Udland

ANALYSE: Trump er en svækket flodhest – og alligatoren venter i vandkanten

Donald Trumps politiske fortælling er især, at han er en vinder. Men de seneste fire valg indikerer snarere, at den tidligere præsident er en taber.

Lad os starte med konklusionen: Alt tyder på, at Donald Trump inden længe annoncerer, at han genopstiller ved det kommende præsidentvalg i 2024.

I så fald er Trump for indeværende også favorit til at blive republikanernes præsidentkandidat til den tid. Men hvis jeg skulle give Trump ét godt råd, inden han sandsynligvis annoncerer sit kandidatur i Florida, ville det være at lytte til Taylor Swifts nyeste single ”Anti-Hero” og særligt til omkvædet, der begynder således:

It's me, hi, I'm the problem, it's me.”

En svækket frontløber

Uagtet at Donald Trump forbliver det bedste bud på en republikansk præsidentkandidat i 2024, kan man ikke komme udenom, at den tidligere præsident er betydeligt svækket efter republikanernes dårlige midtvejsvalg.

Det, der skulle blive en præsentation af et kandidatur i kølvandet på et godt republikansk midtvejsvalg, kommer i stedet for nu til at tale ind i en fortælling om en frontløber, der er en taber.

Donald Trump er stadig det største dyr på den republikanske savanne, men ikke længere et, som de andre i dyreriget dødpine forsøger at undgå at komme i karambolage med.

Særligt ikke, hvis modstanderens naturlige habitat er en vis sydstat – Florida – som førsteudfordreren har tilfælles med det store dyr på savannen. For mens Donald Trump fremstår som en svækket flodhest i disse dage, er Floridas netop genvalgte guvernør, Ron DeSantis, alligatoren, der ligger og lurer i vandkanten.

Partitoppens kattepine

Der er næppe meget tvivl om, at den republikanske partitop helst ser Trump, hvor peberet gror.

Det er ikke så overraskende, når man tænker på, at Trump som den første præsident siden Herbert Hoover i 1932 endte med ikke at blive genvalgt og miste flertallet i begge Kongressens kamre på bare fire år. Oveni kommer der nu et af de dårligste resultater ved et midtvejsvalg for Det Republikanske Parti i 100 år.

Det er en historik, der skriger ”taber".

Muligheden for at skille sig af med Trump forpassede republikanerne i kølvandet på stormløbet på Kongressen og den deraf følgende rigsretssag. Den (velbegrundede) frygt var dengang, at Trumps mest loyale vælgere i så fald ville forlade republikanerne sammen med ham. Dette dilemma er uændret den dag i dag.

Den republikanske rådgiver Brendan Buck har opsummeret Det Republikanske Partis kattepine frem mod 2024 ganske glimrende.

Selv hvis man forestiller sig, at der er en reel udfordrer til Donald Trump i 2024, og selv såfremt nogen skulle slå Trump i et primærvalg og vinde nomineringen om to år: Hvor stor er sandsynligheden i så fald, at Trump ikke vil sabotere den republikanske præsidentkandidat ved selve præsidentvalget, hvis det ikke er ham?

Trumps største risiko

Donald Trumps grundlæggende fortælling er, at han er en vinder. Uanset om det er som forretningsmand eller som politiker. Vi taler om manden, der står bag citatet: ”Jeg har altid vundet, og jeg kommer til at fortsætte med at vinde. Det er bare sådan, det er.”

Vi taler om manden, der bliver ved med at lyve om udfaldet af præsidentvalget i 2020 og fabulerer om angivelig valgsvindel. En taber, der bliver ved med at stå til valgmøder og lyve og sige, at han angiveligt har vundet to præsidentvalg.

Donald Trumps største risiko er med andre ord, at republikanske vælgeres første tanke vil være ”taber”, når de hører Trump og 2024 i samme sætning. Og at de derfor foretrækker et alternativ, som de måske ikke er lige så begejstret for eller enig med politisk, men som de anser for at have bedre muligheder for at slå Joe Biden.

Lyt til Taylor Swift

De seneste fire valg, som Donald Trump har været involveret i (2018, 2020, 2021 og 2022) har overordnet set været republikanske nederlag. Nederlagene indikerer samtidig kraftigt, at et flertal af amerikanere er træt af Trump.

I bund og grund burde Trump derfor lytte til sine egne vise ord: ”En del af at være en vinder er at vide, hvornår nok er nok. Nogle gange skal man opgive kampen og trække sig og bevæge sig hen mod noget, der er mere produktivt.”

Jeg tvivler stærkt på, at Trump følger sit eget råd. For så er vi tilbage til, at han i så fald risikerer at ligne en taber.

Spørgsmålet er altså måske snarere, hvornår de republikanske vælgere får det på samme måde som Taylor Swift og træffer beslutningen for ham. For som Taylor Swift også synger på selvsamme sang, som jeg indledte med at citere:

It must be exhausting, always rooting for the anti-hero”.