Udland

Ny tvivl om drab i havet ved Nordkorea - spionchef anklages for at slette beviser

Sydkoreas nye præsident har genåbnet to sager med tråde til Nordkorea og beskylder sin forgænger for at have medvirket til at forfalske beviser.

Da nordkoreanske soldater i 2020 fandt en sydkoreansk mand drivende rundt i deres farvand, skød de ham og brændte hans lig.

Drabet vakte opsigt og har siden været omgærdet af mystik.

Jeg har endnu ikke set nogen beviser

Kwon Young-mi, enke

Detaljerne er uklare, de pårørende har sået tvivl om den officielle forklaring, og centrale oplysninger er blevet forseglet og skjult for offentligheden.

Nu, knap to år senere, er drabet blevet genstand for et stort politisk slagsmål i Sydkorea.

For hvad skete der egentlig, da den 47-årige Lee Dae-jun døde i havet?

Sydkoreas nytiltrådte præsident, Yoon Suk-yeol, har kastet sig ind i sagen med en påstand om, at hans forgænger, Moon Jae-in, stod bag et coverup og dækkede over sandheden om drabet.

Landets forhenværende spionchef beskyldes for at have destrueret beviser, og både han og den tidligere forsvarsminister har fået ransaget deres hjem. Senest blev også det præsidentielle arkiv gennemsøgt.

I Sydkorea diskuteres det nu, hvorvidt der mon er noget om snakken, eller om der ligger et politisk motiv bag interessen i drabet.

"Den uheldige hændelse"

Sagen tager som nævnt sit udgangspunkt i 2020.

Her arbejdede Lee Dae-jun for det sydkoreanske fiskeri- og havministerium, og 21. september var han ombord på et inspektionsskib, da han pludselig forsvandt.

Skibet befandt sig på daværende tidspunkt syd for øen Yeonpyeong nær søgrænsen mellem Nordkoreas og Sydkoreas territoriale farvande.

Ifølge Lees kolleger havde han forladt sin post cirka klokken 01.30 med en undskyldning om, at han skulle ordne noget papirarbejde. Da han omkring ti timer senere fortsat var fraværende, og da en eftersøgning på skibet ikke gav noget svar, blev han officielt meldt savnet.

Den efterfølgende dag blev Lee Dae-jun fundet af et nordkoreansk fartøj på den nordlige side af søgrænsen.

Han lå i vandet iført en redningsvest og var drevet omkring 38 kilometer i nordvestlig retning fra det sted, hvor han var forsvundet halvandet døgn tidligere.

Ifølge en redegørelse fra Sydkoreas militær lod nordkoreanerne den 47-årige ligge i vandet i omkring seks timer, mens de afhørte ham, hvorefter de skød ham. Bagefter overhældte de liget med en brændbar væske og satte ild til det.

Myndighederne i Sydkorea konkluderede, at Lee Dae-jun havde forsøgt at flygte til Nordkorea for at slippe væk fra en stor spillegæld i hjemlandet. Nordkoreanerne havde efter alt at dømme skudt ham og brændt hans lig af frygt for, at han var smittet med covid-19.

Få dage senere udsendte Nordkoreas leder, Kim Jong-un, en undskyldning for "den uheldige hændelse". Han forklarede ifølge The Korea Herald, at den sydkoreanske mand ikke havde identificeret sig, og at soldaterne havde skudt mod ham, da de troede, at han forsøgte at stikke af.

Præsidents ageren i fokus

Siden drabet i 2020 har Lee Dae-juns pårørende bestredet den officielle udlægning fra de sydkoreanske myndigheders side.

De afviser, at den 47-årige skulle have forsøgt at flygte til Nordkorea.

- Jeg synes, at det er en alvorlig anklage at fremsætte uden beviser til at understøtte den, og jeg har endnu ikke set nogen beviser, sagde hans enke, Kwon Young-mi, i juni i år til The Korea Herald.

Ifølge enken har den tidligere sydkoreanske regerings udtalelser, handlinger og generelle reaktion på drabet efterladt familien med en følelse af, at "vores regering sympatiserer mere med regimet i Nordkorea end med offeret, som var en sydkoreansk embedsmand."

- Det var en frygtelig følelse af blive ladt i stikken, sagde Kwon Young-mi.

Familien ønsker svar på, hvad præsident Moon Jae-in foretog sig i timerne, fra han blev informeret om Lee Dae-juns tilfangetagelse til hans død.

- Præsident Moon havde omkring seks timer til at handle og muligvis redde ham, siger den dræbtes bror, Lee Rae-jin, til The Korea Herald.

Efterlod hemmeligheder

Familien indledte en kamp ved domstolene for at få Moon-regeringen til at frigive dokumenter om sagen, og i november 2021 fik familien medhold ved den administrative domstol i Seoul.

Regeringen appellerede afgørelsen, og ankesagen var stadig i gang, da Moon Jae-in i maj i år måtte forlade præsidentposten og overlade magten til Yoon Suk-yeol.

Yoon gik straks ind i sagen, og på et pressemøde i juni ændrede forsvarsministeriet og kystvagten forklaring og indrømmede, at der ikke var nogen beviser for, at Lee havde haft intentioner om at afhoppe til Nordkorea.

Samtidig valgte den nyvalgte præsident at aflyse appelsagen og selv frigive dokumenterne om sagen.

Men Moon havde inden sin afgang forseglet nogle af sagens dokumenter som præsidentielt materiale, hvilket ifølge Korea Joongang Daily gør dem hemmelige for offentligheden i mindst 15 år.

