Xi Jinping gør Kina klar til krig
Det er første gang siden Mao-tiden, at en kinesisk leder fortsætter efter 10 år på magten, og Xi Jinping har aldrig lagt skjul på sine ambitioner.
Når Kinas leder Xi Jinping søndag åbner en historisk vigtig partikongres i Beijing, står han stærkere end nogensinde til trods for, at økonomien skranter, og kineserne er ved at være tyndslidte af de mange corona-restriktioner. Han ventes at tage endnu en periode på fem år, selvom det er et brud på normen, og han bliver dermed den mest magtfulde leder siden Mao.
Xi Jinping har haft travlt, siden han kom til magten i Kina for 10 år siden. Han har udryddet alle sine politiske modstandere, blandt andet ved hjælp af en omfattende korruptionskampagne, og han har øget kontrollen over civilsamfundet så meget, at det næsten er umuligt at ytre sig kritisk i dagens Kina.
Militærbudget fordoblet
Han har fordoblet landets militærbudget og moderniseret Folkets Befrielseshær, der er verdens største væbnede styrke med to millioner soldater. Han har også arbejdet målrettet på at gøre Kina mere selvforsynende inden for strategisk vigtige teknologier, og han har forsøgt at gøre Kinas eksport mindre afhængig af Europa og USA. Alt sammen med et formål: At gøre Kina klar til krig.
Ikke fordi Xi Jinping ønsker en krig, men fordi der i toppen af kommunistpartiet er en udbredt opfattelse af, at omverdenen, især USA, er blevet mere fjendtlig over for Kina. Det har Xi Jinping, der foruden at være generalsekretær for Kinas kommunistiske parti også er øverstkommanderende for militæret, givet udtryk for i utallige taler.
For eksempel sagde han i forbindelse med åbningen af Kinas militærs træningsprogram i 2021, at soldaterne skulle være ”klar til krig ethvert sekund”. Men han har ifølge Folkets Dagblad også sagt, at dem, som er i stand til at kæmpe, kan stoppe slag, og dem, der er forberedt på krig, behøver ikke at gå i krig.
Kinas image i krise
At Kina er blevet mindre populær i verden, er ikke bare noget, den kinesiske topledelse føler. En omfattende global undersøgelse fra Pew Research Center viser, at Kinas internationale image har været i frit fald de seneste år. For eksempel havde blot 35 procent af amerikanerne et ugunstigt syn på Kina i 2001, mens tallet var 82 procent i 2021.
Nedturen for Kinas image startede for alvor, da USA’s tidligere præsident Donald Trump indledte handelskrigen med Kina i sommeren 2018 og dykkede yderligere i 2020 i forbindelse med coronapandemiens start i Wuhan.
Dertil kommer sager om menneskerettighedskrænkelser af Xinjiang-provinsen og i Hongkong og et strategisk partnerskab med Rusland. Tendensen er stort set ens i alle vestlige lande samt i Sydkorea og Japan, hvor man blandt andet er bekymret over Kinas voksende fremfærd i Det Sydkinesiske Hav.
Nationalisme nyttigt
Xi Jinpings svar på den voksende skepsis har været en mere aktiv udenrigspolitik, hvor udsendte diplomater forsvarer Kinas interesser højlydt samt at styrke nationalismen internt i Kina ved hjælp af et effektivt propaganda apparat.
Siden Ruslands invasion af Ukraine er spørgsmålet om Taiwans fremtid blevet mere aktuelt. Ikke mindst fordi Xi Jinping i forbindelse med kommunistpartiets 100-års fødselsdag kaldte det ”en historisk mission” at få indlemmet Taiwan til fastlandet.
Kina opfatter Taiwan som en løsrevet kinesisk provins, og kommunistpartiet frygter, at Taiwan med præsident Tsai Ing-wen i spidsen kan finde på at erklære sin selvstændighed. Hvis det sker, vil Kina ikke tøve med at gribe ind militært.
Frygt for invasion af Taiwan
USA har lovet at hjælpe Taiwan med at forsvare sig selv i tilfælde af en kinesisk invasion, og den amerikanske præsident, Joe Biden, har flere gange sagt, at USA i så fald ville gribe ind militært. Frygten for en konflikt i Taiwanstrædet er steget markant, efter at den amerikanske toppolitiker Nancy Pelosi besøgte Taiwan.
Det fik Kina til at reagere prompte med den hidtil mest omfattende militærøvelse i området, som i praksis var en blokade af Taiwans havne.
Derfor følger iagttagere i hele verden med, når Xi Jinping søndag holder sin åbningstale og udstikker retningen for Kina i de kommende fem år.