Vladimir Putin taler til russerne 30. september 2022 ved et arrangement p√• Den R√łde Plads.
Konflikten om Ukraine

Vladimir Putin bluffede igen og igen ‚Äď hvor uforudsigelig er han egentlig?

Vladimir Putin fylder 70 år. I årtier har han været omgærdet af mystik. Er det muligt at gennemskue hans næste træk, hvis vi lærer ham bedre at kende?

Der står et beigefarvet hus i Dresden.

Huset er i tre etager, har et t√łrrestativ i haven og ligner de fleste andre p√• Angelikastrasse.

Men dette hus er ikke helt som de andre.

Engang var det hovedkvarter for Sovjetunionens frygtede efterretningstjeneste KGB, og 5. december 1989 udspillede her sig en scene, som vi måske stadig kan lære noget af i dag.

Jeg forholder mig roligt. Endda for roligt

Vladimir Putin, Ruslands præsident

Stemningen i det dav√¶rende √ėsttyskland havde n√•et en blanding af eufori og had efter Berlinmurens fald nogle uger tidligere, og en rasende folkem√¶ngde havde samlet sig f√• hundrede meter fra huset.

Lige rundt om hj√łrnet l√• hovedkvarteret for √ėsttysklands spiontjeneste, Stasi, hvor folkem√¶ngden tr√¶ngte ind og tvang den lokale Stasi-general til at √•bne d√łrene, mens han blev sparket til og spyttet p√•.

Da var det, at en lille gruppe p√• cirka 15 demonstranter besluttede sig for at afl√¶gge KGB‚Äôs hovedkvarter et bes√łg.

En af demonstranterne hedder Siegfried Dannath, og han fortalte nogle år senere til BBC, hvad der skete dengang.

Truslen

Den ophidsede folkemængde nogle få hundrede meter væk var tilsyneladende kommet bag på KGB, der kun havde mandskab til at sætte et par vagter ved porten.

Da den lille gruppe √łsttyskere kom hen imod dem, trak vagterne sig tilbage til huset.

I stedet kom en ung KGB-officer ud og styrede direkte mod demonstranterne.

- Han var ret lille og oprevet, fortalte Siegfried Dannath i sin tid til BBC.

Den russiske officer talte flydende tysk og sagde:

- Fors√łg ikke at tiltvinge jer adgang til denne ejendom. Mine kammerater er bev√¶bnede og har tilladelse til at bruge deres v√•ben i en n√łdsituation.

Truslen om våbenmagt fik den lille gruppe til at give op.

Moskva er tavs

Melding over telefonen til Vladimir Putin

De kunne jo ikke vide, hvor mange bevæbnede mænd der var i huset, og om de rent faktisk havde tilladelse til at skyde.

Hvad der dernæst skete inde bag væggene i Angelikastrasse, ved vi kun fra KGB-officeren selv.

Officeren hedder Vladimir Putin.

Ydmygelsen

Den unge officer fors√łgte at tilkalde forst√¶rkninger hos den sovjetiske h√¶r, der havde en stor kampvognsstyrke i byen.

Men opkaldet til den militære overkommando i Dresden var forgæves.

- Vi kan ikke g√łre noget uden ordrer fra Moskva. Og Moskva er tavs, l√łd svaret if√łlge Vladimir Putins erindringsbog, der blev udgivet i √•r 2000.

Putin lagde ikke skjul p√•, at han syntes, at magtesl√łsheden var ydmygende for hans f√¶dreland.

- Den der episode med "Moskva er tavs". Der fik jeg f√łlelsen af, at landet ikke l√¶ngere eksisterede. At det var forsvundet, tilf√łjede han.

Men hvilken forskel kunne han g√łre?

Vladimir Putin måtte overvære Sovjetunionens gradvise sammenbrud fra huset i Angelikastrasse, og han beskriver det som "et mareridt".

- Intellektuelt forstod jeg godt, at en position, der er bygget p√• mure og splittelse, ikke kan holde i l√¶ngden. Men jeg √łnskede at se noget andet rejse sig i stedet, og intet andet blev foresl√•et. Det gjorde ondt. De smed det hele fra sig og gik deres vej, siger Vladimir Putin i bogen.

I dag er han præsident i Rusland og har brugt de seneste 22 år på at rejse noget andet i stedet for Sovjetunionen.

