Allerede inden resultatet er klart, raser Donald Trump over valgsvindel

Den tidligere præsident Trump er, allerede inden valgresultatet ligger klar, ude med udokumenterede påstande om valgsvindel til nattens midtvejsvalg.

Mens amerikanerne stadig stemmer til midtvejsvalget, raser den tidligere præsident Donald Trump. Han skriver på det højreorienterede sociale medie Truth Social, at situationen med brevstemmerne i Detroit er "virkelig slem".

- Folk dukker op for at stemme og får bare at vide, at “undskyld, men du har allerede stemt.” Dette sker i stort omfang, også andre steder, skriver han og afslutter med en opfordring:

- Protest, protest, protest!

Det skriver NBC-journalist Ben Collins, der dækker det højreradikale miljø på internettet.

Donald Trump kommer ikke med nogen dokumentation, men henviser sandsynligvis til en sag, der blev afgjort dagen før midtvejsvalget.

Lyn-analyse

Det er helt efter Trumps sædvanlige drejebog, at han pĂĄ forhĂĄnd sĂĄr tvivl om valghandlingen i de distrikter, hvor republikanerne stĂĄr til at tabe. Det var præcis samme mistænkeliggørelse, der førte til det voldelige og dødelige stormløb pĂĄ Kongressen 6. januar i fjor. 

Faktum er, at der ingen bekræftede meldinger om valgsvindel er på nuværende tidspunkt. Der har været nogle problemer med de elektroniske stemmemaskiner, de bruger i Arizona, men det er blevet løst på valgstedet ved at tilbyde vælgerne at bruge maskiner, der virker, eller ved at afgive deres stemme skriftligt på gammeldags vis.

Dommer afviste søgsmål i usædvanligt skarpe vendinger

Republikanske Kristina Karamo, der stiller op til posten som Michigans næste chefvalgtilforordnede, forsøgte nemlig med et sagsanlæg at gøre det sværere at brevstemme i Detroit.

Men mandag afviste en dommer at ændre reglerne for stemmeoptælling med meget klare ord:

- Sagsøgere har rejst et falsk flag for brud på valgreglerne samt korruption omkring Detroits procedurer for valg 8. november, skrev dommer Timothy Kenny ifølge Detroit Free Press i sin begrundelse.

Søgsmålet ændrede sig flere gange i løbet af ugen, men krævede blandt andet, at indbyggere i Detroit skulle vise billede-id for at brevstemme, som det eneste sted i staten.

I USA en stor del af indbyggerne intet officielt billed-id. Det gælder især de fattigste.

Ifølge dommeren havde søgsmålet potentiale til at fratage titusindvis af primært sorte indbyggere i millionbyen Detroit, Michigan deres ret til at stemme.

- Det er uacceptabelt og kan ikke tillades, tilføjede dommeren.