Dronning Elizabeth er død

Hvordan ser fremtiden ud for det britiske kongehus i imperiet?

Ekspert forudser diskussioner i blandt andet Australien og Skotland om tilknytningen til det britiske kongehus efter Elizabeths død.

Elizabeth 2. var ikke kun dronning for Storbritannien. Hun var også dronning for fjorten andre lande, herunder Australien, New Zealand og Canada, som hører under Commonwealth. Commonwealth er et fællesskab på 56 lande, hvor størstedelen har været koloniseret af Storbritannien eller styret af landet.

- Hun har symboliseret politisk neutralitet og stabilitet – det bliver svært for hendes efterfølger at gøre det samme, fortæller Stuart James Ward, der er professor i moderne britisk historie på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Stuart James Ward ​til TV 2.

Personen, der træder ind på den plads, er den nye konge, Charles 3.

Det kan dog være ændret om få år. Det mener Stuart James Ward.

- Jeg vil forvente en debat i både Caribien og i Australien. Jeg forventer også, at der inden for en årrække vil ske nogle ændringer, siger Stuart James Ward.

Australien, Canada og New Zealand

De fjorten lande, der de sidste 70 år formelt har haft Elizabeth som dronning og statsoverhoved, kan vise sig at have en anden holdning til deres position, nu hvor hun er gået bort.

I mange år har det i de tre store lande i Commonwealth Australien, Canada og New Zealand været en tilbagevendende diskussion, om man skulle trække sig væk fra monarkiet og blive republikker.

Fakta om Commonwealth:

Commonwealth er en samling af lande og består i dag af 56 lande, hvor størstedelen har været koloniseret eller styret af Storbritannien.

I 1949 var 8 lande med i Commonwealth og havde alle den britiske monark som statsoverhoved.

Det blev ændret efter Indiens uafhængighed af monarken. De ønskede nemlig stadig at være en del af Commonwealth, og derfor lavede man betingelserne for at være med i Commonwealth om.

Fra 1949 kunne man derfor være en del af Commonwealth, selvom landet er en republik, og det ikke har den britiske monark som statsoverhoved.

I dag er der 56 lande i Commonwealth:

15 af landene har nu Charles som overhoved.

5 af landene har deres egen monark.

36 af landene er republikker.

Kilde: BBC og Stuart James Ward.

Især i Australien, hvor man i 1999 stemte om, hvorvidt landet skulle blive en republik og dermed sige farvel til det britiske kongehus. Resultatet blev et nej til republikanisme, fordi mange australiere mente det ville være en ”majestætsfornærmelse” overfor dronningen, der har havde siddet i næsten 50 år, lyder det fra Stuart James Ward.

BBC skrev i 2016, at det kunne ændre sig, hvis Charles en dag blev konge.

- De (Canada, New Zealand og Australien, red) har gennem længere tid hver især haft en diskussion, om det kan give mening stadig at referere til det engelske kongehus, fortæller Stuart James Ward.

Han forventer, at snakken vil opstå igen nu, hvor dronningen er gået bort.

Stuart James Ward mener, at man i Buckingham Palace har haft den holdning, at landene i Commonwealth skulle finde ud af, om de ville være republikker eller være under monarkiet, fordi det har skabt "et unødvendigt fokus" på emnet i Storbritannien, og det har man ikke været så tilfredse med.

- Det vil være Australien, der kommer til at bane vejen, fordi deres regeringsparti Labour gennem mange år har villet have landet til at blive en republik. Og hvis det ene land gør det, lægger det pres på de andre, fortæller Stuart James Ward.

Skotland

Der kommer også til at være debatter i Storbritannien. Her peger Stuart James Ward på, at et land som Skotland, har holdt sig tilbage med at trække sig fra kongehuset på grund af dronning Elizabeth.

- Vi vil opleve efterdønninger i resten af Storbritannien – ikke i England, hvor jeg mener kongehuset nok skal vare ved, siger Stuart James Ward.

Der har i flere ombæringer været diskussioner og i 2014 en afstemning om Skotlands uafhængighed. Her mener Stuart James Ward, at dronning Elizabeth spillede en stor rolle for udfaldet.

- De vidste godt, at hun var for populær, og at hun symboliserede for meget for så mange mennesker. Det var en tabersag for den skotske nationalisme at tage kongehuset med i deres uafhængighedsforslag. Det kunne gå hen at ændre sig, fortæller Stuart James Ward.

Det skotske folk skal igen 19. oktober næste år til folkeafstemning om deres uafhængighed.

Her kan der opstå splittelse i det nationalistiske parti, hvor den ene del vil mene, man ikke skal give slip på monarkiet og den anden del vil mene, at man skal tage sin suverænitet tilbage sammen med sin uafhængighed, mener Stuart James Ward.

Caribien

Sidste år tog østaten Barbados skridtet og meldte sig ud af det britiske monarki og blev en republik.

Prins Williams rejse til de caribiske øer under det britiske kongerige få måneder senere, gik ikke så godt, som man havde ventet. Her mødte prinsen mange protester fra befolkningen, det skrev flere medier.

Stuart James Ward beskriver stemningen i flere af østaterne som "oprørsk". Han mener dronning Elizabeths død vil give endnu en anledning til at diskutere deres rolle i forhold til det britiske kongehus.

De seneste, der har byttet dronningen ud som statsoverhoved med en præsident, er Mauritius i 1992, Dominika i 1978, Trinidad og Tabago i 1976 og Guyana i 1970. Det skriver Independent.

Har det britiske kongehus en fremtid?

- Det har de i hvert fald i Storbritannien. Republikanismen i Storbritannien har været ualmindeligt svag, og faktisk har kongehusets største problem gennem de sidste 40-50 år netop været de Commonwealth-lande, der bliver ved med at snakke om republikanisme, fortæller Stuart James Ward.

Han uddyber, at man på Buckingham Palace hellere vil have en hurtig beslutning om at frasige sig monarken som overhoved og så få sagt farvel på en ordentlig måde. Man er bange for, at de mange diskussioner vil "sive ind og underminere monarkiets autoritet i Storbritannien".