Udland

Xi Jinping kroner sig selv som kejser af Kina

Xi Jinping har sikret sig magten til at fortsætte efter ti år i spidsen for Kina. Men kineserne har ikke god erfaring med enevældige ledere.

Kinas leder, Xi Jinping, bliver ofte omtalt som den mest magtfulde mand i verden. Og han er netop blevet endnu mere magtfuld som genudnævnt generalsekretær for Kinas kommunistparti.

Det er første gang siden Mao-tiden, at en kinesisk leder fortsætter efter ti år på magten, og alt tyder på, at 69-årige Xi Jinping bliver hængende længe.

Han har ved hjælp af en omfattende korruptionskampagne fået luget ud i alle sine politiske modstandere og har som afslutning på denne uges partikongres i Beijing sat et nyt hold af tro tjenere. De udgør partiets top og skal hjælpe ham med at opnå hans politiske mål de kommende fem år.

En ny kejser

Allerede i 2017 begyndte der at florere billeder på sociale medier i Kina af Xi Jinping i farvestrålende kåbe på en trone som kejser af Kina.

Det skete, fordi Xi Jinping undlod at følge skikken med at præsentere sin efterfølger, og fordi han fik ændret Kinas forfatning, så han kunne sidde længere end de gængse ti år.

Alle ord og billeder, der kan lede tankerne hen på sammenligningen med kejserdømmet, har dog siden været underlagt Kinas avancerede censursystem.

Xi Jinping tåler ingen former for kritik og slår hårdt ned på enhver form for modstand.

Fire ud af de syv personer i landets øverste ledelse, Politbureauets Stående Komité, er udskiftet med loyale folk, som Xi Jinping har arbejdet sammen med og stoler på.

Den mest bemærkelsesværdige udnævnelse er Li Qiang, som til marts erstatter Li Keqiang som premierminister.

Loyalitet lønner sig

Li Qiang er som partisekretær for Shanghai øverste ansvarlig for den skandaløse nedlukning af Kinas finansielle hovedstad i foråret.

Byens 25 millioner indbyggere var indespærret i to måneder, og mange havde problemer med at få mad og komme på hospitalet.

Borgerne var vrede og frustrerede, og den slags ville under normale omstændigheder koste den øverste ansvarlige jobbet.

Men ikke i Xi Jinpings Kina. I stedet er Li Qiang nu blevet belønnet med en toppost, og det viser, at loyalitet til Xi Jinping er vigtigere end resultater og erfaring.

Ikke plads til politisk modstand

Det havde umiddelbart været mere oplagt at forfremme Hu Chunhua, som i forvejen er vicepremierminister. Men han har sine rødder i partiets ungdomsligafraktion, og dem er der ikke længere plads til i partiets top.

Xi Jinpings forgænger, Hu Jintao, tilhører den samme fraktion, og derfor blev hans pludselige exit fra Folkets Store Hal lørdag opfattet som en magtdemonstration fra Xi Jinpings side.

Hu Jintao sad lige ved siden af Xi Jinping, men blev pludselig tilsyneladende modvilligt eskorteret ud af salen.

En modvillig Hu Jintao blev lørdag ført væk fra partikongres, mens han klappede premierminister på skulderen. Video: Anne Fuglsang Borg

Det officielle kinesiske nyhedsbureau har meddelt, at Hu Jintao fik et ildebefindende, men det har ikke stoppet spekulationerne om, hvorfor det skulle ske for rullende kameraer foran verdenspressen.

Uanset hvad, vil det fryse fast som et levende billede på, hvordan Xi Jinping skiller sig af med alle, der repræsenterer noget andet end ham selv.

Hu Jintao stod sammen med tidligere premierminister Wen Jiabao for en kollektiv ledelsesstil og en periode med mere åbenhed, hvor Kinas civilsamfund fik lov til at blomstre lidt. Men den tid er forbi.

Alene på tronen

Xi Jinping er ikke bange for at sidde alene på tronen, når han fører sine visioner ud i livet.

Han har blandt andet ambitioner om at skabe ”fælles velstand” og at genrejse Kina til tidligere tiders storhed, hvilket omfatter at få indlemmet Taiwan, der bliver set som en løsrevet kinesisk provins.

Den seneste uge har kinesiske statsmedier svælget i historier om, hvordan Kinas bruttonationalprodukt er fordoblet under Xi Jinpings ledelse, og der har været historier om, hvordan han har fået udryddet fattigdom i Kina. Bedrifter, som har gjort både Xi Jinping og partiet populært i den brede befolkning.

Men mange kinesere i de større byer er trætte af de hårde coronarestriktioner, som har ramt landets økonomi hårdt.

Samtidig er erhvervsledere bekymrede for det store fokus på ideologi frem for økonomisk vækst.

Ungdomsarbejdsløsheden er historisk høj, og der er krise på ejendomsmarkedet, hvilket ifølge mange skyldes Xi Jinpings politik.

Husker stadig Mao-tidens rædsler

Det er i øvrigt første gang siden 1976, at en premierminister bliver udnævnt uden først at have været vicepremierminister, og det understreger, hvor magtfuld Xi Jinping er.

Han lader sig ikke styre af normer og traditioner, men sætter sin egen kurs, selvom det er risikabelt, fordi eventuelle fejl og mangler vil blive udstillet.

Kineserne har ikke god erfaring med enevældige ledere, som udelukkende omgiver sig med ukritiske stemmer.

Mao-tidens rædsler står stadig klart i de fleste kinesiske familier, og alle ved, at de største fejl blev begået, fordi ingen turde sige Mao imod.