Rusland invaderer Ukraine

Danmark vil stå i spidsen for våbenleverancer til Ukraine – men uden at genere Rusland

Danmark udgør sammen med USA og Storbritannien de vigtigste donorer til Ukraine, siger landets forsvarsminister til TV 2.

Nattoget ruller gennem det krigshærgede Ukraine.

Ombord på en særlig aflåst VIP-vogn er forsvarsminister Morten Bødskov og en flok embedsmænd fra forsvarsministeriet. Udover slips og jakkesæt har de også skudsikre veste og hjelme med i bagagen.

- Det er helt fint. Så får jeg også prøvet det, siger Bødskov, som deler sovekupe med sin særlige rådgiver.

I toget får ministeren og hans nærmeste besked om at slukke mobilerne af PET-vagter, som står for sikkerheden.

Delegationen må klare sig med anonyme ”burner-telefoner”. Det vil sige telefoner, som ikke kan spores til et dansk ministerbesøg i en højrisikozone.

Teoretisk kunne det tænkes, at russerne havde opsnappet ministeren eller hans nærmeste medarbejderes numre, at disse numre kunne spores, og at det ville skabe risiko for et russisk angreb på en VIP-transport til Kyiv.

Danmark skal i spidsen

På den måde er det officielle Danmark risikobevidst, når det gælder Ukraine. Og det gælder også resten af turen, som ifølge Bødskov har et klart overordnet mål:

- Vi skal placere Danmark i spidsen for den militære støtte til Ukraine. Vi har før vist, at vi som et lille land kan spille en vigtig international rolle. Det har vi nu muligheden for at gøre igen, siger han.

MIILITÆR STØTTE TIL UKRAINE (I MILLIARDER EURO)

USA 25 = 186 milliarder kroner

UK 4,03 = 30 milliarder kroner

Polen 1,8 = 13,4 milliarder kroner

Tyskland 1,2 = 9 milliarder kroner

Canada 0.93 = 7 milliarder kroner

Danmark 0,42 = 3,1 milliarder kroner

Tjekkiet 0,34 = 2,5 milliarder kroner

Letland 0,25 = 1,9 milliarder kroner

Australien 0,25 = 1,9 milliarder kroner

Estland 0,25 = 1,9 milliarder kroner

På den anden side er Danmark ikke interesseret i at genere Rusland mere end højst nødvendigt. Derfor satser regeringen på at stå i spidsen for et donormøde i Kyiv, der skal kanalisere bistand for milliarder ind i Ukraines kamp mod Rusland.

På diskret vis.

Møde med Zelenskyj

Ved ankomsten til Kyiv stiller Bødskov op til foto-opportunity ved en udstilling med smadrede russiske kampvogne. Derefter mødes han med sin ukrainske forsvarsministerkollega Oleksii Reznikov og efterretningskilder.

Selv præsident Volodymyr Zelenskyj har afsat tid til Bødskov, der under stort sikkerhedsopbud bliver ført til præsidentens hemmelige gemakker.

Ifølge diplomatiske kilder bliver den danske Ukraine-indsats bemærket i en række lande – ikke mindst i Ukraine.

Danmark er et lille land. Men det yder en kæmpe støtte til Ukraine, og det er opskriften på vores succes

Oleksii Reznikov, Ukraines forsvarsminister

Den ukrainske forsvarsminister Oleksii Reznikov er da også mere end almindelig begejstret, da han siger til TV 2:

- Jeg vil sige, at vi har tre ledere af denne bevægelse med støtte til Ukraine. Der er Lloyd Austin (den amerikanske forsvarsminister, red), der er Ben Wallace (den britiske forsvarsminister, red) og det er Morten Bødskov. En af de tre er med mig her i Kyiv nu. Så jeg er meget glad.

Men Danmark er bare et lille land blandt mange donorlande, så hvilken betydning har det egentlig?

- Ja, Danmark er et lille land. Men det yder en kæmpe støtte til Ukraine, og det er opskriften på vores succes, siger Oleksii Reznikov.

Den Internationale Ukraine Fond

Derfor er det også Morten Bødskov, der byder velkommen til dagens opfølgningsmøde på den såkaldte København-Ukraine Konference, der i sidste måned sendte 11 milliarder kroner til Ukraine.

Den danske strategi er at bringe sig i spidsen for støtte til en særlig fond – ”Den Internationale Ukraine Fond”.

International Fund for Ukraine (IFU)

Oprettet af Storbritannien.

Der er lige nu knap fire milliarder kroner i fonden.

Vedtægter og konkret anvendelse i forhold til våbenindkøb aftales på donormøde i Kyiv.

Fonden er underlagt en styregruppe med deltagelse af blandt andre Danmark, Storbritannien, Norge og Canada.

