Rusland invaderer Ukraine

Dansk ekspert bed mærke i tre opsigtsvækkende ting i Putins tale

I sin tale raslede den russiske præsident igen med sablen og truede blandt andet NATO med atomvåben.

Vladimir Putins tale onsdag morgen har skabt røre på den politiske verdensscene.

Den russiske præsidents tale kommer, efter at de russiskstøttede myndigheder i fire ukrainske regioner har meddelt, at de senere på ugen vil holde folkeafstemninger om at indlemme regionerne i Rusland.

Putin kom nok med den mest direkte trussel om brug af atomvåben mod NATO

Yevgeniy Golovchenko, postdoc ved Institut for Statskundskab, KU

Yevgeniy Golovchenko, som er postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, bed særligt mærke i tre ting ved Putins tale.

- For det første har vi endelig fået en bekræftelse på, at der kommer en folkeafstemning. Jeg kan ikke holde styr på, hvor mange gange den russiske besættelsesmagt har rykket rundt på datoerne, men nu siger autoriteten, at det kommer til at ske, siger Yevgeniy Golovchenko til TV 2.

- Når russerne tidligere har rykket datoerne, er det, fordi de ikke har haft kontrol over områderne. De har heller ikke fuldstændig kontrol over områderne nu, så derfor virker det lidt som et desperat træk.

For det andet er det opsigtsvækkende, at Putin i sin tale bekendtgjorde, at han vil mobilisere flere hundrede tusind ekstra soldater til krigen i Ukraine, siger Golovchenko.

- Det er et meget risikabelt sats. Det er faktisk det mest risikable sats, Putin overhovedet kan foretage.

Den tredje ting, Yevgeniy Golovchenko bed mærke i, er Putins trussel om brug af atomvåben.

- Han kom nok med den mest direkte trussel om brug af atomvåben mod NATO. Putin afslutter ovenikøbet sin tale med at sige, at det ikke er bluff, siger han til TV 2.

Putin viger ikke en tomme

Ifølge TV 2s korrespondent i Ukraine, Rasmus Tantholdt, signalerer Putins tale, at Rusland ikke viger en tomme i krigen i Ukraine eller i konflikten med Vesten.

Han forklarer, at Rusland lægger stor vægt på de planlagte folkeafstemninger i de fire besatte regioner Luhansk, Kherson, Zaporizjzja og Donetsk, hvor indbyggerne skal afgøre, om deres region skal være en del af Rusland – i stedet for at være en del af Ukraine eller være en selvstændig stat.

Folkeafstemningerne vil være stramt kontrolleret og forventes at falde ud til russisk fordel, og det betyder, at Rusland kan kalde disse dele af Ukraine for "russisk territorium".

- En delvis mobilisering kan betyde, at russiske soldater af reserven kan komme til at kæmpe i Ukraine. Hidtil har det formelt ikke være tilladt, men nu kan russerne sige, at deres værnepligtige godt kan kæmpe dernede, fordi de forsvarer russisk territorium, siger Rasmus Tantholdt.

Vil drukne Ukraine i blod

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger efter Putins tale, at han ikke er i tvivl om, hvad den russiske præsident er ude på:

- Han vil drukne Ukraine i blod, men også i sine egne soldaters blod, siger den ukrainske præsident til det tyske medie Bild.

Ifølge Zelenskyj har Putin allerede gennemført den delvise mobilisering, han proklamerede i sin tale.

- Vores efterretningstjenester og vores allierede har allerede sagt det. Han har mobiliseret den sidste måned, siger Ukraines præsident.

Farlig og hensynsløs atomretorik

NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, kalder talen fra den russiske præsident, Vladimir Putin, om militær mobilisering "farlig og hensynsløs atomretorik".

Han tilføjer, at det ikke er nyt, da Putin har truet med atomvåben mange gange tidligere. Det skriver Reuters.

Efter Putins tale onsdag kalder EU de russiske trusler for "et meget farligt spil":

- Putin spiller højt spil med sine atomvåben. Han bruger sit atomarsenal som en del af sit trusselsbillede, og det er helt uacceptabelt, siger Peter Steno, der er talsmand for EU-Kommissionen.