Russernes nye strategi vil næppe virke, siger militæranalytiker om droneangreb
Den centrale del af Kyiv blev mandag morgen ramt af flere droneangreb, der har kostet mindst tre civile livet.
Mandagens droneangreb mod den ukrainske hovedstad, Kyiv, er et forsøg på at bombe kampmoralen ud af landets befolkning.
Det vurderer Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, til TV 2.
Han bider særligt mærke i, at russerne er gået efter civilbefolkningen frem for militære mål.
- Rusland har besluttet sig for, at den måde, de vil prøve at vinde den her krig på, er at gøre civilbefolkningen rigtig trætte og bombe kampviljen ud af Ukraine på den lange bane, lyder analysen fra Anders Puck Nielsen.
Men det er umiddelbart en dårlig strategi, vurderer militæranalytikeren.
Mangel på bedre
Anders Puck Nielsen tror nemlig ikke, at russerne kan gøre stor nok skade til, at det nedbryder ukrainernes kampvilje.
- Formentlig tværtimod, siger Anders Puck Nielsen.
Han peger på, at Rusland sandsynligvis ikke har de tilstrækkelige efterretninger til at ramme værdifulde militære mål.
- Det er i mangel af bedre, at man siger: Så må vi skyde på civilbefolkningen, siger han og tilføjer, at Ukraine lige nu har momentum på slagmarken på trods af mandagens droneangreb.
Tidligt mandag morgen blev et boligområde i det centrale Kyiv ramt af flere angreb med selvdestruerende droner, også kendt som kamikazedroner.
Mindst tre personer har mistet livet i angrebene, der desuden har ramt kritisk infrastruktur som strøm- og varmeforsyning.
Ifølge Ukraine er det iranske droner, som Rusland har brugt til at angribe civile mål i Ukraine.
Derfor vil denne slags angreb formentlig også fortsætte – omend den samlede effekt er tvivlsom – så længe, at Iran forsyner russerne med dronerne.
- Det er forholdsvis store mængder, Iran kan levere. Men det, der så er med de her droner, er, at de fleste er forholdsvis små. Det vil sige, at de ikke udretter så stor skade, siger Anders Puck Nielsen.
Sanktioner begrænser leverancer
Ifølge Kristian Lindhardt, der er major og militæranalytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier, er spørgsmålet også, hvor længe Iran kan blive ved med at forsyne russerne, påpeger han.
- Med de sanktioner, der ligger mod Iran, så må man også formode, at deres våbenkapacitet kan være begrænset, siger han til TV 2.
Han peger på, at USA allerede har udviklet en teknologi, der specifikt er designet til at skyde disse våben ned.
- Spørgsmålet er, om og hvornår Ukraine får adgang til det, siger Kristian Lindhardt.
Irans udenrigsministerium afviser mandag at have nogen rolle i angrebene med kamikazedroner. Meldingen kommer, samtidig med at EU drøfter, om der skal indføres yderligere sanktioner mod Iran.
Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), mener, at EU bør indføre sanktioner mod Iran.
Ifølge nyhedsbureauet AFP slog den første drone ned klokken 06.35 lokal tid, inden nummer to ramte cirka ti minutter senere.
Kort forinden lød de ukrainske krigssirener.
Knap to timer efter de to eksplosioner kunne ukrainske embedsmænd berette om yderligere to eksplosioner i det centrale Kyiv.