Rusland invaderer Ukraine

Nu rammer vinteren Ukraine – og det kan få stor betydning for krigen

Meget afhænger af, om det bliver en hård eller mild vinter. Men både Rusland og Ukraine vil møde udfordringer.

Krigen i Ukraine er nu for alvor på vej ind i en ny fase.

Indtil nu har landet haft relativt mildt efterårsvejr, men fra torsdag sætter kulden massivt ind.

- Der er et markant vejrskifte på vej. Vintervejret kommer ned fra Sibirien, og i det meste af Ukraine kigger de ind i dagsfrost og relativ hård nattefrost på fem-seks minusgrader. Fra torsdag og ind i næste uge kan der komme sne i flere regioner, forklarer meteorolog Andreas Nyholm fra TV 2 VEJRET.

Netop vintervejret vil med mørkere dage, vejrskift og kolde temperaturer skabe nye udfordringer for de krigende parter, påpegede Storbritanniens forsvarsministerium i sin daglige opdatering mandag.

Tilsvarende lyder det fra Jakob Rømer Barfod, ph.d. ved Institut for Ledelse og Organisation på Forsvarsakademiet.

- At gennemføre militære operationer om vinteren er en vanskelig måde at føre krig på. Vinteren åbner og lukker forskellige muligheder, så det kan få ret stor betydning, mener han.

Logistik og forsyninger

Bliver det en hård vinter, vil det kræve mere af logistikken på begge sider.

Det betyder for eksempel behov for mere mad, fordi soldaterne bruger mere energi, når det er koldt. Men der vil også være brug for mere varme, telte, ovne, brændstof og vintertøj.

- Her har vi netop set ukrainerne efterlyse vinteruniformer fra Vesten. Derudover har ukrainerne lidt kortere logistiklinjer end russerne, som skal have udstyr fragtet over større afstand, forklarer Jakob Rømer Barfod.

Hans kollega på Forsvarsakademiet, Esben Salling Larsen, der er major og militæranalytiker med speciale i militærgeografi, peger på, at de logistiske problemer vil blive forværret, når terrænet bliver mere ufremkommeligt.

- Teoretisk set har de to parter samme vilkår. Men ukrainerene har den seneste tid ført målrettede angreb mod russernes forsyningslinjer, hvilket vil have endnu større effekt i vintermånederne, forklarer han.

Terræn og mobilitet

Den ukrainske krigsførelse er bygget op om hurtighed og smidighed, men begge dele er langt sværere at opnå om vinteren. Regn og blød jord i udgangen af efteråret vil sænke mobiliteten, og særligt køretøjer kan sætte sig fast.

Ukrainerne har allerede givet mudderet skylden for, at modoffensiven i den sydlige del af landet ikke går hurtigere.

Når temperaturerne falder, og jorden fryser, vil det igen blive nemmere for de store maskiner at bevæge sig, men sne og is kan også gøre veje og områder mere ufremkommelige.

I tilfælde af en hård vinter kan sumpområder, søer og floder fryse til is, hvilket kræver stort indblik i, om det er muligt at passere dem, forklarer Jakob Rømer Barfod. Her kan særligt ukrainerne udnytte landskabet til at manøvrere rundt om russerne.

- Et af krigsførelsens vigtigste grundprincipper er overraskelse, så i det omfang, man kan, vil man altid gå efter at udnytte overraskelsesmomentet. Her vil jeg vurdere, at ukrainerne er forud på point med deres lokalkendskab. De kender deres terræn og ved måske, i hvilke områder en sø eller mose kun behøver få minusgrader i enkelte dage for at være frosset til, siger han.

Ukraine er et stort land, og der kan være store forskelle i vejret henover vinteren. Temperaturen kan i nogle områder komme helt ned på minus 30 grader.

Mørkekamp og synlighed

Et andet nyt element i en vinterkrig bliver mørkekamp.

Vintermåneder betyder nemlig færre timer med dagslys, og der bliver adgangen til udstyr med nattesyn en stor fordel, påpeger Jakob Rømer Barfod.

Vestens støtte giver her Ukraine en fordel i form af nyt og moderne mørkekampudstyr.

