Energikrise

Regningerne i italiensk pastahovedstad er eksploderet: - Vi må producere nat og dag

Pasta er en af de varer, der er steget mest i pris i Danmark. Og hvis energikrisen fortsætter, er den ikke færdig med at stige.

Lige ved Napolibugten, omringet af Campanias bjerge, ligger Pastabyen Gragnano. Det kalder de selv den lille by: Cittá della Pasta.

Traditionerne her går hundredvis af år tilbage, og i begyndelsen af 1900-tallet besluttede man ved lov, at der aldrig måtte blive tilbygget på en måde, så vinden fra Middelhavet ikke kunne blæse hele vejen gennem hovedgaden.

Der tørrede pastamagerne nemlig pastaen.

Selvfølgelig er det dyrere at have folk til at arbejde om natten, men det kan stadig bedre betale sig

Antonio Moccia, pastaproducent

Men i dag bruger de el og gas til at producere pasta. For eksempel på La Fabbrica della Pasta, som Antonio Moccia ejer og driver med sin bror. De er tredje generation.

Energikrisen har også fået hårdt fat i Gragnano, og derfor frygter Moccia-brødrene for deres levebrød.

- Produktionen er i gang både nat og dag, for hvis vi slukker om aftenen og ikke producerer om natten, vil udgifterne stige, fortæller Antonio Moccia til TV 2, mens han står foran en af de store pastamaskiner, hvorfra ansatte manuelt tager frisk pasta og lægger det på tørrebakker.

Bakkerne skal opbevares i tørrerum, som tempereres med el, gas og vand, i to døgn. Hvis de slukker for alle maskiner ved fyraften og tænder dem igen om morgenen, skal de bruge alt for meget energi på at nå den rette temperatur på fabrikken igen.

- Selvfølgelig er det dyrere at have folk til at arbejde om natten, men det kan stadig bedre betale sig, fortæller Antonio Moccia.

Vil beskytte kunderne

De nye usikre krisetider læses tydeligt på fabrikkens regninger. Gasregningen er fordoblet, og elregningen mangedoblet.

Den seneste elregning lyder på 39.000 euro (290.000 kroner). For præcis et år siden skulle de af med 8000 euro (59.000 kroner) for det samme forbrug.

Samtidig er alle andre omkostninger, der kommer efter produktionen, også steget. Papmærkater og cellofanposer til indpakning er steget henholdsvis 12 og 69 procent. Og de paller, som de fragter den færdigpakkede pasta på, er næsten fordoblet i pris.

Deres underleverandører er nemlig også ramt af krisen.

- Vi er virkeligt hårdt presset på grund af alle vores udgifter, som vi ikke kan påføre vores kunder, siger pastamageren.

Daglige prisstigninger

Som situationen er nu, kan det dog blive svært at undgå. I Danmark er pasta en af de råvarer, som særligt har været udsat for prisstigninger.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er pasta steget over 25 procent i pris.

Det skyldes blandt andet den store usikkerhed, der er forbundet med energikrisen, fortæller Giuseppe Di Martino. Han ejer en af Gragnanos allerstørste pastavirksomheder, Pasta Di Martino, og forklarer, at han ofte må ændre sine priser fra dag til dag.

- Vores største udfordring er usikkerheden, både på kort og mellemlang sigt, fordi priserne er helt ude af kontrol, siger han til TV 2.

De helt små og ældste pastaproducenter er så pressede, at de frygter for deres eksistens.

Pastificio Cuomo kalder sig byens ældste, da de har eksisteret siden 1820 og går adskillige generationer tilbage.

- Lige nu handler det om at modstå prisstigninger, siger Alfonso Cuomo, der driver Pastificio Cuomo med sin søster.

- Det værste, der kan ske, er, at vi må dreje nøglen rundt. For vi små producenter er jo også vigtige for byen, siger han.

Byens livsnerve

Mange af pastabutikkerne og -fabrikkerne har også en tilstødende restaurant, hvor turister kan komme og blive klogere på pastakunsten og smage de forskellige former, farver og konsistenser.

Dertil er en stor del af indbyggerne ansat i pastabranchen.

- Det er helt forfærdeligt, siger Oresta Avitalia, som er købmand og sælger pasta og mange andre produkter fra byen.

De ansatte på fabrikkerne i byen får jo stadig den samme løn, forklarer han, så deres købekraft er faldet markant.

- Mange mennesker er nødt til at gøre store opofrelser.

Vincenzo Sorrentino arbejdede også engang for fabrikkerne, da han var lastbilchauffør. Nu er det kun hans bror, der gør det, mens Vincenzo er gået på pension.

Han får 480 euro i pension hver måned, og hans husleje koster 400 euro. Selvom han får støtte fra staten, er det svært at få det hele til at løbe rundt. For ud over huslejen skal han også betale el, vand og gas.

- Vi prøver bare at klare skærene så godt, vi kan. Vi lever ikke, vi overlever. Og hvis ikke der er nogen, der hjælper os, er vi fortabte, siger den pensionerede lastbilchauffør.

Frygter for fjerde generation

På La Fabbrica della Pasta fortsætter de med at arbejde dag og nat, så de kan holde familieforetagendet i live.

I Moccia-familien bliver man født ind i branchen. Lige nu står Antonio Moccias nevø forrest i køen til at overtage fabrikken. Han er allerede ved at blive oplært i pastakunsten.

Men som krisen fortsætter, og priserne bliver ved med at stige, frygter Antonio Moccia, at han måske kan være den sidste generation på fabrikken.

- Det får os til at tænke, at vi ikke kan overlevere vores virksomhed til de næste generationer. Det er jo vores livsværk, siger han til TV 2.