Rusland invaderer Ukraine

Ruslands næste skridt bliver blodigt, vurderer militærforsker

Den ukrainske offensiv presser russerne til det yderste, lyder vurderingen fra to eksperter.

Russerne er voldsomt pressede i Ukraine.

I løbet af godt en uge har de ukrainske styrker vundet frem og hurtigt generobret omkring 6000 kvadratkilometer land og hundredvis af byer fra russisk besættelse, heriblandt nøglebyerne i nordøst Izyum og Kupjansk i Kharkiv-regionen.

Det oplyser Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som nu anklager Rusland for at foretage en hævnaktion oven på den ukrainske modoffensiv.

I det østlige Ukraine er regionerne Kharkiv og Donetsk nemlig plaget af et totalt strømnedbrud som følge af russiske missilangreb på kritisk infrastruktur, bekræfter både Ukraine og Rusland.

Men hvad er Rusland og Ukraines næste træk i krigen? TV 2 har spurgt to militæreksperter om, hvilke muligheder de to modstandere har for fremgang.

Blodige udsigter

Ifølge Kristian Lindhardt, der er major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, har Rusland udtømt de fleste muligheder. Han fortæller, at den russiske præsident, Vladimir Putin, er presset og akut har brug for flere styrker.

Derfor ser han særligt ét scenarie som væsentligt mere realistisk end nogensinde før:

- Det mest sandsynlige er, at Putin mobiliserer en større del af den russiske befolkning og kaster dem ind i krigen. Og det gør han ved at erklære krig. Det betyder, at krigen bliver endnu større og endnu mere blodig. Det kommer til at tage lang tid, og en forfærdeligt masse mennesker vil dø, siger militæranalytikeren.

Krig kræver stor ændring

Ifølge den russiske præsident og hans regime er den russiske invasion af Ukraine slet ikke en krig, men en "special militæroperation".

En formel krigserklæring vil give Putin adgang til alle Ruslands reserver, forklarer Kristian Lindhardt. Putin ville i så fald kunne mobilisere sin befolkning og indsætte mange flere soldater i Ukraine. Blandt andet ville Putin få mulighed for at sende landets hundredtusinder af værnepligtige og reserveenheder til Ukraine.

- Det ville være et kæmpe skridt. For hele fortællingen indtil nu har været, at det er en special militæroperation, og at de er i gang med at befri russere, og at alt er, som det skal være.

- Hvis man pludselig erklærer krig og mobiliserer befolkningen, så rykker krigen ud i en bredere del af det russiske samfund og ind i de større byer. Og så er det ikke længere kun folk fra landet, der indsættes som soldater. Pludselig bliver det en anden fortælling, siger Kristian Lindhardt.

Men så enkelt er det ikke at erklære krig og mobilisere styrker, mener Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste.

- Det kan vare år, før man kan mobilisere og lave en god kampstyrke ud af reserven. De skal trænes, være funktionelle og udstyres. Og vi ved, at russerne ikke har ret meget tilbage af deres kvalitetsudstyr, og du vinder ikke kampe nu om dage med en Kalasjnikov (AK-47, red.) mod den ukrainske hær, siger han.

Derfor har Jacob Kaarsbo svært ved at se for sig, at Putin formelt erklærer krig mod Ukraine.

Russerne skal stoppe blødningen

I stedet ser han, at russernes vigtigste opgave i øjeblikket er at "stoppe blødningen", efter hvad han kalder "et totalt sammenbrud", som det der har fulgt efter Ukraines modoffensiv.

- Rusland er flygtet over hals og hoved, og nu skal de have etableret nogle defensive positioner og et sammenhængende forsvar, siger Jacob Kaarsbo.

Men det er ikke sikkert, at de russiske soldater "magter opgaven", blandt andet fordi kommunikationen halter på tværs af styrkerne, mener Jacob Kaarsbo. Desuden har de tabt meget avanceret materiel til Ukraine under modoffensiven og er lave på mandskab.

Hvis "Rusland var kloge", som Kaarsbo udlægger det, ville landets militære ledelse etablere en kort forsvarslinje syd for byen Severodonetsk i den østlige Luhansk-region, som længe har været russisk territorie. På den måde kan de russiske styrker forsvare Donetsk og undgå at blive presset af ukrainske styrker fra nord.

- Jeg tør ikke at sige, om det kan lykkes for dem, men når man ikke kan lave en organiseret tilbagetrækning ved Kharkiv og bare stikke af, så er det alt andet lige sværere at organisere nye forsvarslinjer, siger senioranalytikeren.

Major Kristian Lindhardt er enig i, at Rusland nu skal koncentrere sig om Donbas-regionen, som består af Donetsk og Luhansk. Det er også her, at russerne har trukket sig tilbage til efter den ukrainske modoffensiv.

- Donbas må de for alt i verden ikke miste, for så mister de hele begrundelsen for den krig, som de har indledt. Så det, at russerne har trukket sig tilbage til Donbas, giver sådan set mening. Men det er stadig et udtryk for svaghed, siger han.

Ukraine fortsætter offensiv

Problemet for russerne er nemlig, at Ukraines offensiv ikke stopper foreløbig, mener Kaarsbo. Så hvis de ikke har etableret en stærk forsvarslinje ind i Luhansk-regionen, står de sårbart over for de ukrainske styrker.

- Ukraines offensiv kommer ikke til at gå i stå. De vil fortsætte.

Hvor de vil bevæge sig hen, er endnu usikkert. Men Jacob Kaarsbo forudser, at de fortsætter deres offensiv i syd, hvor de har fremgang omkring byen Kherson.

- Og problemet for russerne er, at de formentlig sætter rigtig mange styrker til ved Kherson, for de er ved at løbe tør for mandskab. Og så kan Ukraine slå til i Luhansk.

Det er også her, at Kristian Lindhardt forudser, at den ukrainske offensiv fortsætter. Han forestiller sig, at Ukraine fortsætter deres offensiv mod øst, hvorefter de vil svinge imod syd og gå ind bag de russiske frontlinjer i Donbas.

- Det vil sige, at de kommer ind i Luhansk og begynder at befri regionen, siger han.

Men ifølge ham kommer Ukraines næste træk an på, om landets styrker har flere kræfter. Enten stopper de offensiven og sætter sig på områder, der er nemme at forsvare. Ellers fortsætter de deres angreb i nordøst.

Både Kaarsbo og Lindhardt understreger, at det bliver svært for Rusland at vinde krigen lige meget hvad. Ukraine har vist, at de har mandskab og materiel til at føre en succesfuld modoffensiv mod russerne.

Så nu er spørgsmålet, om de kan holde deres sejrsstime ved lige, mener de to analytikere.

- Rusland kan ikke vinde den her krig. Det er et spørgsmål om, hvor stort nederlaget bliver. Men de er i store problemer. Og det forudser jeg, at de fortsætter med at være, siger Kaarsbo.