Myten

Episoden fra Dresden er blevet en del af den mytologi, som han sammen med sine kommunikationsfolk fors√łger at skabe om sig selv.

Jeg læner mig aldrig rigtig tilbage, jeg læner mig mere frem over bordet

Vladimir Putin, konstitueret præsident, januar 2000

I Putins egen version af historien fra Dresden er der langt flere end de 15 demonstranter, som Siegfried Dannath og andre erindrer, at der var.

Historien er blevet til en fort√¶lling om, hvordan Vladimir Putin skr√¶mte folkem√¶ngden med sin autoritet og sn√łd dem med en talm√¶ssigt underlegen styrke.

Var han virkelig villig til at åbne ild dengang i 1989?

Måske.

Måske ikke.

Lad os skrue tiden frem til i dag.

I skrivende stund har Vladimir Putins soldater f√łrt erobringskrig i Ukraine i et halvt √•r.

Rusland har annekteret de landområder, som soldaterne har erobret, og Vladimir Putin truer med at bruge atomvåben, hvis Ukraine tager dem tilbage.

Han har endda sagt, at han ikke bluffer.

Men måske bluffer han alligevel.

M√•ske g√łr han ikke.

Er det mon muligt at gætte Vladimir Putins næste træk, hvis man kan gennemskue myterne og få et glimt af hans inderste væsen?

F√łrste gang

Det er ikke nemt, og mange har pr√łvet.

For eksempel en kold januardag i år 2000, hvor Vladimir Putin netop var blevet udpeget til Ruslands fungerende præsident af sin forgænger, Boris Jeltsin.

Fem måneder forinden havde navnet Putin været ukendt i Rusland, men Boris Jeltsin havde headhuntet ham til jobbet som premierminister fra stillingen som chef for efterretningstjenesten FSB.

Da den 48-√•rige fungerende pr√¶sident gav sit f√łrste interview i pr√¶sidentkontoret i Kreml, vidste pressefolkene ikke helt, hvad de gik ind til.

Vi fandt 25.000 s√łgeresultater om Putin, men ikke en eneste anekdote

Russiske pressefolk, januar 2000

Vladimir Putin ventede p√• gulvt√¶ppet foran pr√¶sidentkontorets massive skrivebord, da d√łren gik op.

Pressefolkene hilste hurtigt på ham, og så sagde én af dem.

- Vladimir Vladimirovitj, det er os, der bestemmer i dag, hvis du ikke har noget imod det.

Ansigtet over de hvide skjorteflipper kvitterede med et underfundigt smil.

Det havde han ikke noget imod, sagde han.

- Vi ville gerne opmuntre dig med en anekdote om Putin, s√• vi s√łgte overalt p√• internettet, men der var ikke nogen, l√łd det fra √©n af journalisterne, der tilf√łjede:

- Vi fandt 25.000 s√łgeresultater om Putin, men ikke en eneste anekdote.

Kunne den fungerende præsident i det mindste ikke bidrage med en anekdote om sig selv?

- Det kan jeg ikke. Hvordan skulle jeg kunne det, n√•r der ikke er nogen. Selv I kunne ikke finde dem, l√łd det fra Vladimir Putin, mens han igen smilede underfundigt.

Bekymringen

Under samtalen fandt journalisterne ud af, at Vladimir Putin g√•r med sit ur p√• h√łjre h√•nd, at han ikke n√łd udsigten gennem kontorets vinduer, og at det h√•rde rygl√¶n p√• pr√¶sidentens stol ikke generede ham.

- Jeg læner mig aldrig rigtig tilbage, jeg læner mig mere frem over bordet, sagde Vladimir Putin.

Men han fortalte også, at han var bekymret for Ruslands fremtid.

- Der foreg√•r en sk√•nselsl√łs konkurrence mellem verdens regeringer p√• den internationale arena, l√łd det fra Vladimir Putin, der tilf√łjede:

- Det er bekymrende, at vi ikke er blandt de f√łrende i den konkurrence.

S√• da pressefolkene forlod kontoret, havde Vladimir Putin faktisk l√łftet sl√łret for, hvor han √łnskede Rusland hen. De var til geng√¶ld ikke blevet ret meget klogere p√•, hvem manden i jakkes√¶ttet egentlig var.

Måske var det alligevel Vladimir Vladimirovitj, der bestemte over pressefolkene den dag.

Kamæleonen

I dag, 22 √•r senere, giver ordet "Putin" 628 millioner s√łgeresultater p√• Google, og pr√¶sidentens presseh√•ndtering er langt mere professionel end dengang.

