger, står der ifølge nyhedsbureauet Reuters i det kinesiske referat.
USA holder sig lidt tilbage
Imens har den nye britiske premierminister Sunak holdt møde med den indiske premierminister Narendra Modi.
Modi gentager sin holdning, at det er på tide at finde en diplomatisk afslutning på krigen i Ukraine. Uden dog at tage direkte afstand fra russerne, der er en traditionel forbundsfælle og Indiens vigtigste våbenleverandør.
Valget af samtalepartnere er alt andet end tilfældigt.
- Det er meget vigtigt, at europæerne spiller på forskellige heste her. Det er meget normalt, at briterne taler med inderne. Det er jo deres gamle koloniområde. Imens franskmændene taler med kineserne, forklarer Kristian Mouritzen.
Han vurderer, at man i første omgang vil holde supermagten USA lidt udenfor:
- Hvis Frankrig, Kina, Storbritannien og Indien kan spille en større rolle, og man så lader USA langsomt bearbejde præsident Zelenskyj. Så er der en mulighed for at komme i gang med noget, der minder om forhandlinger, siger Kristian Mouritzen.
Den svære ordlyd
I første omgang handler det om at få formuleret en fælles udtalelse fra G20-mødet.
De vestlige lande har foreslået et meget direkte ordvalg:
- De fleste deltagerlande fordømmer på det kraftigste krigen i Ukraine og understreger, at den forårsager enorm menneskelig lidelse, hedder det i forslaget.
Med en tilføjelse, der tager højde for, at ordlyden næppe vil få opbakning fra alle:
- Der var andre holdninger og andre opfattelser af situationen, som der står.
Indien har foreslået formuleringen ”tiden er ikke inde til krig” – et diplomatisk ordvalg, der ifølge Kristian Mouritzen ”ikke lægger pres på nogen”.
Men selv så forsigtigt et ordvalg vil være et stort skridt fremad, vurderer han:
- Alene det, at du kan få verdens 20 vigtigste lande til at komme med en erklæring om, at nu må krigen stoppe. Så kommer der et langvarigt pres, der kun bliver forstærket af, at Kina går ind i det. Så er der startet en proces, der lover godt for fremtiden.
G20-mødet i Indonesien slutter onsdag.