Udland

Nyopdagede hotspots for potent drivhusgas forbløffer forsker

Instrument skulle egentlig undersøge støvkorn, men kan også stille skarpt på "superudledere" af drivhusgas.

Et nyinstalleret ruminstrument har fundet flere end 50 "superudledere" af drivhusgassen metan forskellige steder på Jorden.

Et oliefelt i Mexico, et anlæg til olie- og gasproduktion i Turkmenistan og et affaldsanlæg i Iran er blandt de store metanudledere, som instrumentet har stillet skarpt på.

Det oplyser den amerikanske rumfartsadministration, Nasa.

Metan er en særdeles potent drivhusgas.

Den står ganske vist ikke for lige så stor en andel af den globale opvarmning som CO2, men målt ton for ton er gassens drivhuseffekt omkring 80 gange større end CO2. Derfor er der stort fokus på den.

"De største vi nogensinde har set", siger Nasa

Et Nasa-instrument, som for nylig blev installeret på Den Internationale Rumstation (ISS) - et såkaldt spektrometer - havde egentlig hovedsageligt til opgave at se på støvkorns effekt på klimaet.

Men da metan absorberer infrarødt lys på en måde, så instrumentet let kan måle det, har Nasa fået adgang til observationer, som rumorganisationen ikke har set mage til.

Det fortæller Andrew Thorpe, forsker ved rumforskningslaboratoriet JPL under Nasa.

- Nogle af metanskyerne er blandt de største, som vi nogensinde er set - det ligner ikke noget andet, der hidtil er blevet observeret i rummet, siger han.

Emit undersøger Jorden

Blandt de metanhotspots, som Nasa har foretaget målinger af, er der både allerede kendte udledningssteder og nyopdagede.

Instrumentet fået navnet Emit. Det står for Earth Surface Mineral Dust Investigation - eller undersøgelse af mineralstøv på jordoverfladen.

Emit blev installeret på ISS i juli. Siden da har instrumentet indsamlet data.

CO2 forbliver i atmosfæren i hundredvis af år. Imens drejer det sig for metan om cirka et årti.

Emit vil muligvis kunne finde hundredvis af "superudledere" af metan, inden missionen er afsluttet, oplyser Nasa.

Da Emit er installeret på ISS, når den at foretage et kredsløb om Jorden én gang hvert 90. minut eller 16 gange på et døgn.