Rusland invaderer Ukraine

Hvad skal der til for, at Putin væltes af magten?

Tre scenarier kan gøre det muligt at vælte Putin af magten, mener to Ruslandseksperter. Men Putin og hans regime vil kæmpe til sidste blodsdråbe.

Mens Rusland mister territorie i Ukraine, vokser modstanden mod den russiske præsident, Vladimir Putin, internt i Rusland. Begejstringen for krigen i de statskontrollerede russiske medier er begyndt at falme, og nu har utilfredsheden nået den politiske sfære.

Indtil videre har 65 medlemmer af lokalråd fra over 30 distrikter i Rusland, heriblandt i Moskva og Sankt Petersborg, underskrevet en erklæring om, at Putin bør træde af som præsident. Det oplyser Ksenia Thorstrom, leder af Semenovsky-distriktet i Sankt Petersborg, på Twitter onsdag.

I erklæringen står der blandt andet, at Putins handlinger er "skadelige for Ruslands og dets borgeres fremtid”, og at præsidentens politik er "håbløst forældet og forhindrer udviklingen af Rusland og dets menneskelige potentiale".

Men hvad skal der til for, at Putin kan blive væltet af magten? TV 2 har talt med to Ruslandseksperter, som peger på en række scenarier, der kan skabe alvorlige problemer for den russiske præsident.

Eliten skal trække støtten

Ifølge Jakob Tolstrup, Ruslandsekspert og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, kræver et magtskifte i Rusland først og fremmest, at Putins nære støtter, også kaldet den russiske elite, trækker deres støtte til ham.

Alle er opmærksomme på, at det er farligt at sige styret imod

Flemming Splidsboel, Ruslandsekspert og seniorforsker ved DIIS

Eliten tæller blandt andet hans mest prominente ministre, den føderale sikkerhedstjeneste (FSB), det dominerende russiske parti Det Forenede Rusland og dets ledere samt Ruslands repressive apparat – hæren, politiet og særligt nationalgarden, hvis hovedmål er at beskytte præsidenten.

Men så er spørgsmålet, hvad der får eliten til at trække støtten?

Jakob Tolstrup samt Ruslandsekspert og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Flemming Splidsboel peger på en række scenarier, der kan udspille sig og føre til Putins fald.

1) Hvis eliten får nok

Hvis eliten får nok, kan Putin falde. Det kunne blandt andet ske på baggrund af store økonomiske problemer som følge af vestlige sanktioner, der målrettet har ramt eliten, fortæller Ruslandseksperterne.

- Systemet er bygget op om, at eliten tjener en masse penge på at være noget ved musikken i russisk politik. Og hvis diktaturets lagkage bliver mindre, altså at man har færre indtjeningsmuligheder og færre penge at gøre godt med, har Putin også færre penge at dele ud til de personer, der er villige til at støtte ham, siger Jakob Tolstrup.

Og hvis Putin har færre penge, kan der opstå utilfredshed. Men ifølge Flemming Splidsboel er der langt fra tanke til handling, da styret kontrollerer og overvåger eliten.

- De er alle sammen bange for Putin. De er bange for ikke at fremstå som 110 procent loyale. Så lige nu er de nærmest i kamp om at være mest yderliggående i at støtte op om Putin, siger han.

Samme tendens ser Jakob Tolstrup, som dog peger på, at elitens loyalitet hurtigt kan vende:

- Vi kan ikke se, hvor utilfredse de er, fordi de spiller med på et spil, hvor de hele tiden roser præsidenten – indtil de pludselig ikke roser ham mere. De vil ikke vise illoyalitet, indtil de er i en situation, hvor Putin er så svag, at de kan skubbe ham af magten.

2) Hvis Rusland taber krigen

Krigens udvikling kan også have betydning for udsigten til Putins fald fra tinderne.

I øjeblikket er den russiske hær voldsomt presset i Ukraine. Ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har de ukrainske styrker i løbet af godt en uge vundet frem og hurtigt generobret omkring 6000 kvadratkilometer land og hundredvis af byer fra russisk besættelse.

Putin er i høj grad villig til at bruge meget vold til at fastholde sin position

Jakob Tolstrup, Ruslandsekspert og lektor ved Aarhus Universitet

Og hvis det fortsætter og ender ud i et russisk kollaps på slagsmarken med tab af både Donbas-regionen og halvøen Krim, kan Putin have svært ved at holde eliten og befolkningen i skak, mener Jakob Tolstrup.

- Så vil det være så stort et nederlag, at man ikke vil kunne forestille sig andet, end at der vil være voksende utilfredshed i befolkningen og ikke mindst blandt eliterne. Og det vil i sidste ende betyde, at Putin risikerer at miste magten, siger Ruslandseksperten.

