Der er "en ny dreng i klassen", og den har grimme mutationer, siger eksperter om ny coronavariant
Varianten har 14 mutationer, som kan have betydning for immuniteten, oplyser ekspert. Den er dog endnu kun fundet få steder.
Forskere over hele verden holder løbende øje med nye coronavarianter, men lige nu har især én bestemt Omikron-variant med navnet BJ.1 fanget eksperternes opmærksomhed.
Det skyldes, at varianten har mutationer, som den østrigske mutationsforsker Ulrich Elling kalder en ”virkelig grim kombination på kritiske steder.”
Også den danske professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren har noteret sig varianten.
- BJ.1 – new kid on the block (en ny dreng i klassen, red.). Enig i, at denne subvariant kan noget, som end ikke BA.2.75 kan, skriver Jens Lundgren på Twitter som en kommentar til et tweet fra Ulrich Elling.
Til TV 2 oplyser Jens Lundgren, at variantens mutationer kan tyde på, at der er tale om flugtvariant.
BJ.1. har 14 mutationer i spikeproteinet
BJ.1 bliver også kaldt BA.2.10.1, og den er en subvariant af Omikron-varianten BA.2. Altså den variant, der i vinter lagde mange danskere på langs – og som i kombination med vacciner har skabt en høj grad af immunitet i den danske befolkning.
Men dét, der har fået forskerne op ad stolen, er, at den nye subvariant har yderligere 14 mutationer i spikeproteinet i forhold til undervarianten BA.2. Spikeproteinet er de små pigge, der sidder uden på virussen, og som er karakteristiske på illustrationerne af corona.
Ifølge Ulrich Elling betyder mutationerne, at en signifikant undvigelse af immunitet er meget sandsynlig.
- Man kan kun håbe, at det kommer til have betydelige omkostninger for virussen med hensyn til smitteevne, skriver han.
Det betyder kort fortalt, at selvom BJ.1’s mutationer sidder på steder, der kan have betydning for den immunitet, der er opbygget gennem vacciner og tidligere smitte, så kan det også have betydning for variantens evne til at smitte.
- Det er for tidligt at sige, hvor meget det betyder i praksis. Varianten skal samlet klare sig i konkurrence med andre varianter, og det kan variere fra lokation til lokation, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, til TV 2.
Ifølge Jens Lundgren er BJ.1. endnu et eksempel på, at coronavirus stadig udvikler sig og er genetisk ustabil. Han fremhæver dog samtidig, at de fleste subvarianter er dead ends – altså at de bliver påvist, men forsvinder igen.
- Andre vil få en fordel. Enten ved at være mere smitsomme eller bedre til at undvige immunbeskyttelse – og derved få en fordel og sprede sig. Dermed ikke sagt, at BJ.1. har en sådan fordel. Det ved vi simpelthen ikke endnu, oplyser han til TV 2.
BJ.1 er fundet i USA og i Østrig
Varianten er stadig kun fundet i få prøver på verdensplan. Og det var den amerikanske forsker Raj Rajnarayanan, der allerede for en måned siden gjorde opmærksom på den, da den blev fundet i ni sekventerede prøver i den indiske delstat Vestbengalen.
Han er assisterende dekan for forskning på en Arkansas-afdeling af The New York Institute of Technologi College of Osteopathic Medicine (NYITCOM) i USA.
- Pas på BJ.1, skrev han blandt andet på Twitter 11. august.
Der er indtil videre fundet flere tilfælde i Indien, hvor der i juli også var smittespredning med den variant, som Jens Lundgren også nævner: BA.2.75
BA.2.75 blev efterfølgende fundet i flere lande, herunder også i Danmark, men den spredte sig aldrig voldsomt uden for Indien og holder sig ifølge Statens Serum Institut fortsat på et stabilt niveau i Danmark.
Det samme er ikke tilfældet med BJ.1. i Indien, hvor subvarianten ifølge både Raj Rajnarayanan og Mike Honey, der er en australsk dataspecialist, ser ud til at kunne overhale BA.2.75 i Vestbengalen.
BJ.1. er også fundet i USA – og inden for de seneste dage også i meget få prøver i Østrig.