Priserne stiger

Europa slukker lyset og skruer ned for varmen for at spare på energien

De europæiske forbrugere går en mørkere vinter i møde end normalt. Overalt skal der spares, og det har tvunget landene til at tænke alternativt.

Ligesom vi i Danmark har store udfordringer med voldsomme elregninger, er prisen på strøm og varme også løbet løbsk i resten af Europa.

De europæiske regeringer kæmper med at gøre sig fri af den russiske gas, der indtil i år har udgjort omkring 40 procent af gasforbruget i Europa. Reduktionen kommer ikke til at ske uden indgribende foranstaltninger i den kommende vinter.

Frankrig

I Byernes By skal selv det mest ikoniske bygningsværk spare på strømmen.

Lysene i Eiffeltårnet bliver nu slukket en time og et kvarter tidligere end normalt, og det skal efter planen reducere tårnets energiforbrug med 4 procent. Det handler om at sende et signal til omverdenen, siger Paris’ borgmester, Anne Hidalgo.

- Belysningen af Eiffeltårnet vil stoppe klokken 23.45, hvilket falder sammen med det tidspunkt, hvor Eiffeltårnet lukker. Så der vil kun være belysning, når der er gæster. Det vil reducere energiforbruget, og symbolsk vil det have en stor betydning, siger hun.

Borgmesteren og bystyret i Paris har generelt været tvunget til at tænke i besparelser og reduktioner, efter at præsident Emmanuel Macron satte en målsætning om, at Frankrigs energiforbrug skal reduceres med 10 procent.

Og initiativerne stopper ikke ved lyset i Eiffeltårnet: Der vil blive skruet ned for både varme og belysning i Paris’ offentlige bygninger, og vandtemperaturen i byens svømmehaller bliver sænket fra 26 til 25 grader.

Tyskland

Initiativerne fra Paris går igen i en række europæiske lande, og særligt i Tyskland har myndighederne set sig nødsaget til at handle og begrænse forbruget af russisk gas.

Før krigen i Ukraine fik Tyskland 55 procent af sin gas fra Rusland, så den tyske regering har et stort fokus på at sænke energiforbruget – og konsekvenserne er helt håndgribelige. Virksomheders lysreklamer skal nu slukkes senest klokken 22.00. Monumenter, mindesmærker og historiske bygninger vil ikke længere være oplyst.

I offentlige bygninger vil gange, opholdsområder og forhaller ikke længere blive opvarmet, og på de offentlige kontorer sættes termostaterne til maksimalt 19 grader. Og så vil der kun komme koldt vand ud af vandhanerne i offentlige bygninger.

Tysklands økonomimister, Robert Habeck, erkender, at tiltagene kun vil udgøre en lille del af den påkrævede energireduktion, men han mener, at alle tyskere skal bidrage.

- Samlet set vil tiltagene spare energi. Men ikke så meget, at vi kan læne os tilbage og sige, at det er nok. Det vil nedbringe gasforbruget med omkring 2 til 2,5 procent. Det vil sige, vi stadig har en lang vej foran os, siger den tyske økonomiminister.

Sydeuropa

Bestræbelserne på at skære ned på energiforbruget går igen i Sydeuropa.

Før krigen i Ukraine importerede Italien cirka 40 procent af sin gas fra Rusland, så den italienske regering har også haft travlt med at indføre nye retningslinjer.

Temperaturen i offentlige bygninger bliver sat til maksimalt 19 grader, og samtidig bliver antallet af timer med opvarmning forkortet.

I Spanien bliver der også sat et loft på 19 grader ved indendørs opvarmning, og så skal butikker og forretninger slukke for lyset senest klokken 22.00, ligesom de skal holde dørene lukket, så varmen ikke fosser ud.

Den spanske regering arbejder desuden på en ordning, hvor store, energikrævende virksomheder og fabrikker skal indstille produktionen i de perioder af døgnet, hvor der bruges allermest strøm i samfundet.

_