Hvem husker for eksempel ikke dengang i 2009, hvor han red rundt i Sibirien i bar overkrop?

Han har også croonet med Sharon Stone.

Og tilfældigvis gjort arkæologiske fund på bunden af Sortehavet.

Og k√łrt p√• tur med rockergruppen Natteulvene.

Han har også slukket brande i Sibirien, styret kampfly i Tjetjenien og mange andre ting, som efterlader et indtryk af en mand med ufatteligt mange interesser.

Men selvom vi i Vesten m√•ske synes, at det virker en smule komisk, n√•r Vladimir Putin s√¶tter sig op i et letv√¶gtsfly for at f√łlge en flok traner p√• tr√¶k, s√• har det fuldst√¶ndig gennemt√¶nkt form√•l.

Det mener den amerikanske ekspert i russiske forhold og tidligere nationale sikkerhedsr√•dgiver Fiona Hill, der sammen med √łkonomiprofessoren Clifford G. Gaddy har skrevet bogen 'Mr. Putin'.

Scenerne med Vladimir Putin i forskellige roller er alle en del af en påvirkningskampagne, der skal ramme dele af den russiske befolkning, skriver de to eksperter.

- De er alle baseret p√• meningsm√•linger, der peger p√•, at Putin b√łr skabe en direkte personlig forbindelse til bestemte grupper i den russiske befolkning, skriver de i bogen.

Bogen

Vladimir Putin selv har flere gange sagt, at han er god til at f√• andre mennesker til at se ham, som de selv √łnsker at se ham, og ikke som han virkelig er.

Men hvordan er han så?

Ret kedelig, hvis han selv skal sige det.

Det gjorde han i for√•ret 2000, lige inden det pr√¶sidentvalg hvor han vandt f√łrste gang.

Valget var i marts, og pressefolkene bes√łgte ham i januar, hvor han endnu kun var fungerende pr√¶sident.

Faktisk har jeg levet et meget simpelt liv. Alt er en åben bog

Vladimir Putin, præsidentkandidat i Rusland, vinteren 2000

Og i vinteren 2000 var det ikke 100 procent sikkert, at Vladimir Putin ville vinde.

Derfor udgav den ukendte politiker en bog, hvor russerne kunne lære ham at kende.

V√¶rket hedder 'F√łrstepersonen: Samtaler med Vladimir Putin'.

De 208 indbundne sider er senere solgt med undertitlen 'Et forbl√łffende √¶rligt selvportr√¶t af Ruslands pr√¶sident' og indeholder en r√¶kke redigerede interviews, hvor Vladimir Putin og hans stab selv styrede, hvad der blev spurgt til og svaret p√•.

F√łrste s√¶tning i fort√¶llingen om den tidligere KGB-agent lyder:

- Faktisk har jeg levet et meget simpelt liv. Alt er en åben bog.

Lille Volodja

Den "åbne bog" er på den ene side fyldt med anekdoter om Vladimir Putin, men på den anden side skrevet for at kapre stemmer i en valgkamp.

Alligevel tegner den m√•ske en silhuet af et menneske i r√łgsl√łret.

I hvert fald er der en række fakta, som bekræftes af flere andre kilder.

Hovedpersonens egen beretning om det simple liv begynder i et arbejderkvarter i Leningrad (det nuværende Sankt Petersborg) 7. oktober 1952, hvor Vladimir Vladimirovitj Putin kom til verden

I trappeopgangen l√¶rte jeg, hvad det vil sige at v√¶re tr√¶ngt op i et hj√łrne

Vladimir Putin, Ruslands præsident

Hans farfar var kok for sovjetlederen Josef Stalin, hans far havde kæmpet som soldat under Anden Verdenskrig og derefter fået job på en fabrik, der lavede togvogne, mens moderen var hjemmegående.

Lille Volodja, som han blev kaldt, voksede op som enebarn, efter for√¶ldrene havde mistet to s√łnner til sygdom og sult, f√łr han blev f√łdt.

Rottefængeren

Der var mange rotter i lejlighedskomplekset, og Vladimir Putin fortæller, at han jagede dem sammen med sine venner bevæbnet med stokke.

- I trappeopgangen l√¶rte jeg, hvad det vil sige at v√¶re tr√¶ngt op i et hj√łrne, fort√¶ller Vladimir Putin i bogen.

