England har fået en ny konge.
Dronning Elizabeth er død

Fra prins til konge - modgangen har fulgt ham hele livet

Englands nye konge, Charles 3., nåede at blive den længst siddende tronarving nogensinde, men han har ikke spildt ventetiden. 

Allerede som ganske ung besluttede han sig for, at han ville mere end "bare at klippe snore over og deltage i opstillede arrangementer".

Modsat sin mor, der gjorde det til en dyd at balancere på midten i svære emner og aldrig lade offentligheden vide noget om sit eget standpunkt, har kong Charles håndteret det helt anderledes.

Han har uforfærdet stukket sine fingre ned i brandvarme emner og politisk støttet op om mere eller mindre kontroversielle organisationer.

Med Charles får briterne en konge, der ikke er bange for at sige sin mening og gå op imod den modstand, som han møder.

For modstanden har fulgt ham hele livet.

En hård start på livet

Allerede fra barnsben oplevede Charles, at modstand var en stor del af hans hverdag.

I skoletiden i 50'erne og 60'erne blev landets kommende konge udsat for grov mobning. Han blev slået, sparket og holdt udenfor.

Hvis nogle klassekammerater nærmede sig tronarvingen, blev der lavet slubrelyde, som skulle indikere, at man sleskede for den kommende konge.

- Folk er så modbydelige. Gud, hvor er de forfærdelige. Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan være så modbydelig, skrev han hjem fra kostskolen Gordonstoun.

Modstanden fortsatte, da han som ung blev sendt til Wales. Den landsdel, som han var prins af, men også en landsdel, der bestod af et stort og højlydt antal republikanere.

Den unge prins måtte bane sig vej igennem demonstranter, der stillede op foran universitet, næsten hver gang han skulle have time.

Han tog de høje tilråb med nogenlunde ro allerede dengang:

- Så længe jeg ikke bliver overdynget med alt for mange æg og tomater, så går det nok, sagde han i et interview.

Charles var også ganske ung, da han besluttede sig for, at han ville bruge ventetiden som tronarving på at "gøre en forskel for folk".

Han så titlen som ventende tronarving som et udvidet spillerum, hvor han kunne øge sin indflydelse – og han har ikke spildt tiden.

En forgangsmand

Hans mange passioner har til dato mundet ud i arbejdet som protektor og formand for over 400 organisationer.

Hans mærkesager tæller alt fra socialt udsatte, religionsfrihed, klimaforandringer, økologi, bybevaring, naturmedicin og homøopati.

En lang række af disse emner er dog særdeles kontroversielle, og kong Charles har gennem tiden fået mange modstandere.

En af de første mærkesager, som kongen kastede sig over, var klima, økologi og bæredygtighed.

Det skete i en tid, hvor klimaskeptikere også havde en stor stemme i debatten.

Og dem var den daværende tronarving ikke bange for at gå i rette med.

"En hovedløs hønsebrigade" kaldte han dem, imens han satte alt ind på at opgradere sit hjem og sine ejendele til at være mere bæredygtige.

Således kører for eksempel kongens Aston Martin fra 1961 på overskudsvin fra vinproduktionen.

Og i 1990 lavede Charles sit eget økologiske brand, Duchy Organic, der består af en række økologiske føde- og drikkevarer.

Kongens interesse for klima, landbrug og planter er dybfølt.

Det mærkede man allerede i 1986, da han uden ironi i stemmen – og til folkets store morskab – fortalte, at han talte med sine planter hver dag.

Da journalister i 2013 spøgefuldt spurgte, om Charles stadigvæk talte med sine planter, lød det kække svar:

- Nej, i dag instruerer jeg dem nok nærmere.

En landlig konge

Charles' forkærlighed for landbrug og planter har også betydet, at han har tilbragt det meste at sit liv på slottet Highgrove, der er omgivet af natur og ligger cirka 160 kilometer fra London.

Her kan han fiske, gå på jagt og nyde naturen.

Men selvom kongen holder af livet på landet, er der visse ting i London, som han interesserer sig meget for, blandt andet bybevaring.

Kongen har i årevis engageret sig i byplanlægning og bevarelsen af ældre bygninger.

Og han har heller ikke været bleg for at dele sin mening om nyere arkitektur.

I 1984 sendte det chokbølger gennem befolkningen, da han kaldte en foreslået udvidelse af nationalgalleriet i London for "et kæmpe betændt sår i ansigtet på en højtelsket ven".

Planerne om udvidelsen blev kort efter droppet.

Fornærmelserne af bygninger i London nåede alligevel sit højdepunkt, da Charles tre år senere kom med denne dybt kontroversielle udtalelse:

- Man må give Luftwaffe (tyske bombefly, red.), at da de bombede vores bygninger, erstattede de dem ikke med noget, der var mere fornærmende end murbrokker. Det gjorde vi selv, lød den kradse kritik.

