Tilbagetog fra Kherson bygger på et gammelt russisk kneb, siger militærhistoriker
Det russiske træk med at efterlade et spor af ødelæggelser efter sig ved tilbagetrækningen er en velkendt militærstrategi.
Selvom Rusland har trukket sig fra Kherson i det sydlige Ukraine, er byen langtfra den samme som før krigen.
De titusindvis af borgere, der anslås stadig at bo der, er efter den russiske tilbagetrækning blevet efterladt uden vand, varme og elektricitet.
Alt tyder på, at det er de russiske styrker, der med mineladninger og eksplosioner har ødelagt den vigtige infrastruktur på deres vej ud af byen.
Ifølge Khersons borgmester, Roman Holovnia, er den humanitære situation i byen nu så alvorlig, at der også er mangel på fødevarer og medicin.
- Der er en kritisk mangel på primært vand i byen. Der er i øjeblikket ikke nok medicin og ikke nok brød, fordi det ikke kan bages, da der ikke er nogen elektricitet, siger han.
Desuden er mobil- og internetdækningen i byen også røget.
Velkendt strategi
Det russiske træk med at efterlade et spor af ødelæggelser efter sig ved tilbagetrækningen er en velkendt militærstrategi.
Det siger Niels Bo Poulsen, der er chef på Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet med speciale i blandt andet russisk militærhistorie og landets nuværende sikkerhedspolitik, til TV 2.
- Det er lige efter lærebogen. Russerne har altid betjent sig af det her kneb, når de har trukket sig tilbage, siger han og tilføjer, at det typisk er noget, man gør, når man ikke skal tilbage til området.
Ifølge Niels Bo Poulsen er russernes strategi delt i to. Den ene går ud på at ødelægge infrastruktur som broer, jernbaner og veje for at gøre det sværere for militæret at føre modangreb fra byen.
Den anden går ud på at gøre livet surt for civilbefolkningen ved at ødelægge vand-, varme og elforsyning.
- Man kører den ukrainske befolkning træt, fordi der simpelthen er meget dårlige levevilkår, siger Niels Bo Poulsen.
Ifølge militærhistorikeren er strategien sigende for den måde, russerne fører krig på, fordi de russiske styrker ikke ”bare” ødelægger trafikpunkter, men de ødelægger noget, der har betydning for civilbefolkningen bredt.
- Det siger noget om, hvor stor brutalitet Rusland fører den her krig med, siger Niels Bo Poulsen.
Rusland benytter sig af gammelt kneb
Billedtekst: Ved det sovjetiske tilbagetog i Rostov under Anden Verdenskrig i 1942 benyttede sovjetterne sig af den brændte jords taktik og antændte samtlige oliekilder.
Det brændte jords taktik er en velkendt militær strategi, der kort fortalt går ud på at ødelægge alt, som fjenden kan bruge, under retræte.
Ifølge Niels Bo Poulsen fra Forsvarsakademiet blev strategien blandt andet brugt under Anden Verdenskrig i Sovjetunionen og Nazityskland.
- De var fuldstændig ligeglad med civilbefolkningen og ødelagde alt, hvad der kunne genere modparten uden at tage hensyn til, at folk døde som fluer på grund af manglende varme, vand og medicin, siger han.
Den samme taktik har de russiske styrker gjort brug af i Kherson, hvor de har ødelagt al kritisk infrastruktur under tilbagetrækningen.
- Det siger noget om den kontinuitet, der er mellem den røde hær, dengang det hed Sovjetunionen, og så den nuværende russiske hær, siger Niels Bo Poulsen.
Velgennemført tilbagegang
De store ødelæggelser er i høj grad velplanlagte fra russernes side, mener Kristian Lindhardt, der er militæranalytiker på Forsvarsakademiet.
Han forklarer, at jo mere man ødelægger, jo sværere ser det ud for modstanderen, der i dette tilfælde er Ukraine.
- Russerne har gennemført en relativt velgennemført tilbagegang, siger Kristian Lindhardt, der kalder militær tilbagetrækning for noget af det sværeste, man kan gøre i militære henseender.
Det skyldes, at der er en masse farer forbundet med det, da man går tilbage gennem egne styrker og risikerer at skyde mod egne enheder.
Større angreb kan være på vej
Selvom tilbagetrækning bunder i, at Rusland stod svagt i Kherson, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at russiske styrker står svagt på slagmarken generelt.
For de forsyninger, russerne har trukket ud af Kherson, såsom mad, våben og ammunition, kan de med fordel bruge et andet sted og på den måde stå stærkere der, siger Kristian Lindhart.
Ifølge ham kan det tyde på, at russere på et tidspunkt laver et større modangreb.
- Hvornår er svært at spå om. Det kunne være til foråret, men det kunne også være, når den hårde vinter sætter ind, siger Kristian Lindhardt.
Forsyningsselskaber i Kherson er allerede i fuld gang med at genoprette den vigtige infrastruktur, der er blevet ødelagt.
Ifølge elselskabet DTEK vil de omkringliggende byer i Kherson have strøm igen fra mandag, mens strømmen i selve Kherson by først vil blive genetableret på et senere tidspunkt. Det skriver BBC.