Han jagede en enorm rotte ned ad trappen og fik afskåret dens flugtvej.

- Pludselig kastede den sig mod mig. Jeg var overrasket og bange. Nu jagede rotten mig, fortæller han.

Det lykkedes ham at undslippe, men Vladimir Putin glemte aldrig historien, og han bruger den af og til som et eksempel på, hvor farligt det er at trænge nogen op i en krog.

I de f√łrste skole√•r beskriver han sig selv som utilpasset, og han var ikke med i den kommunistiske spejderbev√¶gelse ‚ÄĚungpionererne‚ÄĚ, hvilket ellers var s√• godt som obligatorisk, hvis man ville v√¶re en god sovjetborger.

Men så opdagede han kampsporten sambo, der er en slags russisk judo, og begyndte at se spionfilm.

Dr√łmmen

Favoritterne var de fire film i serien 'Skjoldet og sv√¶rdet' fra 1968, der handlede om en KGB-agent, som sn√łd nazisterne igen og igen under Anden Verdenskrig.

Det var d√©r, at Vladimir Putin if√łlge eget udsagn besluttede sig for at blive agent i KGB.

- Min opfattelse af KGB kom fra romantiske spionhistorier. Jeg var et rent og fuldkomment succesfuldt produkt af patriotisk uddannelse i Sovjetunionen, fortæller Vladimir Putin i sin bog.

At KGB havde deltaget i de omfattende udrensninger, som if√łlge en tidligere chef for spiontjenesten gennem √•rene kostede 4,2 millioner menneskeliv, var ikke noget, den unge patriot gik op i.

- For at v√¶re √¶rlig t√¶nkte jeg overhovedet ikke p√• det, fort√¶ller Vladimir Putin i sit "forbl√łffende √¶rlige" selvportr√¶t.

Han tilf√łjer, at han som ung godt vidste, at folk havde haft det sv√¶rt, dengang Stalin var landets diktator.

Den unge Vladimir Putin læste jura, fordi det gav ham de bedste chancer for at blive spion, og efter fire år på universitetet blev han efter eget udsagn hvervet til KGB.

Fare på færde?

Allerede under tr√¶ningen opdagede instrukt√łrerne if√łlge hovedpersonen selv en alvorligt brist i hans karakter.

Vladimir Putin kan ikke f√łle fare.

- Jeg forholder mig roligt. Endda for roligt. Da jeg var p√• efterretningsskolen, fik jeg en evaluering, hvor de skrev f√łlgende negative bed√łmmelse af min karakter: "En nedsat faref√łlelse", siger Putin i sin bog.

En spion, der har sv√¶rt ved at f√łle, at han er i fare, kan hurtigt komme til at l√łbe en un√łdvendig risiko.

- Jeg var n√łdt til at arbejde med min fornemmelse for fare i en lang periode, fort√¶ller Vladimir Putin i sit selvportr√¶t.

If√łlge Ruslands-eksperterne Fiona Hill og Clifford G. Gaddy er det med den nedsatte faref√łlelse dog ikke n√łdvendigvis sandt.

- Resultatet af Putins misinformation og modstridende oplysninger er at skabe et billede af, at han er uigennemskuelig og uforudsigelig og derfor endda farlig, skriver de i bogen 'Mr. Putin' og tilf√łjer:

- Det er en del af den m√•de, som han deltager i det nationale og internationale spil p√• ‚Äď at alle bliver ved med at g√¶tte p√•, og i nogle tilf√¶lde frygte, hvordan han vil reagere.

Så måske forklarer det, hvorfor Vladimir Putin lod sin hund snuse til Tysklands forbundskansler i 2009.

Eller hvorfor han lod USA's pr√¶sident Donald Trump sidde og vente i n√¶sten en time f√łr et m√łde i 2017, hvor historien om russisk indblanding i pr√¶sidentvalget i USA var p√• sit h√łjeste.

Eller dengang i juni 2000, da ejeren af tv-stationen NTV, som stod bag det populære satiriske dukkeshow 'Kukly', blev sat i fængsel. Officielt skete det, fordi han var kritisk over for krigen i Tjetjenien.

Familiefaderen

At privatpersonen Vladimir Putin kan være en smule uforudsigelig, ser dog ikke ud til at være helt forkert.

For eksempel forlod han i sine unge dage en kvinde, han var forlovet med, fordi han fik kolde f√łdder lige inden brylluppet.

