- Vi flyver dybt ind i Rusland og finder fjendens stillinger, afslører ukrainsk soldat til TV 2
TV 2 har besøgt de ukrainske dronestyrker nær den russiske grænse.
To firehjulstrækkere ræser ud ad en hullet vej i Kharkiv-regionen i det østlige Ukraine.
20 kilometer fra grænsen til Rusland fører en lille markvej ned til et af de gemmesteder, hvorfra en droneenhed fra 127. brigade opererer i nogenlunde sikkerhed for russiske modangreb.
Bilerne bliver parkeret i ly af trækroner. Ud stiger en flok hærdebrede soldater. Med nye uniformer, moderne automatvåben og solbriller. De lader til at kende deres værd og lyser af selvtillid, mens de pakker et mere end to meter langt ubemandet fly ud af en trækasse. De monterer vingerne, et batteri og nyindkøbte kameraer.
- Vi har de bedste droner, man kan få. Produceret her i Ukraine. De er præcise, driftssikre, har lang rækkevidde, og russerne kan ikke se dem på deres radar. På den måde afslører vi deres våben og soldater, og de har svært ved at få øje på os, siger lederen af enheden.
Angriber stillinger i Rusland
Han kalder sig 'Chechen' og beder om, at hans rigtige navn ikke bliver brugt. Af sikkerhedshensyn. Han satser på efter krigen at genoptage sin karriere som leder af et advokatkontor. Til gengæld vil han gerne have, at verden omkring ham ved, hvilken forskel droneenheden gør i disse måneder.
- Vi flyver ikke bare ind over den russiske grænse. Vi flyver dybt ind i Rusland, hvor fjenden har sine artilleristillinger. Blandt andet til byen Belgorod, hvor vi finder koordinaterne på deres positioner. Så giver vi dem videre til vores enheder med langtrækkende artilleri, siger han.
Netop Belgorod har gentagne gange været ramt af angreb, der er gået ud over brændstofdepoter, etageejendomme og militære installationer.
- Det er derfra, at de sender raketter afsted mod vores byer og civil infrastruktur. Derfor er vi nødt til at ramme dem derinde, siger han.
Det officielle Ukraine holder kortene tæt til kroppen
Præcis som med andre angreb på for eksempel Kertch-broen, der forbinder Krim-halvøen med Rusland, har Ukraine ikke formelt erkendt at stå bag angrebene ved Belgorod.
Det samme gælder angreb mod andre byer i Rusland og mod en lufthavn på Krim-halvøen. Forklaringen kan være, at Ukraine ikke ønsker at afsløre operative detaljer. Den kan også være, at den type angreb nærmer sig grænsen for, hvad vestlige våbendonorer vil acceptere. Men lederen af droneenheden fortæller gerne om sin rolle.
- Vi er jo ikke som russerne, der går efter civile mål. Vi forsøger kun at ramme mål, der har militær betydning. Når de skyder inde fra Belgorod, er det vores opgave at finde og afsløre deres positioner, siger 'Chechen'.
Han forklarer, at den store drone typisk bliver sat op 10-20 kilometer fra grænsen. Den går i luften fra en bil med en soldat på ladet. Når bilen er i fart, går dronen på vingerne og har en rækkevidde på mere end 120 kilometer.
Producerer våben med 3D-printer
En sergent med kaldenavnet 'Zmyi' har ansvaret for enhedens seks mindre droner. Han viser os en kasse med hjemmelavede granater, der hver især er pakket med et kvart kilo sprængstof og metalkugler. Han sætter en granat fast på bugen af en kinesisk produceret drone.
Han sender den ud på en tur og viser de præcise billeder fra luften, som kan ses på hans iPhone.
- Vi har selv lavet granaterne og udløseren, som jeg kan styre med min telefon. Vi har lavet det meste på en 3D-printer på vores værksted, siger 'Zmyi'.
Dødbringende våben mod russerne
Denne dag bliver det kun til en demonstration. Det begynder at regne, og dronerne kommer tilbage i bilerne. Dagen efter skal de ud igen, og så er det alvor.
- Med de små droner kan vi flyve hen over en gruppe russiske soldater, uden at de får øje på noget som helst. Vi flyver typisk i et par hundrede meters højde. Når vi udløser granaten, når de ikke at opdage noget, før det er for sent. Det er et simpelt og meget effektivt våben, siger 'Zmyi'.
Men russerne har også droner, og derfor kan soldaterne fra 127. brigade ikke vide sig sikre.
- Det er klart, at de gerne vil ramme en enhed som vores. Derfor holder vi os så vidt muligt i skjul under træerne.
- Der er en risiko, når vi flyver herude ved grænsen. Og med de seneste angreb er det jo sådan over hele Ukraine. Ingen kan vide, hvornår der pludselig kommer et russisk angreb, siger ”Chechen”.
I den nærliggende by gør soldaterne holdt ved et kulturhus, der før krigen blev brugt til koncerter. Nu er der kun ruinerne tilbage.
- Det er det her, vi kæmper imod. Russerne smadrede det for et par måneder siden med to missiler, siger 'Chechen'.
- Russerne er ved at være udmattede
Vi er i den del af Kharkiv-regionen, som indtil slutningen af august var besat af russiske soldater. Så kom modoffensiven, hvor Ukraine generobrede et stykke land svarende til størrelsen på Sjælland. Overalt er der spor af krigen, og med jævne mellemrum bliver især energiforsyningen ramt af russiske missiler.
- Jeg bliver så vred. Det er vores land, russerne har indtaget. Vi bor her, og de kom for at dræbe os og ødelægge alt omkring os, siger han.
Små 150 kilometer mod sydøst er der lige nu hårde kampe i Donbas-regionen. Der bliver droneenheden også indsat for at afsløre russernes positioner. Men selvom russiske styrker lige nu har en vis fremgang på slagmarken i den del af landet, er det ikke nok til at tage modet fra 'Chechen'.
- Russerne er ved at være udmattede. Og vi bliver ved med at kæmpe. Den her krig slutter ikke, før vi har generobret hele vores land. Inklusive både Donbas og Krim, siger han.