ANALYSE: Trusler om ”beskidt bombe” er endnu et forsøg fra Kreml på at skabe frygt i Vesten
Der er fortsat en meget lav risiko for, at Rusland vil tage atomvåben i brug nu.
I denne uge har Rusland trukket et nyt kort ud af ærmet i forsøg på at ændre slagets gang i Ukraine.
Rusland beskylder Ukraine for at forberede en såkaldt ”beskidt bombe” og efterfølgende give Rusland skyld for at have detoneret et taktisk atomvåben i Ukraine.
En ”beskidt bombe” er kort fortalt en konventionel bombe, der indeholder radioaktivt materiale, for eksempel radioaktivt affald, som bliver spredt ved sprængning.
De russiske beskyldninger er blevet eskaleret til et politisk og diplomatisk niveau, som vi ikke har set tidligere.
Forsvarsminister Sergej Sjojgu har fremsat beskyldningerne direkte over for sine amerikanske, britiske, franske og tyrkiske kolleger i et telefonopkald. General Gerasimov, chefen for Ruslands Generalstab, har kontaktet de amerikanske og britiske forsvarschefer i samme anledning.
Derudover bragte Rusland tirsdag sine beskyldninger mod Ukraine op på det højeste diplomatiske niveau i FN’s Sikkerhedsråd på et lukket møde.
Ifølge den stedfortrædende russiske FN-ambassadør præsenterede Rusland her ”beviser” for Ukraines forehavende.
Blank afvisning fra både Ukraine og Vesten
Fra ukrainsk side har både præsident Volodymyr Zelenskyj og udenrigsminister Dmytro Kuleba blankt afvist alle beskyldninger.
Derudover har de inviteret Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, til at inspicere de faciliteter i Ukraine, som Rusland beskylder for at være en del af udviklingen af det nye våben.
Ukraine har været hurtig til at sende beskyldning om en såkaldt ”falsk flag-operation” tilbage, hvor den kom fra.
De siger, at Rusland ville iværksætte en falsk flag-operation, der involverede en påstået ukrainsk "beskidt bombe" for at legitimere, at de selv kan anvende atomvåben.
Ukraine anfører samtidig, at de har efterretninger, der viser, at Rusland selv arbejder på at lave en "beskidt bombe" bestående af radioaktivt materiale fra det russiskbesatte Zaporizhzhia-atomkraftværk.
Efter forsvarsminister Shoigus opkald var forsvarsministrene fra USA, Storbritannien og Frankrig hurtigt ude med en fælles, klokkeklar afvisning af det, der blev betegnet som ”tydeligvis falske” beskyldninger mod Ukraine.
Afvisningen blev gentaget efter den russiske præsentation til FN’s Sikkerhedsråd.
En papirtynd sag
På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at sige noget med fuldstændig sikkerhed om hverken den russiske eller ukrainske version af sagen.
Meget peger dog på, at Rusland har en papirtynd sag.
For det første har Rusland brugt billedmateriale til at understøtte sagen, som er genbrug fra tidligere.
Deres kort er tæt på identisk med det kort, der blev anvendt, da Rusland beskyldte Ukraine for at lave en falsk flag-operation ved Zaporizhzhia- atomkraftværket i midten af august.
Også de anvendte billeder af ”beviser” er taget fra andre sager, blandt andet en sag om beslaglagt radioaktivt materiale i Mexico fra 2016.
For det andet har en del af de fremførte argumenter været inkonsistente.
Det gjaldt blandt andet, da chefen for Ruslands kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare styrker, generalløjtnant Igor Kirillov, under en offentlig briefing anførte, at Ukraine enten ville angribe med en "beskidt bombe" eller ”et lille taktisk atomart sprænghoved”.
Der er stor forskel på de to, og sidstnævnte mulighed er udelukkende teoretisk.
Desuden beskyldte Kirillov Storbritannien for meddelagtighed, hvilket er en forklaring, Rusland ikke har gentaget i andre fora.
Flere falske beskyldninger
For det tredje har Ukraine ikke incitament til at gå ned ad den vej.
Takket være massiv vestlig støtte har de nu succes på den konventionelle slagmark. Hvis de gav sig til at eksperimentere med radioaktive bomber, ville de sætte vestlig støtte over styr og sandsynligvis tabe krigen. Det er de selv klar over.
For det fjerde har Rusland flere gange siden invasionen beskyldt Ukraine for falske flag-operationer.
Beskyldningerne har hver gang vist sig at være falske. Det gjaldt blandt andet i maj, da Rusland beskyldte Ukraine for at forberede angreb med kemiske våben.
Det gjaldt også i august under den omtalte, højspændte situation ved Zaporizhzhia-atomkraftværket, hvor påstanden var, at Ukraine ville sende specialstyrker ind for at sabotere værket.
De mulige russiske hensigter
Sammenfattende peger indicierne kraftigt på, at beskyldningerne om at anvende en "beskidt bombe" er fabrikation fra russisk side.
Mens Ukraine som nævnt ikke har et incitament til at indlade sig på denne type operation, har Rusland flere grunde til at gøre det.
For det første er Rusland trængt på slagmarken. De har interesse i at få fokus væk fra de konventionelle nederlag. De håber sandsynligvis, at vestlig frygt for, at krigen eskalerer til et nukleart scenarie, kan give politisk pres på Ukraine for at sætte sig til forhandlingsbordet.
Det er den samme dynamik, der ligger bag de regelmæssige trusler om at anvende atomvåben fra blandt andre præsident Putins side.
For det andet forsøger Rusland at erobre et diplomatisk initiativ ved at lave en fortælling om, at de har forhindret, hvad de ser som et umenneskeligt ukrainsk forsøg på at bringe en "beskidt bombe" til sprængning ved at komme det i forkøbet med deres efterretninger.
Meget lav risiko for anvendelse af atomvåben
For det tredje kan vi ikke udelukke den udbredt frygtede grund, at Rusland agter at lave et falsk flag-angreb med en beskidt bombe for at legitimere at tage taktiske atomvåben i brug.
Her er det vigtigt at sige, at det fra amerikansk side er blevet understreget flere gange i denne uge, at de ikke har set reelle tegn på, at Rusland forbereder taktiske atomvåben til slagmarken.
Det er usandsynligt, at det ville undslippe amerikanske øjne, hvis Rusland var i færd med at gøre det.
På bundlinjen er der fortsat en meget lav risiko for, at Rusland vil tage atomvåben i brug nu. Selv med en forudgående falsk flag-operation ville det ikke føre Rusland og Putin tættere på krigslykke.
Snarere tværtimod.
De mest sandsynlige grunde til de russiske beskyldninger er derfor politisk pres på Ukraine for forhandlinger og et forsøg på at skabe en fordelagtig diplomatisk fortælling.
Så selvom truslerne skal tages seriøst, skal de håndteres med konsekvens.
Ikke frygt.