Forvirring om "folkeafstemninger" i Ukraine – ingen har hørt noget, siger Tantholdt
Selvom både Vesten og Ukraine har fordømt de såkaldte "folkeafstemninger" og kaldt dem ulovlige, hilser nogle indbyggere dem velkomne.
Fire besatte regioner i Ukraine skal de kommende dage afgøre, om de vil slutte sig til Rusland.
Det er de russiskstøttede myndigheder i regionerne Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja, der har annonceret folkeafstemningerne.
Ifølge TV 2s korrespondent i Ukraine, Rasmus Tantholdt, er der ikke tale om rigtige folkeafstemninger, da ukrainerne i de fire regioner intet har hørt om afstemningerne, der efter planen skal begynde fredag.
- De har ikke fået henvendelser i form af brev, e-mail eller noget som helst. Vi hører, at der er rygter om, at folk muligvis kommer til at gå fra dør til dør og spørge, om indbyggerne synes, Luhansk eller Donetsk skal være en del af Rusland. Tør man så sige nej?
- Mange, vi har talt med, tør slet ikke åbne døren, fordi det, der ofte sker, er, at de også prøver at rekruttere de mænd, der er i området, til at gå i krig i Ukraine. Derfor åbner folk ikke dørene, når fremmede banker på, fortæller Rasmus Tantholdt.
Luhansk-borgere er positive
Selvom både Vesten og Ukraine har fordømt folkeafstemningerne og kaldt dem ulovlige, hilser flere indbyggere dem velkomne.
- Afstemningen er helt sikkert til det bedste, og vi kommer til at få vand og lys. Vi kommer til at føle os hjemme og føle, at folk tænker på os, siger Valentina, som bor i byen Lysytjansk i Luhansk-regionen, til nyhedsbureauet Reuters.
Natalia, som også bor i Lysytjansk, er ligesom Valentina positiv stemt over for den forestående folkeafstemning.
- Det hele skal nok gå. Ikke lige med det samme, men tingene skal nok blive bedre efter afstemningen, siger hun til Reuters.
Vil "befri" Donbas
Luhansk-regionen udgør sammen med Donetsk-regionen Donbas-området i det østlige Ukraine. Her har russiskstøttede oprørere siden 2014 kæmpet mod ukrainske tropper på trods af en aftale om våbenhvile.
Regionerne repræsenterer tilsammen omkring 15 procent af Ukraines samlede territorium.
Da Rusland i slutningen af februar invaderede Ukraine, var det med begrundelsen, at Rusland med en "særlig militær operation" ville ”beskytte og befri" Donbas-regionen.
Målet med operationen var ifølge Ruslands præsident, Vladimir Putin, at "afmilitarisere og afnazificere" Ukraine.
Putin mobiliserer 300.000 mand
Onsdag sagde Putin i en opsigtsvækkende tale, at han støtter folkeafstemningerne, og han lovede at beskytte indbyggerne i regionerne.
- Vi taler om at forsvare russisk territorium. Vesten er ude på at ødelægge Rusland og bruger Ukraine som kanonføde, sagde Putin i sin tale til nationen.
Derfor bekendtgjorde Putin i talen, at han vil mobilisere 300.000 soldater til krigen i Ukraine.
Ugyldige afstemninger
De varslede folkeafstemninger ventes ikke at have nogen reel betydning for Vestens opfattelse af de russiske besatte områder.
Vesten, der har indført omfattende sanktioner mod Rusland, kræver, at de russiske styrker trækker sig helt ud af samtlige ukrainske områder.
I foråret udtalte en talsmand fra det ukrainske udenrigsministerium, at eventuelle folkeafstemninger ikke vil være gyldige.
- Alle falske folkeafstemninger om midlertidigt erobrede områder er ugyldige og vil ikke have nogen juridisk gyldighed. I stedet vil Rusland stå over for et endnu stærkere modsvar fra det internationale samfund, hvilket vil isolere dem endnu mere, sagde talsmanden Oleg Nikolenko.