ANALYSE: Vi bliver nødt til at tale om Joe Biden
Som analytiker skal man ikke komme med fjerndiagnoser, men man kan ikke ignorere det åbenlyse: Tidens tand nager på verdens mest magtfulde mand.
Lad os starte med konklusionen:
Jeg kommer ikke til at begå fjerndiagnoser om Joe Bidens angivelige eller mulige mentale tilstand. Det ville være useriøst. Men det betyder ikke, at man som analytiker kan afholde sig fra at konstatere det åbenlyse:
Vi bliver nødt til at tale om Joe Biden.
Gårsdagens seance, hvor den 79-årige Biden under en konference i Det Hvide Hus spurgte, hvor det afdøde medlem af Kongressen Jackie Walorski befandt sig blandt tilskuerne, kan selvsagt ikke ignoreres.
- Jackie, er du her? Hvor er Jackie? Hun er åbenbart ikke her, sagde USA's præsident om Walorski, der døde den 3. august i år.
- Jeg troede, hun ville være her for at hjælpe med at gøre dette til virkelighed, fortsatte verdens mest magtfulde mand. Mon ikke Walorskis havde ønsket selvsamme, men hun blev altså på tragisk vis dræbt i en bilulykke for små to måneder siden.
Komiske Alis kusine
Det blev ikke bedre af, at Det Hvide Hus' pressetalskvinde Karine Jean-Pierre på et efterfølgende pressemøde blev ved med at svare, at præsidenten havde haft Walorski "i tankerne" og i øvrigt affejede, at præsidenten var forvirret.
Med et glimt i øjet kan man selvfølgelig konstatere, at Komiske Ali har fået en kusine. For alle og enhver kan jo se på de virale videoklip, at Biden ikke bare havde Walorski i tankerne, men vitterligt gentagne spurgte ind til, hvor det afdøde kongresmedlem befandt sig.
Eller som et medlem af pressekorpset så fint svarede pressetalskvinden: "Jeg tænker på John Lennon næsten hver dag, men jeg leder ikke efter ham".
Aldersvækket
Bekymringen i den amerikanske befolkning har længe været der. Biden har da også stået markant mindre til rådighed for pressen og talt markant mindre til nationen end sine forgængere, selvom vi lever i tumultariske tider, hvor der er nok at tale om.
En meningsmåling i slutningen af februar viste, at et flertal af amerikanere ikke tror, at Biden "har den mentale skarphed til at være en effektiv præsident". Sidste måned sagde 59 procent af de adspurgte ligeledes, at de var "bekymret" for Bidens mentale helbred. Bekymringer om Bidens alder bliver så småt også ytret til citat af partifæller. Demokratiske vælgere bliver ved at med sige i meningsmålinger, at de ikke ønsker, at Biden genopstiller i 2024.
For at kunne navigere analytisk i dette minefelt, foretrækker jeg selv formuleringen, at Biden er alderssvækket. Det er et mere neutralt og mindre ladet udtryk, om end det muligvis ikke er dækkende.
Fortalelser
Jeg var til et vælgermøde med Joe Biden i Nevada i februar 2020. Her kom Biden på scenen og indledte med at sige, at han var glad for at være i Californien. Potatos, potatoes.
Fortalelser som denne har der været mange af i Bidens lange karriere i amerikansk politik. Ofte bliver fortalelserne forklaret eller affejet med, at Biden har stammet som barn, eller "sådan har Joe Biden altid været".
Det er muligvis rigtigt. Men det er også unægtelig tilfældet, at disse fortalelser har taget til med årene. Desuagtet kan gårsdagens episode selvsagt ikke bare kategoriseres som endnu en fortalelse.
En umulig opgave
Samtidig forstår man selvfølgelig godt, at pressetalskvinden i Det Hvide Hus står med en umulig opgave. Konstaterer hun det åbenlyse, bliver hun bombarderet med spørgsmål om Bidens mentale tilstand. Træder hun ind i rollen som Komiske Alis kusine – som hun gjorde – bliver hun til grin, og der er ingen, der køber hendes bortforklaringer.
Jeg skal være helt ærligt og indrømme, at det også er svært som analytiker. Det var det i øvrigt også – bare på en anden måde – da Donald Trump sad i Det Hvide Hus og opførte sig – diplomatisk formuleret – usædvanligt.
På den ene side skal man passe på, at man ikke bliver spændt for en partipolitisk vogn og videreformidler spin og propaganda. Det blev mildest talt ikke nemmere, efter Donald Trump og republikanerne begyndte at angribe Bidens mentale helbred og kom med påstande om angivelig demens, og at Biden skulle være væk fra vinduet.
På den anden side skal man italesætte dét, som alle kan se og høre, og sætte det ind i en større analytisk kontekst. Særligt i en så tilspidset situation, som verden befinder sig i for tiden, og når den 79-årige Biden fortsat giver udtryk for, at han agter at genopstille ved det kommende præsidentvalg i 2024.
Men her er vi tilbage til starten: at man som analytiker i min verden skal holde sig fra at komme med fjerndiagnoser, samtidig med at man bliver nødt til at italesætte, at tidens tand tydeligvis nager på verdens mest magtfulde mand.