For at ophæve forseglingen kræver det mindst to tredjedeles flertal i Sydkoreas nationalforsamling, hvor Moons parti fortsat sidder på mere end halvdelen af pladserne. Det kan tidligst ændre sig efter næste valg, som er i 2024.

Eneste anden måde at omgå hemmeligholdelsen er ifølge The Korea Herald en ransagningskendelse udstedt af højesteret.

Anklager om forfalskede beviser

Inden for den seneste måned har sagen taget fart.

I midten af august og igen i begyndelsen af september blev det præsidentielle arkiv ransaget af efterforskere, som står i spidsen for den genoptagede drabssag.

De efterforsker ifølge nyhedsbureauet Yonhap anklager om, at højtstående embedsmænd i Moon-regeringen slettede eller forfalskede efterretningsrapporter om drabet for at fremstille Lee Dae-juns død som et fejlslagent forsøg på at flygte over grænsen.

Efterforskerne beslaglagde ifølge Yonhap materiale, der relaterer sig til præsidentkontorets handlinger i sagen.

Som en del af den genoptagede efterforskning har anklagemyndigheden også ransaget hjem tilhørende den tidligere forsvarsminister Suh Wook, den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Suh Hoon samt den tidligere efterretningschef Park Jie-won.

Sidstnævnte afviser over for AFP beskyldningerne om, at han skulle have slettet eller forfalsket beviser og kalder anklagerne mod ham for "politisk hævn mod den tidligere regering".

Til gengæld vækker udviklingen glæde hos Lee Dae-juns pårørende.

- Jeg håber, at ransagningerne vil føre til en klarlægning af beslutningsprocessen hos præsidenten og afsløre alt, der kan være blevet skjult eller manipuleret, siger broren Lee Rae-jin til NK News.

Anden sag har udløst fordømmelse

Den nye sydkoreanske regering har også genåbnet en anden kontroversiel sag, hvor to nordkoreanske fiskere i 2019 blev deporteret til Nordkorea mod deres vilje.

De to mænd ønskede at afhoppe til Sydkorea, men havde forinden dræbt 16 besætningsmedlemmer fra deres skib.

Moon-regeringen forklarede dengang, at de brutale omstændigheder gjorde, at de to mænd ikke var omfattet af den beskyttelse, der normalt tilbydes nordkoreanske afhoppere.

Men den nyvalgte præsident Yoon argumenterer for, at de to mænd kunne være blevet retsforfulgt i Sydkorea og beskylder Moon-regeringen for at have sendt fiskerne "direkte på dødsgangen" ved at sende dem tilbage til Nordkorea.

I juli offentliggjorde regeringen hidtil ukendte billeder og videooptagelser, hvor den ene af fiskerne kan ses slæbe sine fødder hen ad jorden og forsøge at modsætte sig udleveringen til Nordkorea ved grænsen i den demilitariserede zone.

Billederne medførte fordømmelse fra tidligere afhoppere og menneskerettighedsgrupper, der beskyldte Moon for at "have gjort sig medskyldig i drab".

Mistanke om politisk motiv

Genoptagelsen af de gamle sager har ifølge AFP udløst en voldsom politisk debat i Sydkorea.

Kritikere kalder det en politisk motiveret heksejagt og beskylder præsident Yoon, som allerede efter få måneder kæmper med dårlige meningsmålinger, for at forsøge at miskreditere sin forgænger for at styrke sin egen popularitet.

- Det er én ting at stille spørgsmål og kræve svar på, hvordan den tidligere regering håndterede to sager. Men at efterforske tidligere embedsmænd er en fuldstændig anden sag, som uundgåeligt rejser mistanke om politiske motiver, siger Kim Jong-dae fra Yonsei Institute for North Korean Studies til AFP.

Præsidentens støtter mener omvendt, at han bare forsøger at komme til bunds i sagerne.

Vi vil bare gerne have den rene sandhed om, hvad der virkelig skete

Kwon Young-mi, enke

De mener, at både udleveringen af de to nordkoreanske afhoppere og den manglende reaktion på Nordkoreas drab på en sydkoreansk embedsmænd er eksempler på den tidligere regerings underdanige tilgang til Nordkorea.

- Det ville være et større problem, hvis anklagemyndigheden ignorerede beskyldningerne og begravede sagerne af frygt for, at det ville blive anset som en "politisk efterforskning", siger Shin Yul, professor ved Myongji University, til AFP.

Vil have sandheden frem

Uanset årsagen er Lee Dae-juns pårørende glade for, at sagen om hans død ikke er gået i glemmebogen.

Broren rejser efter planen tirsdag til USA, hvor han er blevet inviteret af medlemmer af Kongressen til at fortælle om sagen.

Lees søn skrev i august i år et brev til FN's særlige rapportør for menneskerettigheder i Nordkorea og bad hende om at sikre, at hændelsen aldrig vil kunne gentage sig.

- Nordkorea dræbte en ubevæbnet civil, brændte hans lig og fratog familien hans jordiske rester. Alligevel har Moon Jae-ins regering retfærdiggjort Nordkoreas handlinger ved at kalde min far for en afhopper, alt imens der ikke er blevet givet en oprigtig undskyldning til min familie, skrev sønnen.

For Lee Dae-juns enke, Kwon Young-mi, er der kun ét spørgsmål, som virkelig tæller.

- Vi vil bare gerne have den rene sandhed om, hvad der virkelig skete med ham, siger hun til The Korea Herald.