Putin spiller russisk roulette, og der er ingen vej tilbage
Putin har malet sig selv op i et hjørne, og han kan næppe komme sejrrigt ud.
Efter en måneds tid med modgang på slagmarken i Ukraine kom Ruslands præsident, Vladimir Putin, i sidste uge med to markante modtræk.
Først blev det i hast besluttet at gennemføre såkaldte "folkeafstemninger" om det fremtidige tilhørsforhold for de fire provinser i Ukraine, som Rusland holder delvist besat.
For det andet startede Putin en mobiliseringskampagne for at skaffe flere soldater.
Det var en kampklar Putin, der tonede frem på russisk tv og annoncerede en "delvis mobilisering". Putin plantede næven i bordet og truede med at anvende "særlige våben", herunder atomvåben, og afsluttede med bemærkningen:
- Dette er ikke bluff.
Senere forklarede forsvarsminister Sergej Sjojgu, at den delvise mobilisering ville omfatte 300.000 mand. Det dekret, som blev udstedt, indeholder dog ikke begrænsninger, og de efterfølgende dage har vist, at det sandsynligvis er en mere omfattende mobilisering, der er tale om.
Et par dage forinden havde de russiske marionetregeringer i de fire ukrainske provinser Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson annonceret de såkaldte "folkeafstemninger". Afstemningerne, der bliver afsluttet i dag, er en skinproces.
Mandag annoncerede Putins talsmand, Dmitry Peskov, at datoen for at optage de fire regioner i Den Russiske Føderation vil blive offentliggjort inden længe. Peskov foregav ikke engang, at resultatet kan blive andet end et flertal for at blive en del af Rusland.
Ingen vej tilbage
Med de to beslutninger sætter Putin alt på et bræt. Han har startet et spil russisk roulette, hvor der ingen vej er tilbage. Hvis beslutningerne ikke vender krigslykken i russisk favør, betyder det efter al sandsynlighed exit for Putin. Det er maksimale risici, der er tale om.
En forhandlet løsning er nu umulig, og krigen vil vare til den bitre ende. For det første lukker annekteringen af de fire provinser Putins handlerum. Han kan hverken forhandle eller forklæde et nederlag som en sejr. Enhver ukrainsk erobring vil fra nu af være et uomtvisteligt nederlag for Rusland.
For det andet har Ukraines regering afvist forhandlinger, hvis Rusland annekterer dele af ukrainsk territorie ved hjælp af iscenesatte folkeafstemninger. Nu er deres eneste mulighed at tilbageerobre hver en centimeter af Ukraine, inklusive Krim-halvøen, militært.
Det er sandsynligt, at Putin er klar over risiciene, og at de er truffet af nød. De russiske styrker havde lidt nederlag i Kharkiv, og kritikken fra ultranationalisterne var taget til. Trods høj risiko for folkelig uro blev Putin derfor nødt til at forsøge sig med at mobilisere flere hundrede tusinde soldater for at dæmme op for de ukrainske modangreb, sætte Rusland i stand til at lave erobringer senere og sætte prop i den indenrigspolitiske kritik.
Rusland kontrollerer ikke de fire provinser fuldt ud. Luhansk er tættest på med 99 procent, mens Donetsk ligger lavest med kun cirka 55 procent, der er under russisk kontrol. De iscenesatte "folkeafstemninger" har til formål at ændre de politiske realiteter i området.
Vil krigslykken vende?
Problemet for Putin er dog, at de to modtræk næppe vil få de tilsigtede effekter. Uanset størrelsen af mobiliseringen vil de tusinder af russiske soldater, der bliver sendt til frontlinjen de kommende måneder, have en meget begrænset kvalitet. Rusland har ikke ressourcer til at uddanne eller udruste de nyindkaldte i forhold til den modstander, som de skal op imod. Det vil heller ikke afhjælpe de problemer, som Rusland har med blandt andet føring, forsyninger og manglende luftherredømme.
Annekteringen vil ikke medføre, at Ukraines vilje til at vinde territoriet tilbage vil være vigende. Snarere tværtimod. Den forcerede ændring af de politiske realiteter vil sandsynligvis heller ikke svække omverdenens støtte til Ukraine, som Putin håber. Vestens støtte til Ukraines befrielseskamp vil fortsætte og muligvis blive styrket.
Alt i alt er det derfor usandsynligt, at Rusland kan genvinde initiativet i krigen.
Mobiliseringen er alligevel en rigtig dårlig nyhed. De tusinder af soldater, som gradvist vil blive ført til fronten, vil sandsynligvis forlænge krigen og forøge Ukraines omkostninger ved at skulle genvinde sit territorie. Tusinder flere vil blive dræbt – på begge sider.
Putins alliancer svækkes
For at gøre ondt værre for Putin er der heller intet, som tyder på, at han kan hente opbakning fra sine såkaldte allierede. Indtil videre har selv tidligere nøgleallierede som blandt andet Kasakhstan og Serbien undsagt planerne om annektering.
Det kommer efter et problematisk topmøde for Putin i den usbekiske by Samarkand i forrige uge. Ved topmødet udtrykte "neutrale" lande som Kina og Indien for første gang bekymring over Ruslands fremfærd i Ukraine.
Også tidligere allierede i Centralasien, blandt andet Kasakhstan, Usbekistan og Kirgisistan, brugte lejligheden til at lægge luft til Rusland. I Tyrkiet har præsident Recep Tayyip Erdogan, der ellers har lagt vægt på at kultivere sit forhold til Putin, for første gang åbent understreget, at selv Krim skal føres tilbage til Ukraine.
Atomkortet vil heller ikke hjælpe Putin
Som sagt brugte Putin også sin tale til at tage truslen om at anvende atomvåben til et nyt niveau. Putin håber sandsynligvis, at truslerne vil svække den vestlige støtte til Ukraine, men det er ikke den sandsynlige effekt. De vestlige beslutningstagere og navnlig USA ved, at hvis de giver efter for atomar afpresning, vil det være skruen uden ende både i forhold til Rusland og muligvis også andre atommagter. Derfor sender de nu meget tydelige beskeder til Kreml om, hvor alvorlige konsekvenser atomar eskalering vil få.
Derudover vil russisk eskalering med atomvåben marginalisere Putin yderligere. Det vil givetvis føre til, at også Kina og Indien vil isolere Putin. Derfor kan atomkortet ikke bruges til at vinde krigen.
Eskalering med atomvåben vil svare til et spil russisk roulette og trykke fire gange på aftrækkeren med tre kugler i kammeret. Der er intet, der tyder på, at Putin og hans inderkreds er selvmordskandidater.
Så selvom vi skal tage truslerne seriøst, og de skal håndteres med stor følsomhed, så er risikoen endnu meget lav. På bundlinjen står nu, at Putin har malet sig selv op i et hjørne, hvor han næppe kan komme ud sejrrigt.