Rusland invaderer Ukraine

- Situationen er truende, advarer manden i spidsen for Ukraines atomkraftværker

Der er risiko for en ny atomkatastrofe i Ukraine, siger Petro Kotin, der står i spidsen for landet atomkraftværker, i et interview med TV 2.

Europas største atomkraftværk i ukrainske Zaporizjzja er lukket ned og har været under russisk kontrol i mere end et halvt år. Samtidig kæmper de russiske og ukrainske styrker rundt om det. Igen natten til tirsdag var der meldinger fra ukrainsk side om russisk beskydning af værket, som førte til, at nødgeneratorer måtte startes op.

Og få dage før det seneste angreb i Zaporizjzja slog russiske missiler ifølge ukrainerne også ned tæt på et andet atomkraftværk, Pivdennoukrainsk, i det sydlige Ukraine.

Derfor er de ukrainske atomkraftværker i fokus for verdens opmærksomhed, og det er der også god grund til, advarer Petro Kotin i et interview med TV 2.

Han er præsident for det ukrainske statsselskab Energoatom, som driver alle ukrainske atomkraftværker.

- Situationen var truende, siger Petro Kotin om beslutningen om at lukke værket Zaporizjzja ned.

Alle strømledningerne ind til værket var blevet beskadiget, og kun én ud af seks reaktorenheder virkede.

Trods nedlukningen af værket er der fortsat brug for strøm til at holde kølesystemerne i reaktorerne i gang for at undgå en nedsmeltning.

Ifølge Kotin genererede den sidste igangværende reaktorenhed normalt 1000 megawatt, men før strømafbrydelsen var mængden faldet til 124 megawatt, og den fungerede faktisk kun til at dække eget behov samt til at forsyne de pumper, der afkøler det nukleare materiale, som er lagret i anlægget.

- Der var risiko for, at den sidste enhed også ville blive beskadiget med farlige konsekvenser til følge. Så snart vi genoptog driften af ​​en af ​​de eksterne strømledninger, der forbinder værket til det ukrainske net, lukkede vi den sidste enhed ned. Nu fungerer anlægget ikke, producerer ikke elektricitet, alle enheder er frosset, og kølepumperne drives gennem en ekstern ukrainsk linje, siger han.

Alligevel er der fortsat kamphandlinger omkring atomkraftværket.

Atomkraftværket i Zaporizjzja

Zaporizjzja-værket er det største og kraftigste atomkraftværk i Europa og det tredje mest kraftfulde i verden.

Det er identisk med Tjernobyl, men mere moderne og sikrere.

Det består af seks reaktorenheder, der hver har en atomreaktor og en brugt brændselspulje med dobbelt så meget nukleart materiale som selve reaktoren. Vandbassinerne med nukleart brændsel er inde i reaktorens beholder. De skal løbende afkøles, selvom anlægget ikke er i drift. Hvis afkølingen stopper blot i to til tre timer, vil en smeltereaktion starte. Så vil det radioaktive materiale begynde at sive ud, hvilket forårsager en atomkatastrofe.

Russerne hævder, at Ukraine beskyder værket, mens ukrainerne beskylder russerne for det samme. Du støtter helt sikkert den ukrainske version. Har du dokumentation for, at du har ret?

- Vi har masser af beviser for, at russerne gør det. Vi har video, hvor man kan se retningen på de missiler, der er affyret mod værket, og derved afgøre, hvem der har affyret det, fordi det er velkendt, at russerne er på venstre side af Dnipro, og ukrainerne er på højre side, siger Petro Kotin.

Han anbefaler os at se ”en sjov video” på internettet, der angiveligt viser en repræsentant fra ​​det statslige russiske atomagentur, Rosatom, under besøget fra det internationale atomenergiagentur, IAEA, i Zaporizjzja tidligere i september. Vedkommende forsøger at forklare et missils bane på en måde, der ville betyde, at det skulle være drejet 180 grader undervejs.

- Men spørgsmålet burde ikke engang være, hvem der står bag beskydningen, selvom det er ret indlysende. Spørgsmålet burde gå på, hvorfor der overhovedet skal være beskydning på et atomkraftværk. Militæret burde slet ikke være der. I overensstemmelse med alle internationale normer, IAEA-regler og FN-erklæringer burde det være en sikker zone, siger Petro Kotin.

Nødtilstand

På trods af at Zaporizjzja har flere lag af beskyttelse, end Tjernobyl havde, er der stadig en risiko for en katastrofe. I øjeblikket forsynes pumperne, der afkøler det nukleare materiale, fra en ledning i det ukrainske energisystem, forklarer Kotin.

- Hvis den ledning bliver beskadiget, aktiveres flere små dieselgeneratorer, som leverer strøm i tilfælde af nødtilstand. Men generatorerne er kun designet til at køre i få dage. Den næstmest alvorlige risiko er muligheden for at beskadige reaktorerne ved kamphandlinger, siger han.

Derfor kræver Energoatom, at beskydningen af området stoppes, og at al militær trækker sig fra området. Hvis en af de seks reaktorer beskadiges, kan det have lignende konsekvenser, som man så det med Tjernobylværket, lyder advarslen.

Tjernobyl-ulykken

Ukraine, Hviderusland og Rusland er de lande, der blev hårdest ramt af ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986, men den bredte sig også til Vesteuropa.