3) Hvis folket går på gaden

Men ifølge Flemming Splidsboel er to ting værre for den russiske befolkning end at miste Donbas, som var hele begrundelsen for den "specialoperation", Rusland har indledt: krigens enorme økonomiske omkostninger og tabet af soldater.

- Hvis de taber Donbas, kan styret forsøge at spinne noget positivt om det alligevel, men det at tabe 55.000 tropper på 6 måneder kan være svært at bortforklare, siger Flemming Splidsboel.

Hvis krigens omkostningerne for alvor slår igennem hos befolkningen, kan det tænde et folkeligt oprør, forklarer han.

- Det kan være, at der pludselig er tilstrækkelig mange mennesker, der går på gaden, fordi det går op for dem, at krigen bliver ved og ved, og at den har fået så store omkostninger, at nu vil de ikke mere.

Men det er ikke nok, at en enkelt eller en gruppe går på gaden. Det kræver massive massedemonstrationer og flere af dem, hvis det skal lægge pres på Putin og regimet. Det kan dog have store konsekvenser for demonstranterne, siger Ruslandseksperten.

- Alle er opmærksomme på, at det er farligt at sige styret imod. Hvis man går alene på gaden, risikerer man bank og tortur, hvis 1000 går på gaden, kan en stor del blive fængslet, men hvis 100.000 går på gaden, er det pludselig så mange, at styret ikke kan gøre noget, siger Flemming Splidsboel.

Ulmende utilfredshed

Det er for tidligt at sige, om ét af de tre scenarier er realistiske endnu. Men det kan gå meget hurtigt, hvis modstanden mod Putin vokser blandt personerne omkring ham, mener Jakob Tolstrup.

- Når modstanden mod ham er stor nok, bliver den enormt selvforstærkende. Så bliver det en bisonlogik, hvor russerne som flokdyr bevæger sig i samme retning for at sikre sig egen overlevelse. Det kan pludselig gå ned ad bakke, og så forlader alle den synkende skude, før det er for sent, siger han.

Både Flemming Splidsboel og Jakob Tolstrup kalder det for ”bemærkelsesværdigt” og ”modigt”, at flere lokalpolitikere nu tilslutter sig den lille majoritet af kritikere, der er begyndt at tale mere åbenmundet end tidligere i Rusland. Men de vil ikke kalde udviklingen i Rusland et oprør endnu. Nærmere en ulmende utilfredshed rettet mod Putin.

- Det er meget lidt prominente politikere, vi har med at gøre her. Men det, at vi ser dem turde gøre det, er meget bemærkelsesværdigt i det her enormt repressive styre, siger Jakob Tolstrup.

Vil kæmpe imod til sidste blodsdråbe

Ifølge Jakob Tolstrup vil Putin og hans regime ikke overgive sig så nemt. Han forudser, at det kan ende i et voldeligt kollaps.

- I personalistiske diktaturer, hvor én mand kontrollerer magten, ser man ofte en tendens til, at de her meget tætte eliter står last og brast med diktatoren og kæmper imod til sidste blodsdråbe, og derfor bliver det ofte meget voldeligt, siger han.

Det, der ofte sker med diktatorer, er, at de bliver fængslet, henrettet eller at de må flygte i eksil til et andet land

Jakob Tolstrup, Ruslandsekspert og lektor ved Aarhus Universitet

Det skyldes blandt andet, at eliten er så tæt forbundet med Putin, at hvis han tvinges af magten, ryger eliten ligeledes ud, forklarer Jakob Tolstrup. Derfor er det et realistisk udfald i Rusland:

- Putin har vist, at han er enormt voldsparat både indadtil og udadtil. Så længe han kan få folk til at støtte og forsvare hans regime, er han i høj grad villig til at bruge meget vold til at fastholde sin position.

Går næppe frivilligt af

Hvis ikke befolkningen eller eliten kan vælte Putin, kan en mulighed også være, at præsidenten selv vælger at træde af, hvis presset bliver for stort. Men et frivilligt magtskifte i et diktatur, som Jakob Tolstrup kalder Ruslands styre, er ikke ligetil.

Ingen kan nemlig garantere Putins sikkerhed, når først han ikke længere er præsident.

- Det, der ofte sker med diktatorer, er, at de bliver fængslet, henrettet, eller at de må flygte i eksil til et andet land.

Derfor er det ifølge Jakob Tolstrup et usandsynligt scenarie, at han selv skulle gå af.

Indtil videre sidder Putin på magten frem til 2024, hvor der igen afholdes valg i Rusland. Men præsidenten har ændret den russiske forfatning således, at han kan sidde helt indtil 2036, hvor han vil nærme sig de 84 år.