Udland

Republikanernes "røde bølge" er udeblevet, og valget tyder på at stride mod amerikansk "naturlov"

Alle havde forventet store tab til Det Demokratiske Parti ved midtvejsvalget. Tabet tegner sig til at blive markant mindre end antaget.

Indtil for nylig har eksperter været ganske skråsikre på valgets resultat: Demokraterne vil få bank. Det plejer regeringspartiet nemlig at få ved midtvejsvalgene.

Det endelige resultat foreligger i skrivende stund endnu ikke, men allerede nu viser der sig tegn, som strider mod en nærmest "naturlov" i amerikansk politik.

Demokraterne har en god sandsynlighed for at holde fast i pladserne i Kongressens ene kammer, Senatet, mens republikanerne står til at vinde et snævert flertal i dets andet kammer, Repræsentanternes Hus.

- Hvis man kigger på det historisk med Bill Clinton i 1994 og Barack Obama i 2010, var der virkelig tale om jordskredssejre for republikanerne, som styrtede ind i Repræsentanternes Hus, siger Torsten Jansen, der er USA-kommentator og tidligere korrespondent.

Ifølge Torsten Jansen havde de fleste forventet, at det ville ske igen, da præsident Joe Biden er "ekstremt upopulær", og fordi USA står i en vanskelig situation på grund af høj inflation. "Alle tegn peger på en republikansk jordskredssejr", skrev mediet Politico 27. oktober.

- Det er næsten en naturlov, at partiet, som har vundet Det Hvide Hus i præsidentvalget, også lider et nederlag ved det førstkommende midtvejsvalg. Det er, fordi forventningerne altid er høje til præsidenten, og det bliver aldrig helt så spektakulært, som vælgerne havde håbet, og så bruger de midtvejsvalget til at give ham en over nakken, siger Torsten Jansen.

Eksperter: Ingen rød bølge

I USA taler man ofte om røde eller blå bølger, som lægger sig til partifarverne – republikanerne har farven rød, og demokraterne blå. Mange har ved dette midtvejsvalg forventet en rød bølge: at republikanerne ville have viljen og incitamentet til at mobilisere sig og vinde stort. Det tegner sig ikke til at ske.

Ifølge TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster, er den røde bølge udeblevet:

- Det kan man sige ret definitivt. Det er klart, at der stadig er mange pladser til Repræsentanternes Hus – især vestpå – der ikke er blevet optalt. Men der er meget, der skal gå republikanernes vej, før de ender et sted, hvor et skvulp bliver til en bølge, siger han.

Samme tolkning drager Torsten Jansen:

- Vi kender stadig ikke det endelige resultat, men jeg synes godt, at man kan slå fast, at den røde bølge er udeblevet. Det er inden for rækkevidde, at demokraterne bevarer status quo i Senatet, siger han.

To vigtige resultater

Torsten Jansen og Mirco Reimer-Elster fremhæver to vigtige resultater for valget, som det ser ud i øjeblikket.

Til republikanernes fordel er det sejren til guvernør Ron DeSantis i Florida.

Sejren til DeSantis er for nuværende den mest overbevisende for Det Republikanske Parti. Ron DeSantis blev valgt til guvernør i 2018 med et smalt flertal af stemmer, men siden har han formået at vende en beskeden opbakning til et så sikkert flertal, at amerikanske medier nu mener, at Florida har ændret karakter.

Delstaten har traditionelt været anset som en svingstat, hvor resultatet kan gå begge veje. Nu er den republikanske opbakning enorm.

DeSantis er en forhenværende tæt allieret med Trump, der dog i den seneste tid har lagt afstand til guvernøren, som nu spås at være den mest oplagte udfordrer til præsidentvalget i 2024.

Hos Det Demokratiske Parti finder man ifølge eksperterne den mest iøjnefaldende sejr i delstaten Pennsylvania.

Her løb den uortodokse kandidat John Fetterman med sejren over tv-personligheden Mehmet Oz, der i sit tv-program gik under navnet 'Dr. Oz'.

Det gjorde han til trods for at have været ukampdygtig i lange perioder siden maj i år, hvor han blev ramt af et slagtilfælde, der nær kostede ham livet.

- Mehmet Oz var ikke en særlig god kandidat. Meget peger i retning af, at Trump bærer en stor del af ansvaret, men man skal nok ikke forvente en særlig stor selverkendelse fra Trumps side, siger Torsten Jansen.

Pilen peger på flere årsager

Der er flere oplagte årsager til, at valget ser utraditionelt fornuftigt ud for demokraterne, mener Torsten Jansen og Mirco Reimer-Elster.

Der er mange unge vælgere, og ligesom i Danmark stemmer de som regel til venstre for midten.

Derudover er abort kommet på dagsordenen – hvilket traditionelt har været en republikansk mærkesag. Men med Højesterets domfældelse fra tidligere på året, der underkender retten til fri abort, er mærkesagen nu havnet i skødet på demokraterne i stedet for.

Og til sidst kommer, at flere af de republikanske kandidater ifølge eksperterne har været for ekstreme.

- Én analyse er, at der er blevet valgt kandidater, som er for ekstreme, og at det har skræmt nogle midtervælgere væk. Det er jo en kritik, der peger meget direkte på Donald Trump, siger Torsten Jansen.