Rusland invaderer Ukraine

Nu vil Rusland diskutere atomvåben med USA – klassisk russisk krigsstrategi, siger ekspert

Verdens to største atommagter mødes for første gang siden invasionen i Ukraines begyndelse for at diskutere en nedrustningsaftale.

USA og Rusland skal "i den nærmeste fremtid" mødes for at diskutere genoptagelsen af ​​inspektioner af hinandens atomvåben.

Det skriver CNN, der citerer talsmanden for det amerikanske udenrigsministerium, Ned Price.

Tvetydigheden er en central del af den russiske krigsstrategi

Alexander Høgsberg Tetzlaff, militæranalytiker

Inspektionerne er en del af den såkaldte New Start-aftale, der begrænser antallet af strategiske atomvåben, som USA og Rusland kan indsætte.

New Start-nedrustningsaftalen har været i bero, siden Rusland invaderede Ukraine i februar.

Amerikanske embedsmænd ser det imidlertid som et positivt tegn, at Moskva fortsat viser interesse for New Start-aftalen. Ikke mindst i lyset af Putins kontinuerlige raslen med atomsablen.

Klassisk russisk strategi

Ifølge Alexander Høgsberg Tetzlaff, major og militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, er det klassisk russisk krigsstrategi, når man på den ene side benytter sig af atomretorik, mens man samtidig viser interesse for at diskutere nedrustning.

- Ved at spille på to heste og placere sig et sted midt imellem opretholder Rusland en tvivl hos omverdenen i forhold til, hvad deres strategi egentlig er. Tvetydigheden er en central del af den russiske krigsstrategi, siger Alexander Høgsberg Tetzlaff til TV 2.

Han vil ikke udelukke, at Rusland vil bruge taktiske atomvåben i Ukraine men mener, at sandsynligheden er ”meget lille”.

- Rusland har en interesse i at rasle med sablen, men kan ikke nødvendigvis overskue konflikten, hvis den eskalerer til en konflikt med atomvåben. Kunsten for Rusland er at balancere retorikken, så man ikke tager luften ud af Putin atomtrusler, siger militæranalytikeren.

Putin har skærpet retorikken

New Start-aftalen, som trådte i kraft i 2011, er den sidste aftale om nedrustning, der er tilbage mellem de to gamle koldkrigsrivaler USA og Rusland.

Den siger, at de to lande højst må have hver 1550 atomsprænghoveder i deres beredskab. Derudover begrænser den, hvor mange interkontinentale missiler og affyringsramper landene må have.

Aftalen blev forlænget med fem år, da den stod til at udløbe sidste år. Det betyder, at den nuværende aftale er gældende frem til 2026.

Præsident Putin har de seneste måneder skærpet retorikken omkring brug af atomvåben i konflikten omkring Ukraine.

I præsidentens store tale 30. september, hvor det blev fejret, at Rusland havde annekteret de fire ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson, sagde Putin, at Rusland kunne blive presset til at bruge atomvåben, hvis landets territoriale integritet blev truet.

Putin gentog sin trussel midt i oktober, hvor han advarede imod, at sammenstød mellem NATO og russiske styrker ville føre til en "global katastrofe".

NATO advarer om "alvorlige konsekvenser"

Som modsvar sagde NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis Rusland gør alvor af sine trusler om at bruge atomvåben.

- De skal vide, at der kommer meget alvorlige konsekvenser. De skal vide, at NATO-landene er klar til at reagere, lød det fra generalsekretæren til TV2 Norge.

For en måned siden advarede USA’s præsident, Joe Biden, om, at risikoen for et "atomragnarok" er på det højeste niveau siden den cubanske missilkrise i 1962.

I en tale ved et demokratisk kampagnearrangement i New York sagde Biden, at den russiske præsident, Vladimir Putin, "ikke laver sjov, når han taler om brugen af atomvåben eller biologiske eller kemiske våben".

- Vi har ikke stået over for udsigten til sådan et ragnarok siden Kennedy og den cubanske missilkrise, lød det fra Biden med henvisning til tidligere præsident John F. Kennedy og Cuba-krisen i 1962.

Her var USA og Sovjetunionen på nippet til at angribe hinanden med atomvåben, som følge af tilstedeværelsen af sovjetiske missiler i Cuba.