Udland

Danmarks flugt fra russisk gas kan skabe et nyt og bekymrende problem

Kina sidder tungt på forsyningskæderne til den grønne omstilling. Det kommer til at tage mange år, før Europa kan slippe ud af afhængigheden af Kina.

Hvis der er en ting, der har optaget europæiske politikere siden Ruslands invasion af Ukraine, er det at blive uafhængig af russisk gas. Derfor satser mange lande, inklusive Danmark, nu massivt på den grønne omstilling til elbiler, vindmøller og solceller.

Men i iveren efter at slippe for afhængigheden af russisk gas, risikerer Danmark i stedet at blive mere afhængig af Kina.

Kinesiske virksomheder kontrollerer nemlig de grønne forsyningskæder, som er uundgåelige, når der skal bygges vindmølleparker og solcelleanlæg. Desuden sidder Kina tungt på både råstoffer og produktion af batterierne til de mange nye elbiler, der kører på danske veje.

Hvor produceres bilbatterierne?

Krigen i Ukraine har ifølge Henry Sanderson, som er forfatter til den nye bog 'Volt Rush' om kampen om de vigtige råstoffer til den grønne omstilling, vist, hvor farligt det er at være afhængig af et enkelt land, der bruger sine råstoffer som våben. Derfor bør afhængigheden af Kina vække bekymring.

- Det vil vare mindst 15 år, før Europa kan blive uafhængig af Kina i den grønne omstilling. Til den tid vil man kunne få råstofferne fra Afrika, Australien og Canada, og der vil være mere genbrug fra 2035, og det vil også hjælpe.

For eksempel sidder Kina på mere end 80 procent af verdens samlede produktion af solcellepaneler, mens Europa og USA tilsammen kan præstere under 3 procent af kapaciteten, men udgør mere end en tredjedel af det globale marked for solcellepaneler.

Når det kommer til vindmøller, har Kina bygget flere offshorevindmøller end alle andre lande i verden tilsammen i de seneste fem år, og kinesiske virksomheder er den førende producent af de sjældne jordarter, som indgår i de magneter, der generer strøm i turbinerne.

Det er langt fra tilfældigt, men resultatet af en målrettet satsning fra den kinesiske regering, som blandt andet ved hjælp af subsidier og lukrative skatteordninger, har gjort det attraktivt at investere i nye grønne teknologier. Således kører halvdelen af verdens elbiler i dag rundt på kinesiske veje, og cirka 80 procent af dem er lokale mærker som Nio, Xpeng og BYD.

Kontrol over råstoffer

Det mest bemærkelsesværdige er dog, at indmaden også er kinesisk, for kinesiske virksomheder producerer op mod 80 procent af alle litiumbatterier i verden og mere end halvdelen af de batterier, som indgår i elbiler. Verdens største producent er kinesiske CATL, der står for 34 procent af den globale produktion og blandt andet leverer til amerikanske Tesla.

Men ikke nok med det. Kinesiske virksomheder har også sikret sig fordelagtige aftaler med de lande, der producerer de nødvendige råstoffer, som bruges til at lave batterierne, blandt andet nikkel, litium og kobolt. Heriblandt med Indonesien, hvor man fælder regnskov for at give plads til minedrift.

Men råstofferne er ikke brugbare, før de er forarbejdet, og her spiller Kina også en nøglerolle. For eksempel står Kina for mindst to tredjedele af verdens kapacitet, når det gælder forarbejdningen af litium. Således er det rigtig svært at komme uden om Kina, selvom man kan købe råstofferne et andet sted.

Konkurrencen spidser til

Hvis man går og tror, at verden slipper for konflikter over olie og gas på grund af den grønne omstilling, kan man godt tro om igen. Alt tyder nemlig på, at konkurrencen om de nye råstoffer, som er uundgåelige i produktionen af batterier, solceller og vindmøller, blot vil tage til i de kommende år.