I stedet blev han gift med Ljudmilla Sjkrebneva, som han fik to d√łtre med.

Ljudmila blev ogs√• interviewet til sin mands selvportr√¶t i 2000, men hun afsl√łrede ikke ret meget om deres privatliv.

- Man kan aldrig vide alt om en person, lyder hendes f√łrste replik.

Parret var sammen under udstationeringen i √ėsttyskland, og Ljudmila fort√¶ller, at hendes mand aldrig talte med hende om sine problemer, uden at han selv havde fundet en l√łsning f√łrst.

Ingen kan sno far om lillefingeren

Ljudmilla Putina, hustru

D√łtrene Maria og Katerina blev if√łlge Ljudmilla fork√¶let af deres far, men da skribenten sp√łrger, om de kan sno deres far om en lillefinger, svarer hun:

- Ingen kan sno far om lillefingeren.

Det kunne Ljudmilla formentlig heller ikke.

Parret blev skilt i 2014 efter over 30 √•rs √¶gteskab. Vladimir Putin taler s√• godt som aldrig om sit familieliv, og der g√•r rygter om elskerinder og b√łrn uden for √¶gteskab.

Napoleon, de Gaulle og Erhart

Mens privatlivet er indhyllet i hemmeligheder, er Vladimir Putin mindre sky, når det drejer sig om hans idoler.

Da skribenterne i √•r 2000 spurgte ham, hvem hans forbilleder var, svarede han f√łrst Napoleon Bonaparte, slog det hen som en joke, og foreslog s√• i stedet Frankrigs nationalikon general Charles de Gaulle, og den tidligere tyske kansler Ludwig Erhart, der var med til at genrejse Tysklands √łkonomi efter Anden Verdenskrig.

Hvilket af sine forbilleder ligner Vladimir Putin så mest?

Efter to √•rtier ved magten har han hverken kronet sig selv til kejser eller udf√łrt st√łrre milit√¶re genistreger.

Men 24. februar 2022, stod det klart, at den russiske præsident nok har mere til fælles med den erobringslystne Napoleon Bonaparte end med Charles de Gaulle og Ludwig Erhart.

Krig var faktisk hans allerf√łrste opgave som konstitueret pr√¶sident.

Feltherren

Dagen efter Boris Jeltsin havde overdraget ham magten, fl√łj Vladimir Putin til den russiske republik Tjetjenien, der fors√łgte at l√łsrive sig.

Jeg finder hans stil forfriskende og åben

Robin Cook, udenrigsminister i Storbritannien, 2000

Her brugte Ruslands nye leder sin f√łrste arbejdsdag p√• at tale til de russiske soldater, som fors√łgte at sl√• opr√łret ned.

- Dette handler ikke blot om at genskabe Ruslands √¶re og v√¶rdighed. Det er vigtigere end som s√•. Det handler om at standse Den Russiske F√łderations opl√łsning, sagde han.

Selvom der var talrige historier om brud p√• menneskerettighederne i Tjetjenien, hvor der blev kastet brandbomber mod civile, og en lastbil med b√łrn gik op i flammer i landsbyen Katyr Yurt, blev Vladimir Putin ikke m√łdt med st√łrre international ford√łmmelse.

- Jeg finder hans stil forfriskende og √•ben, og vi deler hans prioriteter, sagde den dav√¶rende britiske udenrigsminister, Robin Cook, efter et bes√łg i Moskva i februar 2000.

Men Vladimir Putin fandt ikke den vestlige verdens stil lige så forfriskende og åben.

Den gamle fjende

Især forsvarsalliancen NATO, den gamle fjende fra dagene i KGB, havde han det svært med.

- Vi må ikke glemme, at NATO og Europa ikke er én og samme ting. Jeg har allerede sagt, at Rusland er et land med europæisk kultur - ikke NATO-kultur, fortæller han i sin selvportrætbog.

Faktisk kunne han godt tænke sig at lave forsvarsalliancen grundlæggende om ved at melde Rusland ind og udfordre USA’s dominans.

- Jeg tror, at de frygter √łdel√¶ggelsen af NATO indefra. Jeg forst√•r dem fuldst√¶ndig, fort√¶ller Vladimir Putin.

Han bem√¶rker samtidig, at Sovjetunionen i 1940‚Äôerne ogs√• fors√łgte at komme ind i NATO for at p√•virke alliancen indefra.