Fonden skal finansiere produktion af nye våben til Ukraine, samt træning af ukrainske soldater.

Indkøb skal ske efter ukrainske ønsker, men selve fonden er ikke styret af Ukraine.

Den er egentlig opfundet af briterne og skal især finansiere produktion af nye våben og ammunition til Ukraine. Derudover skal den betale for træningsprogrammer for ukrainske soldater.

Indtil videre lyder saldoen i fonden på knap fire milliarder kroner.

På dagens donormøde i Kyiv presser Danmark på for at pengetanken skal vokse – og at der kommer konkrete planer for, hvordan den skal bruges.

I alt 29 lande er med. Stort set alle repræsenteret på computer-link.

Bortset fra Bødskov, der vil bruge det til at sætte så stort et dansk aftryk som muligt.

Ny form for støtte

Danmarks satsning på ”Den internationale Ukraine Fond” bliver beskrevet som en tredje fase af støtten til Ukraine.

Første fase var i krigens begyndelse, hvor der blev leveret alle mulige former for militært isenkram uden særlig meget koordinering.

Det blev hurtigt uoverskueligt – ikke mindst for ukrainerne, som skulle oplæres i at bruge en lang række forskellige våbensystemer.

I april fulgte den såkaldte Ramstein-konference, hvor repræsentanter for en lang række lande mødtes på den amerikanske luftbase Ramstein i Tyskland for at koordinere støtten. Der blev indført et system, hvor Ukraine udarbejder lange ønskelister på ammunition og stadig mere avanceret militært isenkram.

Så bliver det under amerikansk ledelse samlet og fragtet ind i Ukraine.

Siden er det strømmet ind med våben og donationer for flere hundrede milliarder kroner. Leverancerne vokser fortsat, men flere lande melder nu, at lagrene er ved at være tømt.

De kan ikke undvære flere våben, uden at det går ud over deres eget nationale beredskab.

Langvarig støtte

Derfor har den danske regering øjnet chancen for at stille sig i spidsen for donorlande, som har penge, men ikke kan undvære våben. Ideen er, at de skal donere penge til fonden, som så kan gå til produktion af nye våben i lande som Slovakiet, Tjekkiet og Polen.

Det skal sikre ukrainerne en mere stabil leverance af våben.

Også om to år, hvis krigen trækker ud.

"Et lille land"

Indtil videre har Danmark leveret våben til Ukraine for lidt over tre milliarder kroner.

Dermed er der lang vej til de største bidragydere. USA har støttet med over 180 milliarder kroner og Storbritannien er nummer to med 30 milliarder kroner.

Men ifølge et nyt notat fra Forsvarsministeriet ”har Danmark dog umiddelbart en ganske flot placering blandt de førende våbenbidragende lande til Ukraine”.

Med satsningen på ”Den Internationale Ukraine Fond” er det tanken, at Danmark skal spille en endnu større rolle.

Hvorfor vælger Danmark ikke en mere forsigtig tilgang? Hvorfor skal vi nødvendigvis være i front på det her område?

- Det er klart, at for et lille land som Danmark er det afgørende at opbygge internationale alliancer. Det er med til at styrke Danmark. Og det gør vi ved at stille os i spidsen for den her fond, som, jeg tror, bliver central for den fremtidige støtte til Ukraine, siger Morten Bødskov.

Diskret støtte

Men for et lille land er der også et andet hensyn.

Regeringen vil helst ikke provokere russerne unødigt. Blandt andet derfor oplyser regeringen ikke præcist hvilke typer våben, der kommer fra Danmark.

I den forbindelse er fonden et velegnet instrument. Her kan specifikke våbendonationer ikke spores direkte til Danmark.

Et missil, der rammer et russisk brændstof depot, er derfor ikke en direkte hilsen fra Danmark.

På den måde er det håbet, at Rusland ikke ser sig mere sur på Danmark end så mange andre lande, der støtter Ukraine.

Så når Morten Bødskov på et hemmeligholdt tidspunkt ruller med toget tilbage fra Kyiv, er det med en forhåbning om, at han – og dermed Danmark – i fremtiden kommer til at spille en diskret, men betydningsfuld rolle i Ukraines kamp mod Rusland.

Ikke kun når det gælder våben, vil Danmark ifølge Bødskov hjælpe Ukraine. Tirsdag aften kom det frem, at der i løbet af dette efterår skal uddannes cirka 50 ukrainske soldater i Danmark. Der bliver tale om befalingsmænd, som kan give deres erfaringer videre til soldater i Ukraine. Om der kommer flere hold til Danmark er der endnu ikke truffet beslutning om, og af sikkerhedshensyn vil Morten Bødskov ikke oplyse flere detaljer om aftalen, der inden længe betyder, at ukrainske soldater skal trænes på dansk jord.