Først truede Rusland med atomvåben – nu er det maden, de bruger som våben
Det pludselige russiske stop for kornaftalen skal presse vestlige regeringer, mener forskere. Men det betyder, at også russisk korn vil rådne op.
Den russiske suspendering af en aftale om eksport af ukrainsk korn er ikke en pludseligt opstået krise, men en længe planlagt og bevidst afsporing, vurderer flere eksperter.
Efter den russiske udmelding i går er der opstået ny fødevareusikkerhed med stigende priser og en forværring af en voksende sultkatastrofe i Afrika til følge.
- Ruslands strategi for tiden er at satse på at påvirke politikken i udlandet, så de kan vinde i Ukraine. Det er ligesom, når de truer med atomvåben. De vil få os til at tænke, at det snart må slutte, vurderer Yevgeniy Golovchenko, der er postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Stor betydning for sulttruede lande i Afrika
Kornaftalen blev med FN's og Tyrkiets medvirken indgået i juli og sikrede en genåbning af korneksporten fra Sortehavsregionen.
Den er særligt afgørende for en række lande i Afrika, der er truet af hungersnød, og som normalt får op til al deres import fra Ukraine og Rusland.
Frem til i torsdags var det med aftalen lykkedes at eksportere godt ni millioner tons korn, oplyser FN.
Trusler skal kompensere for militære nederlag
Rusland sagde lørdag, at suspenderingen var en reaktion på et droneangreb på deres flåde på Krim-halvøen.
Ingen kan med sikkerhed vide, hvorfor russiske ledere gør, som de gør, siger Yevgeniy Golovchenko. Men han peger på, at der er mønstre, der viser, at regeringen i Moskva i virkeligheden forsøger at kompensere for det militære tilbageslag i krigszonen med et øget politisk pres på Ruslands politiske modstandere ude i verden.
De politiske høge i Moskva, der støtter krigen, er nødt til ”at virke reagerende på enhver ukrainsk succes”, siger professor Jeremy Morris fra russiske studier ved Aarhus Universitet.
Stigende fødevarepriser i Vesten og hungersnød i Afrika er noget af det stærkeste pres, man kan forestille sig.
- Hvis Rusland kan svække omverdenens støtte til Ukraine, kan de få dem til at presse Ukraine til at afgive territorier til Rusland. Det er det eneste, de kan lige nu. De har ikke kapacitet til at gå i frem i krigen, siger Yevgeniy Golovchenko.
Rusland har tøvet i ugevis
I ugevis har Rusland arbejdet på at opbygge det pres.
For snart to uger siden sagde en russisk diplomat for eksempel i FN, at det ikke var givet, at landet ville acceptere en forlængelse af aftalen efter dens planlagte udløb 19. november.
- Jeg ville ikke være så optimistisk på nuværende tidspunkt, sagde viceambassadør Dmitry Polyanski til det tyrkiske nyhedsbureau Anadolou.
Dengang var argumentet, at Rusland ikke selv fik eksporteret nok som led i aftalen.
- Jeg synes, det ligner, at man har ønsket at finde en anledning til at trække sig ud af kornaftalen, siger Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, til Ritzau.
Rusland anklages for at udløse hungersnød
Ukraine har i ugevis anklaget Rusland for at forhale eksporten og bevidst forsinke den aftalte kontrol med kornskibene, når de forlader Ukraine.
- Det her er et totalt indlysende eksempel på, at Rusland vender tilbage til truslen om hungersnød i stor skala i Afrika og i Asien, sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en tv-tale lørdag aften.
FN har ikke bekræftet den ukrainske påstand, men har sagt, at der har været problemer med skibskontrollen og samtidig opfordret parterne til at tillade en smidigere procedure.
Et kæmpe sats
Men for at virke som politisk pression skal Rusland overbevise verdensopinionen – eller bare dele af den – om, at det er Ukraines skyld, at korneksporten nu stopper.
- Hele Ruslands invasion af Ukraine er et kæmpe sats, og det er et kæmpe sats, når de blokerer korneksporten, siger Yevgeniy Golovchenko.
- I bedste fald vil lande, der skulle modtage kornet, lægge skylden på Ukraine og lægge diplomatisk pres på Ukraine for gå på kompromis. Men det kan også gå den modsatte vej, hvor Rusland ses som medvirkende til at skabe hungersnød.
Russisk korn kommer til at rådne
Bagslaget kan også ramme Rusland selv, siger iagttagerne.
På den ene side efterlader aftalens sammenbrud Tyrkiet med et ansigtstab, fordi landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, personligt har været involveret i den.
Han kan derfor vælge at gøre livet surt for Putin og Rusland, der har brug for tyrkisk samarbejde om økonomi og konflikterne i Syrien og Armenien.
På den anden side vil kornaftalens sammenbrud også ramme allerede hårdt trængte russere.
- Det er endnu et eksempel på, at den russiske elite skader deres egen økonomi endnu mere, siger Jeremy Morris fra Aarhus Universitet.
Han er i kontakt med flere russiske landmænd, der nu bliver ramt.
- Det bliver nu også sværere at eksportere russisk korn. En stor andel af det vil rådne denne vinter, fordi der ikke er nogen steder at opbevare det.