- Magtbalancen kunne blive √łdelagt. Skaberne af NATO frygter, at organisationen vil √¶ndre sig drastisk. Fra vores perspektiv ville det √¶ndre sig til det bedre og fra deres muligvis til det v√¶rre, siger han i bogen.

Da Vladimir Putin vandt præsidentvalget i marts 2000, var Tjekkiet, Ungarn og Polen allerede blevet optaget i NATO, og de baltiske lande, Rumænien, Bulgarien, Slovakiet og Slovenien, forhandlede om at komme med.

Hvis de skubber os væk, vil vi blive tvunget til at finde allierede og forstærke os selv

Vladimir Putin, præsidentkandidat, 2000

I 2001 advarede Vladimir Putins nationale sikkerhedsr√•dgiver, Sergej Ivanov, om, at en udvidelse af alliancen ville ‚ÄĚskabe en fundamentalt ny situation i Europa, der objektivt set kr√¶nker Ruslands politiske og milit√¶re interesser, hvilket kan lede til en alvorlig krise‚ÄĚ.

Men den tid, hvor √ėsteuropas sk√¶bne blev afgjort i Moskva, var forbi, og ans√łgerlandene blev optaget.

F√łlelsen af svigt

At de vesteuropæiske lande kunne finde på at trodse ham, var Vladimir Putin allerede forberedt på, mens hans portrætbog blev skrevet.

- Vi vil k√¶mpe for at beholde vores geografiske og √•ndelige position. Hvis de skubber os v√¶k, vil vi blive tvunget til at finde allierede og forst√¶rke os selv. Hvad andet kan vi g√łre? spurgte han.

Rusland blev aldrig medlem af NATO, og i stedet begyndte Vladimir Putin at forstærke Ruslands position, ligesom Charles de Gaulle og Ludwig Erhart måske ville have gjort det.

Men også en lille smule som Napoleon Bonaparte.

I august 2008 overfaldt Vladimir Putin nemlig et af Ruslands nabolande i en regulær angrebskrig.

To provinser i nabolandet Georgien havde gjort opr√łr.

En del af befolkningen var etniske russere, og da Georgiens milit√¶r fors√łgte at sl√• opr√łret ned, blandede Vladimir Putin sig.

Invasionen af Abkhasien og Sydossetien blev m√łdt med ford√łmmelser, men USA og Vesten sendte kun ubetydelig hj√¶lp til Georgien, der blev l√łbet over ende p√• f√• dage.

Et produkt af Sovjetunionen

I 2014 annekterede Rusland halv√łen Krim, som havde tilh√łrt Ukraine, uden at blive m√łdt med andet end sanktioner og vrede ord fra USA og Vesten.

Hvad næste træk ville blive, kunne man læse i et essay fra sommeren 2021, hvor Vladimir Putin redegjorde for sit syn på resten af Ukraine.

- Det moderne Ukraine er fuldkommen et produkt af Sovjet-√¶raen. Vi ved og husker, at det for st√łrstedelens vedkommende blev skabt p√• gammelt russisk land.

Det var ikke helt rigtigt.

Da Sovjetunionen gik i opl√łsning, var der faktisk en folkeafstemning i Ukraines forskellige regioner ‚Äď inklusiv Krim-halv√łen og regionerne i √łst ‚Äď hvor et flertal af v√¶lgerne afgjorde, at de √łnskede at h√łre til Ukraine.

Men Vladimir Putin var tilsyneladende ligeglad.

Nu står hans soldater så langt inde i nabolandet, hvor de anklages for krigsforbrydelser og grusomheder på civile.

Ukraine har i skrivende stund modstået den russiske offensiv i over seks måneder, og landets hær er i færd med at trænge russerne tilbage fra besatte områder.

Vladimir Putins invasion ser ikke ud til at være gået efter planen.

Vil han nu reagere som rotten i hans barndomsminde fra trappen i Leningrad og bide fra sig med alt, hvad han har?

Eller g√łr han som den unge KGB-officer dengang i det beigefarvede hus i Dresden, hvor han opgav at k√¶mpe mod 15 demonstranter?

Det sp√łrgsm√•l er det formentlig kun Vladimir Putin, der kender svaret p√•.

En tidligere version af denne artikel blev udgivet p√• TV2.DK 6. februar 2022 ‚Äď denne version er opdateret med detaljer om krigen i Ukraine 7. oktober 2022.