- Det tyder på, at russerne ikke i samme grad som ukrainerne kan gennemføre kampe i mørke. De har tilsyneladende ikke udleveret mørkeudstyr til deres soldater på jorden, og vi har set, at de har måttet oplyse kamppladsen med lysgranater, siger Jakob Rømer Barfod.

I dagslys bliver det vanskeligere at bevæge sig i det skjulte, da træerne taber deres blade, og de mørkegrønne farver på militærkøretøjer vil skille sig ud på et hvidt snelag.

Samtidig vil varmen fra mennesker og udstyr skille sig mere ud mod det kolde miljø på termisk udstyr, så det vil være endnu nemmere at opdage bevægelser.

Luftoperationer

Vintervejret kan også få betydning for, hvilke typer luftoperationer der kan udføres, fortæller Esben Salling Larsen.

Her tænker han særligt på Rusland, som har gennemført sine væsentligste angreb på Ukraine med missiler og fly.

- Russernes præcisionsvåben er i højere grad sårbare over for overskyet og dårligt vejr, så der vil ske en reduktion i russernes mulighed for at gennemføre angreb fra luften. Selvfølgelig er der også om vinteren dage med klart vejr, men det er mere ustabilt og svære at forudsige, hvornår de kan gennemføre deres angreb, forklarer militæranalytikeren.

Rusland har den seneste tid brugt droner til at angribe ukrainsk energiinfrastruktur, men i hård frost kan dronernes sensorer muligvis få problemer.

- Batterier kan også komme på overarbejde, og det er særligt interessant med droner, som flyver på batterier, for så kan de ikke flyve så længe og skal hyppigere have skiftet batterier, tilføjer Jakob Rømer Barfod.

Landstyrkerne og moral

Om vinteren vil det hele gå lidt langsommere, være mere opslidende, og det kan nedsætte ydeevnen hos både mennesker og materiel, påpeger Jakob Rømer Barfod.

Hvis der kommer virkelig hård frost, kan der gå under et døgn, før soldaternes præstationsevne er påvirket. Især hvis de ikke er udstyret tilstrækkeligt med varmt tøj, vinterstøvler og mulighed for læ og varme.

Ifølge de militære eksperter bliver det ganske enkelt vanskeligere og mere krævende at overleve.

- Her bliver det et spørgsmål om at opretholde moralen, så de stadig kan se meningen i at stå i et skyttehul og udkæmpe en krig. Der vil jeg tænke, at ukrainerne trods alt har nemmere ved at opretholde kampmoralen og bide frostgraderne i sig, for de har noget at kæmpe for, mener Jakob Rømer Barfod.

Tilsvarende lød det ifølge Politico fra en NATO-repræsentant på et møde i Bruxelles i oktober:

- Hvis du kæmper under disse forhold. Hvis din kampvogn konstant sidder fast, hvis den altid efterlader et spor, og du konstant er kold og våd, påvirker det, hvad vi ville kalde den moralske komponent af en hær.

Hvem har fordelen?

Flere eksperter har peget på, at vinterens udfordringer kan føre til en "fastlåsning" af konflikten, hvor fronterne vil blive tegnet tydeligt op.

- Når manøvrekrig (krig med hurtige troppebevægelser, red) bliver vanskelig, vil man hellere grave sig ned og vente på, at man igen kan lave manøvrekrig, siger Esben Salling Larsen.

Det kan umiddelbart blive til russernes fordel, hvis det ender sådan, så de over vinteren kan købe sig tid til at få genopbygget deres militære styrke.

Esben Salling Larsen tror dog, at begge parter vil forsøge at foretage sig noget de kommende måneder, selvom vi næppe vil se store fremrykninger, som den ukrainerne lavede ved Kharkiv, før til foråret.

- I sidste ende vil den part, som er bedst til at tilpasse sig, opnå fordelen. Det kampafgørende kan blive at gøre den enkelte soldat vinterklar, mener han.

Han peger på Vinterkrigen i 1939-40 som eksempel, hvor finnerne var Sovjetunionen underlegen, men alligevel stod imod, fordi de var forberedt og tilpasset forholdene.