Atomkraftværket ligger i Ukraine, der dengang var en del af Sovjetunionen, og radioaktiv forurening med cæsium-137 påvirkede 17 lande med et samlet areal på 207.500 kvadratkilometer, herunder blandt andre Østrig, Tyskland, Storbritannien, Danmark, Finland og Sverige.

Forhøjede niveauer af radioaktivitet blev endda registreret i Canada, Japan og USA. Ifølge det internationale atomenergiagentur, IAEA, er det kun den sydlige halvkugle, der ikke blev forurenet.

100.00 til 200.000 aborter har fundet sted alene i Vesteuropa som følge af forureningen fra Tjernobyl-ulykken. I Skandinavien var der efterfølgende en stigning på 15,8 procent i spædbørnsdødelighed. Tilfælde af Downs syndrom steg markant i Tyskland.

Petro Kotin husker, hvordan russerne invaderede værket i marts. I lang tid var der militærkøretøjer på Zaporizjzjas territorium, men ifølge Kotin blev de fjernet før besøget fra de internationale inspektører.

- Men der er stadig placeret radarsystemer og militærlastbiler i maskinrummene i enhed et og to, og ingen ved, hvad bilerne er lastet med, men vi antager, at der er sprængstoffer og våben. Det skaber i sig selv en risiko for brand. Derudover ville branden være svær at slukke, fordi indgangene til brandbilerne er blokeret af deres køretøjer, siger han.

Ifølge Petro Kotin kontrollerer 500 russiske militærfolk nu arbejdet på atomkraftværket, og medarbejderne skal koordinere alle deres handlinger med dem og med repræsentanter for det russiske atomagentur, som også er på stedet:

- De kan blande sig i vores medarbejderes arbejde. Faktisk har russerne forvandlet et civilt atomanlæg til deres militærbase.

Skræmmende historier

I fredstid arbejdede 11.000 mennesker ved atomkraftværket i Zaporizjzja. Efter krigens begyndelse rejste 2500-3000 ansatte. Nu, på grund af lukning af alle enheder, er det nok at have 1000 mennesker på anlægget, som sikrer dets daglige drift. Resten arbejder på afstand eller venter på at få vagter i Energodar, en satellitby til Zaporizjzjas atomkraftværk.

- Vores medarbejdere på værket fortæller skræmmende historier, siger Petro Kotin.

- Ifølge dem er der et politiregime på anlægget. Militærmændene tjekker jævnligt alles telefoner og leder efter proukrainsk indhold. Så snart de finder det, begynder de at "arbejde" – afhøre, slå og torturere folk – for at finde ud af, hvem der ellers er proukrainer. Nogle gange er en person tvunget til at angive sine venner – og de fører dem også væk. Og så videre og så videre op ad kæden. En af vores medarbejdere blev tæsket ihjel. Og i alt blev 200 ansatte på stationen tilbageholdt, siger Kotin.

Det har ikke været muligt for TV 2 at efterprøve Kotins påstande.

- Hvorfra ved du alt det hvordan holder du kontakten med medarbejderne?

- Vi er i kontakt hele tiden. Især afholder vi stadig daglige telefonmøder. Da russerne begyndte bombardementerne, blev personalets tilstand væsentligt forværret. På møderne kan jeg se, at det bliver værre. Folk er allerede på randen af ​​et nervøst sammenbrud. De er under så enormt psykisk pres. Det er svært at arbejde uden hele tiden at tænke på, at man kan blive slået ihjel eller tortureret.

Ruslands motiv

Da repræsentanter fra det internationale atomagentur besøgte værket i Zaporizjzja i begyndelsen af ​​september, udsendte de efterfølgende en rapport om de uregelmæssigheder, de opdagede.

Men Rusland blev ikke direkte beskyldt for at besætte anlægget, fordi det ikke ligger inden for IAEA's rammer, og mange ukrainere var skuffede.

I mellemtiden er der mange spekulationer om, hvorfor Rusland indtog atomkraftværket. En udbredt opfattelse er, at man ønsker at afpresse og skræmme Ukraine og Europa med en atomkatastrofe.

Udlægningen fra Ukraines forsvarsminister, Aleksey Reznikov, er, at Rusland ønsker at afbryde ukrainskkontrollerede territoriers strømforsyning fra værket og omdirigere strømmen til Krim.

Surya Jayanti, energiekspert i Atlantisk Råd, har i en blog skrevet, at hun mener, at beslaglæggelsen og beskydningen af ​​værket er endnu et eksempel på, at Rusland bruger energi som et våben mod Ukraine og Europa.

- Nedlukningen af værket i Zaporizjzja fjerner over 22 procent af Ukraines elproduktionskapacitet. Sammen med termiske kraftværker, der bliver beskudt, beslaglæggelsen af ​​et vandkraftværk og snesevis af nedslag på elledninger og elektriske transformerstationer, ser Ruslands bevidste hensynsløshed ved Zaporizjzja ud til at være en del af en bredere strategi for at afskære Ukraine fra energikilder, skriver Jayanti.

Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, deler den opfattelse. Derudover mener han, at et andet af Ruslands mål er at forhindre Ukraine i at levere billig energi til Europa, som Ukraine har ønske om ved at blive en del af ENTSO-E, det europæiske elnet.

- Ukraine kunne hjælpe EU med at afbøde energikrisen denne vinter ved at eksportere elektricitet. Det er derfor, at Rusland forsøger at overtage Zaporizjzja og forhindre os i at gøre det, har Kuleba udtalt.

Som situationen er nu, går både Ukraine og resten af Europa en hård vinter i møde uden atomkraftværket i Zaporizjzja.