Det plejer at ske i skyggerne, men i dag mødtes stormagternes spiontjenester til snak om atomvåben
Ganske "usædvanligt" har USA oplyst om et møde mellem dets og Ruslands efterretningstjenester.
Spiontjenester opererer i sagens natur oftest i det skjulte.
Men mandag mødtes William Burns, lederen af USA’s efterretningstjeneste, med sin russiske modpart, Sergej Narysjkin fra SVR.
Oplysningen blev givet af Det Hvide Hus, som fortalte, at formålet med mødet ikke var at forhandle. Det handlede derimod om et alvorligt emne for hele kloden.
Ifølge Reuters og en række amerikanske medier mødtes de to for at drøfte konsekvenserne ved russisk brug af atomvåben. Et emne, som har vakt bekymring siden krigens begyndelse i Ukraine.
Sker som regel i kulissen
Ifølge Hans Mouritzen, der er seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er det ikke utraditionelt, at spiontjenester mødes. Det er imidlertid utraditionelt, at det bliver offentliggjort.
- Det usædvanlige i det her er, at man fra amerikansk side går ud med det. Normalt slås eller samarbejder de i kulissen uden, at vi får noget at vide om det, siger han.
I lyset af krigen i Ukraine er mødet også usædvanligt. Siden krigens udbrud 24. februar i år har luften været iskold mellem USA og Rusland, og begge parter har ved flere lejligheder afvist at mødes.
Mandagens møde er således det første offentligt kendte møde mellem højtstående personer fra både USA og Rusland, siden krigens start.
Detaljerne er ukendte
Ifølge USA’s udtalelse advarede William Burns mod brugen af atomvåben og talte for at håndtere risiciene ved brug af atomvåben samt arbejde hen imod “strategisk stabilitet”.
- Der er tale om en advarsel, men spørgsmålet er, om man skal tro på det. Nu kommer det an på, hvad for en slags atomvåben, der er tale om. Hvis russerne bruger taktiske atomvåben på slagmarken, er det svært at vide, hvad USA vil gøre, siger Hans Mouritzen.
Der er næppe tale om et atommodsvar fra USA’s side, mener Hans Mouritzen. USA har tæt på ingen såkaldte taktiske atomvåben – mindre, men mere præcise atomvåben med en ringere sprængkraft – som landet siden nedrustningen i 1990’erne har skilt sig af med.
Detaljerne i USA’s advarsel er ikke offentligt kendt. I oktober gav den forhenværende CIA-chef David Petraeus imidlertid sit bud på, hvordan USA’s modsvar ville se ud, hvis Rusland brugte atomvåben i Ukraine.
- I et hypotetisk scenario ville vi svare ved at lede en NATO-indsats, som ville fjerne enhver russisk konventionel styrke, som vi ville kunne identificere på slagmarken i Ukraine og på Krim og ethvert skib i Sortehavsflåden, sagde han 2. oktober.
Modstridende meldinger
Selvom truslerne fra Rusland flere gange i løbet af de seneste ni måneder har bragt atomkrig på dagsordenen, vurderer eksperter stadig, at formålet er netop dét; at true.
Frygten i det internationale samfund steg imidlertid, efter Putin 21. september i år meddelte, at Rusland var klar til at bruge alle tilgængelige midler, herunder masseødelæggelsesvåben, hvis Ruslands territoriale integritet bliver truet.
I en såkaldt folkeafstemning, som af størstedelen af den vestlige verden anses for ugyldig, blev fire regioner i Ukraine indlemmet under Rusland. Spørgsmålet opstod, om krig i disse regioner i russisk optik kunne retfærdiggøre brugen af våbnene.
- Den russiske viceudenrigsminister har sagt, at det slet ikke kommer på tale, og at de ikke vil bruge det. Så der er forskellige signaler i hver sin retning, siger Hans Moritzen.