Presset vokser på beboerne i Kherson – kun få slipper over frontlinjen
I takt med at de ukrainske styrkers modoffensiv rykker nærmere, forsøger flere beboere nu at komme væk fra den besatte by. Men vejen væk er svær.
En tidlig morgen på en parkeringsplads i Zaporizjzja samler små grupper af flygtninge sig med deres poser og rullekufferter.
En del af dem er sluppet ud af byen Kherson og den russisk kontrollerede del af Ukraine og står nu ved evakueringsbusserne med kurs mod det vestlige Ukraine.
Andre skal hele vejen til Polen.
Bag sig har de et liv i Kherson, som mange venter snart vil blive indtaget af de fremrykkende ukrainske styrker. Og før de nåede Zaporizjzja, havde de tilbragt dagevis på hullede landeveje, på rejse gennem krigshærgede landsbyer og med uforudsigelige kontroller ved russiske vejspærringer.
- Jeg er lettet over, at jeg endelig er kommet hertil og nu skal langt væk fra krigen, forklarer Lydia Stepani, da TV 2 møder hende på parkeringspladsen.
Russiske overgreb og ukrainsk beskydning
Lydia Stepani har brugt godt en uge på rejsen. Især fordi der var kilometer lang kø ved den sidste kontrolpost på den russiske side af frontlinjen.
Hun fortæller, at især mænd frygter for at blive sorteret fra og tilbageholdt af den russiske besættelsesmagt. Måske med risiko for at blive tvunget i krig på russisk side. Og mens nogle flygtninge fortæller, hvordan russiske soldater har begået overgreb og plyndret huse og butikker, så var det især især de ukrainske soldater, som fik Lydia Stepani til at flygte.
- Da de ukrainske styrker bombede russerne bare et par hundrede meter fra mit hus, turde jeg ikke blive længere. Jeg rejste dagen efter sammen med nogle andre flygtninge i en minibus. På hele turen var vi bange for, at russerne ville stoppe os. Men vi slap med skrækken, siger hun.
Til gengæld er hun bekymret for sin eksmand og især sin 19-årige datter, der valgte at blive tilbage i Kherson.
- Hun turde ikke tage med på rejsen. Hun ville hellere blive tilbage. Jeg håber, at hun klarer den, siger Lydia Stepani, som hopper på en af busserne med kurs mod Polen.
Mange tør ikke flygte
Meget tyder på, at de Kherson-borgere, der vælger at blive i byen, er under stadig større pres.
Der er forlydender om, at der lige nu bliver etableret en pro-russisk milits, som skal forsvare byen.
Mod nord rykker de ukrainske styrker stadig tættere på. Eneste vej ud er sydvest over Dnepr-floden, hvor broen er ødelagt af ukrainsk artilleri, som forsøger at hindre forsyningsvejene til russerne i Kherson.
Russiske myndigheder oplyser, at cirka 25.000 er "evakueret" med både og flydepramme over floden – ifølge Ukraine er de deporteret mod deres vilje. Før krigen havde Kherson en befolkning på knap 300.000.
Men ikke alle ønsker at rejse væk fra byen, som har stor strategisk og symbolsk betydning for begge parter i krigen. Ikke mindst fordi den er regionshovedstad i en af de fire regioner, som Rusland ulovligt annekterede i slutningen af september.
Dels fordi ikke alle ønsker at blive transporteret længere ind i de russisk besatte områder. Dels fordi vejen over på den anden side af frontlinjen er risikabel, siger koordinatoren af evakueringsbusserne i Zaporizjzjia, Natalia Ardalyanova.
- I denne uge har antallet af flygtninge nået et kritisk lavt niveau. Fordi orkerne (nedsættende om russerne, red.) desværre ikke vil lade dem rejse. Derfor kommer der nu kun 100-150 om dagen, mens der før kom omkring 3000, siger hun.
Gravid kone fanget bag fronten
Andre kilder – typisk anonyme – fortæller, at Kherson lige nu ligner en spøgelsesby, der er præget af frygt.
De fortæller, at de fleste butikker er lukket, at kun få vover sig ud på gaden, og at russiske soldater har smidt uniformen og forsøger at blande sig med byens borgere.
Nogle fortæller, at russisk militær er begyndt at trække styrker over på den anden side af floden.
Oplysningerne kan ikke bekræftes. Heller ikke af Anton Smotrov, der organiserer humanitær hjælp til flygtninge i Zaporizjzjia. Han kommer selv fra Kherson og er lige nu bekymret for sin kone, der er blevet tilbage i byen og er gravid i fjerde måned.
- Jeg er så bekymret, at jeg ikke har sovet i flere dage. Jeg har ikke været i kontakt med hende i tre døgn. Det ser ud til, at internettet er nede. Det er heller ikke muligt at ringe, siger han.
Sammen med sin kone krydsede han frontlinjen i april. Men da hun rejste tilbage for at besøge sin syge mor i Kherson, blev sikkerhedssituationen pludselig forværret. Nu har hun svært ved at komme ud.
- Den eneste vej ud er grænsen her ved Zaporizjzjia, og det er for risikabelt, siger Anton Smotrov.
Kan blot vente
Anton Smotrov tør ikke selv rejse ind i de russisk besatte områder, fordi han er bange for at blive tvunget til at kæmpe på russisk side.
Lige nu kan han ikke gøre andet end at vente.
- Sidst jeg var i kontakt med hende, fortalte hun, at alle var nervøse for, at kampene ville rykke ind i selve Kherson. Folk havde travlt samle mad og forsyninger til deres beskyttelsesrum i tilfælde af, at de skulle opholde sig dernede i længere tid, siger han.
Det er lige nu ikke muligt at få præcise oplysninger om, hvor tæt ukrainske soldater er på Kherson.
Siden de store fremrykninger på den sydlige front i september, hvor ukrainsk artilleri indtog positioner kun cirka 30 kilometer fra byen, har militæret lukket ned for information til medierne.