Rusland invaderer Ukraine

Putins mobilisering skal vende krigslykken i Ukraine – men soldaterne kan ende som kanonføde, siger analytiker

Rusland har ganske enkelt ikke ressourcerne til at træne og udstyre så mange nye soldater, lyder vurderingen.

Et russisk trumfkort. En kanin op af hatten. En saltvandsindsprøjtning. Eller måske en desperat handling fra en presset mand?

Vladimir Putins beslutning om at indkalde 300.000 reservesoldater til krigsindsatsen i Ukraine kan vinkles på flere måder.

Men spørger man militæranalytikere, kan de mange nye rekrutter, der skal vende russisk tilbagetog til fremmarch på slagmarkerne i Donbas og ved Kherson, meget vel ende som en katastrofe for Rusland.

- Putin kan forventeligt godt mobilisere det antal soldater, men det helt centrale spørgsmål er, hvor gode de er. Og hvornår de kan komme i spil, siger Alexander Høgsberg Tetzlaff, major og militæranalytiker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, til TV 2.

- Der kan gå uger, endda måneder, før de er klar ved fronten, og det er tvivlsomt, om de får den nødvendige træning. De kan ende som kanonføde, fortsætter han.

I en tale onsdag forklarede den russiske præsident, at mobiliseringen primært gælder russere, der tidligere har tjent, og som har "bestemt militær ekspertise og relevante erfaringer".

De kan fylde rækkerne med utrænede og underbevæbnede soldater. Det kommer der næppe noget godt ud af

Claus Mathiesen, lektor på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine

Den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, supplerede i et interview og fastslog, at de mobiliserede soldater ville blive sendt afsted i ”bevidste faser”.

For sent træk uden effekt

Men ifølge Claus Mathiesen, lektor og analytiker på Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, skal mobiliseringen først og fremmest fylde de stadig tyndere rækker i de russiske forsvarslinjer.

- Rusland står med en akut mandskabsmangel i Ukraine, men det er ikke bare nok at afløse udmattede soldater og fylde op. Mange af enhederne har været underbemandet fra krigens start, siger han.

Han påpeger, at processen med at træne og udruste en reservestyrke af denne størrelse burde være påbegyndt for flere måneder siden – i hvert fald hvis man havde forhåbninger om effekt her og nu.

- Nu gør man det oven i en halvt tabt krig. Alene de omstændigheder tilsiger, at de vil få svært ved at give det, som Putin håber på, siger Mathiesen.

Dertil skal man lægge, at de russiske tabstal med al sandsynlighed er mere end 10 gange højere end de officielt udmeldte 6000 dræbte, tilføjer analytikeren.

- De kan fylde rækkerne med utrænede og underbevæbnede soldater. Det kommer der næppe noget godt ud af.

Alexander Høgsberg Tetzlaff er enig.

- Du kan ikke bare indkalde tusinder med kort varsel og få dem til at stå ret, give dem et våben og få dem til at pege det i den rigtige retning og så forvente, at de vil vende udviklingen. At være soldat kræver uddannelse – det er en svær opgave at være en effektiv soldat i krig, siger han.

Massive tab – tilfredse høge

I en analyse fra tænketanken Institute for the Study of War (ISW) påpeges det, at det ikke bare er manglende træning, der kan udfordre de indkaldte reservetropper.

Også manglende udstyr, våben og materiel er en stor hæmsko for styrkens succes på slagmarken.

Den vurdering erklærer begge danske analytikere sig enige i.

- Det russiske militær kæmper i forvejen med at give de enheder, der allerede er på slagmarken, det nødvendige udstyr. At de så forestiller sig, at de pludselig kan udstyre 300.000 reservister, det er ikke holdbart, fastslår Claus Mathiesen.

Det skal også ses i lyset af, at de russiske tab i forbindelse med den ukrainske modoffensiv omkring Kharkiv har kostet russerne dyrt:

ISW har i en tidligere rapport anslået, at russiske frontenheder har mistet op mod 50 procent af nødvendigt materiel – i de grelleste eksempler er det helt op til 90 procent af kampevnen, der er forduftet.

Ifølge analysegruppen Onyx, der opgør tabstal i Ukraine via luftfotografier og satellitovervågning, har den russiske invasionsstyrke mistet mere end 6300 køretøjer, herunder 1168 kampvogne, siden krigens udbrud.

- I praksis kan det være yderst tvivlsomt, om Rusland har nok moderne og kampdygtigt materiel til at bevæbne så mange nye tropper, siger Claus Mathiesen.

Men selvom det praktisk virker som en uoverstigelig opgave, har Putins mobilisering også et vigtigt indenrigspolitisk sigte, siger lektoren fra Forsvarsakademiet.

- Det er også blevet gjort, fordi den russiske præsident har været presset af høgene i baglandet, der ønsker mere krig – og en langt hårdere kurs i Ukraine, tilføjer han.

Ifølge Mathiesen har Putin fordret dem med mobilisering, varsling om afstemninger i udbryderrepublikkerne i Donbas og de slet skjulte trusler om brug af nukleare våben. De har fået de lunser, de skulle have.

Et tveægget sværd

Også de britiske efterretningstjenester, der kommer med løbende underretninger om krigens udvikling, forholder sig skeptisk til Ruslands seneste træk.

For russisk militær kommer med al sandsynlighed til at "kæmpe med logistik og administration", når de mobiliserede reservister skal finde vej mod frontlinjerne, lyder det i den seneste rapport.

I samme åndedræt spår de – på lige fod med ISW – at den delvise mobilisering vil være "højst upopulær" i den russiske civilbefolkning.

Samme pointe fremhæves af Claus Mathiesen, der med udgangspunkt i det seneste døgns uroligheder i flere russiske byer spår, at mobiliseringen kan ende som et tveægget sværd for Putin.

- Vi ser jo allerede folkelig utilfredshed i form af demonstrationer. De er ikke i en størrelse, som sikkerhedsapparatet ikke kan håndtere for nuværende, men det kan udvikle sig pludseligt, i takt med at kister med døde soldater sendes tilbage til Rusland, siger han.

Det anslås, at flere end 1300 personer blev anholdt ved antikrigsdemonstrationer i blandt andet Moskva og Sankt Petersborg onsdag.