For eksempel vurderer det amerikanske konsulenthus McKinsey, at efterspørgslen på batterier til elbiler vil stige med 30 procent om året mellem 2020 og 2030.

Det kan resultere i mangel på nogle af de vigtige råstoffer, som indgår for eksempel i batterier til elbiler. Det kan føre til ekstreme prisstigninger. Sidste år steg prisen på litium for eksempel med 280 procent.

Sjældne jordarter er det nye olie

Mens lederne i Vesten først for nylig er blevet opmærksomme på vigtigheden af en strategisk tilgang til energiforsyning, har Kinas regering i mange år været mere taktisk. Allerede i slutningen af 1970’erne udtalte Kinas daværende leder Deng Xiaopeng, at godt nok har Mellemøsten olie, men Kina har de sjældne jordarter.

Det var der ikke mange, der lagde mærke til dengang, men de sjældne jordarter er mineraler, som i dag bliver anvendt i produktionen af alle former for moderne teknologi som smartphones, våben og elbiler, og Kina kontrollerer cirka 80 procent af verdens ressourcer.

Tidligere kontrollerede Kina mere end 95 procent, men Australien og USA har i de senere år arbejdet hårdt for at genåbne gamle miner for at begrænse Kinas indflydelse over ”det nye olie”. Men det er ifølge Henry Sanderson svært for Vesten både at afkoble sig fra Kinas forsyningskæder samtidig med, at man er i gang med den grønne omstilling.

- Hvis vi prøver at ombygge hele forsyningskæder samtidigt, kan det blive så dyrt, at det kan få prisen på det færdige produkt til at stige. Og så kan det risikere at forsinke den grønne omstilling, siger han.

Kina har et stærkt våben

Kina har endnu ikke direkte blokeret for eksporten af sjældne jordarter, men har flere gange truet med det over for blandt andre Japan og USA, og det kan blive et stærkt kinesisk våben i tilfælde af en international konflikt, for eksempel over Taiwan. Kina anser Taiwan som en løsrevet kinesisk provins, der hurtigst muligt skal indlemmes til fastlandet, og frygten for en kinesisk invasion tager til i disse år.

Den amerikanske regering indførte i august nye regler, som betyder, at der ikke må indgå sjældne jordarter fra Kina i forsvarsindustriens produkter, fordi det bliver anset som en svaghed for USA’s militær. De nye regler har fået konsekvenser for leveringen af de nye F-35 jagerfly, som Danmark har bestilt. Det skyldes, at der er fundet en magnet i jagerflyene, som ikke er tilladt, og derfor blev det i september meddelt, at leveringen af de 27 fly er sat på pause.

EU og USA kæmper for uafhængighed

Den amerikanske regering har også lanceret en storstilet støtteordning, som skal gøre det attraktivt at investere i lokal produktion af batterier og elbiler i USA. Og EU-Kommissionens leder, Ursula von der Leyen, lancerede i september en stor satsning på kritiske råstoffer for at sikre EU’s forsyninger til den grønne omstilling på sigt. Men det kan ifølge Henry Sanderson blive svært at opnå uafhængighed af Kina.

- Jeg tror, at det bliver meget svært at afskære sig helt fra Kina, og derfor er det nok bedre at sprede risikoen, så man får råstofferne fra flere forskellige steder, siger han.

Kina har det lange strå på den korte bane, og det betyder, at Europa og USA sandsynligvis ikke ville kunne indføre lige så hårde sanktioner mod Kina som mod Rusland. Ikke bare fordi Kina er verdens næststørste økonomi, men fordi europæiske og amerikanske virksomheder har brugt flere årtier på at udflytte produktionen af alt, hvad der sviner eller er besværligt at producere, til Kina.

- Rusland er kun en stor producent af olie og gas, men Kina er dybt integreret i hele verden. Vi ser allerede, at multinationale virksomheder diversificerer deres forsyningskæder, og det betyder, at Vesten vil være mindre afhængig af Kina om 10-15 år, siger Henry Sanderson.