Rusland invaderer Ukraine

ANALYSE: Efter befrielsen af Kherson: Ukraine fortsætter sandsynligvis vinteroffensiv

Blot tre dage efter det lykkedes de ukrainske styrker at befri storbyen Kherson, besøgte Ukraines præsident Zelenskyj mandag byen.

Tirsdag genstartede Rusland sin terrorbeskydning af ukrainske storbyer og kritisk civil infrastruktur. Omtrent 90 missiler og et mindre antal kamikaze-droner blev affyret mod bl.a. civil bebyggelse og nøgleinfrastruktur overalt i Ukraine.

Ifølge Ukraine nedskød luftforsvaret 84 af de indkommende missiler og droner, mens omkring 20 nåede frem til deres mål.

Alt tyder nu på, at et af de ukrainske luftforsvarsmissiler ikke har ramt de russiske missiler, som de skulle sætte ud af spillet. I stedet slog de ned i Polen, hvor to mennesker er blevet dræbt. Uanset at det ikke er missiler affyret af Rusland, der har slået ned i Polen, er det sandsynligt, at NATO vil se meget alvorligt på sagen.

Ifølge NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, ”er medlemmerne enige om, at Rusland bærer ansvaret”.

Hvis det ikke havde været for russisk terrorbeskydning, var de ukrainske luftforsvarssystemer ikke blevet aktiveret. Det vil ikke få NATO til at gå direkte ind i krigen, men sandsynligvis vil det øge presset for flere våbenforsyninger til Ukraine. Det gælder givetvis flere avancerede luftforsvarssystemer og måske også mere avancerede offensive våben.

Tirsdagens massive missilangreb på Ukraine, var varslet af det krigshærgede land.

Ukrainerne ved, det vil gavne russerne, hvis de holder kamppause i løbet af vinteren.

Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste

Allerede i weekenden var Ukraines forsvarskommando ude at advarer mod, at Rusland planlagde et storstilet missilangreb den 15. november. Det varsel holdt stik.

Det har efter al sandsynlighed været nøje planlagt. For det først vidste russerne, at de ville trække sig tilbage fra Kherson, og derfor ville de planlægge en hævn. Derudover var det også timet med, at udenrigsminister Lavrov netop havde forladt G20-mødet på Bali.

Så koreografien har været nøje tilrettelagt.

Ukraines hurtige befrielse af Kherson

Blot tre dage efter det lykkedes de ukrainske styrker at befri storbyen Kherson, besøgte Ukraines præsident Zelensky mandag byen.

Den ukrainske fremrykning gennem Kherson tog kun et par dage, hvilket overraskede stort set alle iagttagere, inkl. undertegnede.

I lyset af Zelenskys henholdende udtalelse onsdag aften i sidste uge, er det givetvis også kommet bag på ham, at de ukrainske styrker kunne rykke så hurtigt og forholdsvis smertefrit frem.

Fredag i sidste uge var de russiske styrker forduftet til østsiden af floden.

Frygt for, at de havde forberedt fælder for de ukrainske styrker i Kherson-by, viste sig uberettiget.

Den russiske tilbagetrækning kom under voldsom ukrainsk beskydning sent torsdag og tidligt fredag i de landsætningszoner, som russerne anvendte til skibe og pramme på østsiden af Dniepr samt områderne omkring Antonivski-broen og dæmningen ved Nova Khakovka.

Overordnet har Rusland dog gennemført en succesfuld tilbagetrækning.

Russerne har haft markante tab af både soldater (døde og tilfangetagne) og materiel, men mindre tab end forventet. Det lykkedes russerne at få langt størstedelen af den omtrent 30.000 mand stor styrke ud af området. En stor del af det tabte materiel nåede russerne selv at destruere, så det ikke faldt i ukrainernes hænder.

Politisk effekt i Kreml kan ikke overdrives

Den russiske retræte fra Kherson har enorme politiske effekter. Det ikke for meget at sige, at det har fået Kremls tykke mure til at ryste. Det er blot seks uger siden, Putin fejrede annekteringen af Kherson med pomp og pragt på Den Røde Plads. Allerede nu ligger det store prestigeprojekt i ruiner. Det er en kæmpemæssig mavepumper.

Officielt bliver tilbagetrækningen præsenteret som en militærtaktisk disposition, der giver Rusland flere ressourcer til at føre offensiv i andre områder. Annektering betyder dog, at det ikke lader sig gøre at tale nederlaget ned.

Kherson er sammen med de øvrige annekterede provinser italesat af Putin som russisk territorium. Det kan ikke bortforklares.

Kritikken fra ikke mindst militærbloggere og prominente kommentatorer har været skarp og i mange tilfælde resignerende, selv på russisk stats-TV.

Indtil videre går den nye øverstkommanderende for styrkerne i Ukraine, general Surovikin, fri af kritik, men generelt er tonen over for militæret hård. Det gælder ikke mindst fra den stærkt nationalistiske fløj, der allerede i weekenden lovede, at Kherson bliver genannekteret.

Over for den fløj står den rige magtelite, der har nærmest uanede privilegier at miste. Det vil være for meget at sige, at de ønsker fred, men de ønsker i hvert fald en løsning, så de undgår at tabe privilegierne.

Hidtil har Putin kunne forene de to fløje, men efterhånden som der kommer flere nederlag på slagmarken og navnlig så vigtigt som Kherson, bliver det sværere. Splittelsen forøges, men hvornår det bryder sammen, er umuligt at sige.

Ukraine vil holde trykket

For Ukraine er det vigtigt at vise, at deres styrker kan trænge russerne tilbage, og at det ikke er tomme ord, når de insisterer på at befri hele Ukraine.

Erobringen af Kherson er den tredje store triumf siden begyndelsen af september. Det er også den største triumf, da byen er den eneste provinshovedstad, det lykkedes Rusland at erobre siden invasionens start. Det giver enorm moral til de væbnede styrker og hele det ukrainske samfund.

Ukrainerne ved, det vil gavne russerne, hvis de holder kamppause i løbet af vinteren. Det ville russerne kunne bruge til at uddanne de nyligt mobiliserede soldater bedre samt til at skaffe bedre udrustning og våben.

De ved også, at deres modstander aktuelt er trængt militært og politisk, og det vil de forsøge at udnytte til at lave nye fremstød. Vinterkrig kan godt lade sig gøre, navnlig når udrustningen er på plads.

I Kherson nord for Dniepr-floden havde ukrainerne et område, hvor geografien gav en naturlig mulighed for at nedslide modstanderen uden at løbe store risici.

Det har de ikke længere, men de vil have et skarpt øje for, hvor russerne står svagt. Selv om russerne har trukket sig tilbage på østsiden af Dniepr med pæn succes, er frontlinjen stadig omtrent 1000 kilometer på land samt en lang kyststrækning. Det giver muligheder.

Surovikin skal også levere

Da general Surovikin sidste onsdag offentliggjorde tilbagetrækningen, begrundede han det bl.a. med at frigøre ressourcer til en offensiv.

Det er sandsynligvis den offensiv, vi har set de sidste uger i Donetsk-provinsen, og som russerne nu vil tilføre flere ressourcer. Offensiven har indtil videre resulteret i meget store tab, ikke mindst ved byen Pavlivka i det sydlige Donetsk. Om der vil være tilstrækkeligt med ressourcer til at sikre Rusland fremgang på slagmarken, er meget usikkert.

Rusland får frigjort ressourcer, men sejren i Kherson frigør også ressourcer for Ukraine. Det vil bl.a. frigøre en del af de HIMARS-systemer og nyt artilleri, der har spillet en nøglerolle for at kunne nedslide russerne på vestsiden af Dniepr. Derfor er det langt fra givet, at Surovikin kan levere på sit løfte om nye erobringer i Donetsk. Og vi ved fra hans forgænger på posten, general Dvornikov, at der ikke er lang snor.

Samtidig ved vi også, at ukrainerne har deres egen offensive dagsorden, som kan tvinge Surovikin til at skulle afse flere ressourcer til at forsvare sig.

Ukrainske specialenheder er tilsyneladende til stede på den yderste spids af Kilburn halvøen syd for Dniepr.

Om Ukrainerne vil forsøge at etablere et brohoved på sydsiden eller om det blot er en afledningsmanøvre, er det for tidligt at sige, men det tvinger russerne til at afse ressourcer til området. Ukrainerne har kig på Krim, og manøvrer fra både Kilburn i vest og Zaporizhzhia øst ned mod Melitopol kan meget vel ligge øverst i skuffen med planer.

Derudover presser ukrainerne nu allerede hårdt på i den nordlige del af Luhansk. Hvis det lykkes dem at bryde de russiske forsvarslinjer i for eksempel området mellem Svatove og Kreminna, vil det også kræve russiske forstærkninger til det område.

Det er derfor meget sandsynligt, at vi går hårde vinterslag i møde. Det er ikke sandsynligt, at der vil åbne sig et forhandlingsspor foreløbig. Alt tyder på, at de rygter, som ellers har svirret de sidste par uger, er lige præcis rygter.