Forundring og fornærmelse hos befolkningen blev dog pludseligt omdannet til harmdirrende vrede.

Det skete, da Charles i 1994 ramte ind i sit livs største stormvejr.

Krisen

I 1981 havde den 32-årige prins Charles giftet sig med 20-årige lady Diana.

Parret fik børnene prins William og prins Harry, men der gik ikke længe, før ægteskabet slog sprækker.

Charles genoptog en affære med sin store kærlighed Camilla Parker Bowles, og Diana stod såret og bitter tilbage.

Og så gik hun til pressen.

For rullende kamera fortalte hun, hvor forfærdeligt livet med prins Charles og den britiske kongefamilie havde været.

Pludselig var der dømt offentlig mudderkastning fra begge parter i ægteskabet, og det ledte kort tid efter til en skilsmisse i 1996.

Briterne var hurtige til at vælge side i den ægteskabelig konflikt.

Og prins Charles kom ud som den helt store taber.

Meningsmålinger viste, at et flertal af briterne helst så, at Charles blev sprunget helt over i tronfølgen.

I stedet ville de have hans populære søn prins William på tronen, når dronningen engang gik bort. Og det er en holdning, der stadigvæk er gældende blandt mange briter. Nye meningsmålinger fra 2022 viser, at et flertal af briterne helst ser, at Charles viger pladsen.

Det var nogle hårde år for prins Charles. Alligevel slog det massive had ham ikke omkuld.

Han fortsatte sit virke og giftede sig nogle år senere med Camilla Parker Bowles.

Samtidig fortsatte han ufortrødent med at kæmpe for en række mærkesager, som andre europæiske kongefamiliekollegaer har holdt sig langt væk fra.

Fortaler for naturmedicin

Charles blev varm fortaler for forebyggende naturmedicin og begyndte at kritisere den almindelige lægestand for deres arbejdsmetoder.

- Det er skræmmende, hvor afhængige vi alle sammen er blevet af piller, og hvor nemt det er for læger at udskrive dem som et universelt middel, når vi er syge, sagde han i 1982 til et jubilæum for den britiske forening for medicin.

Han deltog samtidig aktivt i udbredelsen af homøopati, som er alternativ behandlingsform, der blandt andet har fokus på naturmedicin, ved at blive protektor for organisationer, og stod sågar selv bag naturmedicinprodukter.

Flere læger og professorer beskyldte prinsen for at sælge "slangeolieprodukter", hvis virkning ikke var videnskabeligt bevist.

Men Charles nøjedes ikke med at sige sin mening.

Han har også gjort en aktiv indsats for at presse dem igennem det politiske system.

Det blev offentligheden bekendt med, da de såkaldte "sorte edderkoppenotater" blev frigivet i 2015.

Edderkoppenotater

I årevis havde avisen The Guardian kæmpet for at få fingre i breve sendt fra Charles og hans stab til britiske ministre og ministerier.

Og efter mange års tovtrækkeri blev 27 breve frigivet.

Brevene var udelukkende sendt i 2004 og 2005.

De viste en tronarving, der på venlig, men også insisterende vis gjorde opmærksom på sine synspunkter inden for emner som landbrug, global opvarmning, arkitektur og socialt udsatte.

Brevene fik tilnavnet De sorte edderkoppenotater på grund af kongens håndskrift, der lignede lange, sorte edderkoppeben.

Det kunne ikke bevises, at Charles havde øvet direkte indflydelse på politikerne og lovgivningen med sine breve.

Alligevel blev det blandt andet bemærket, at der kort tid efter, at prinsen havde sendt breve og lovprist naturmedicin, blev lempet på reglerne for selvsamme produkter.

Afsløringen af brevene førte til en del kritik af prinsen, der blev beskyldt for magtmisbrug og for at bruge sin titel som prins til at øve indflydelse på politiske beslutningstagere.

Brevene resulterede i, at Charles fik tilnavnet 'Meddling prince' ('Prinsen, der blander sig').

Men det tilnavn lod ikke til at gå landets nye konge synderligt på.

Pressen har ikke afsløret flere breve, og igen tog Charles kritikken med ophøjet sindsro.

Han mente ikke, at han havde blandet sig:

- Jeg vil hellere kalde det at motivere, sagde han i 2018 i BBC-dokumentaren ’Prince, son and heir: Charles at 70’.

- Men hvis det at bekymre sig om de indre byer er at blande sig, så er jeg stolt af det, tilføjede han.

- Så dum er jeg ikke

I selvsamme interview lovede Charles, at han ville stoppe med at "motivere folk" og blande sig, når han en dag blev regent.

- Så dum er jeg ikke, lød det, da han i 2018 blev spurgt, om han ville fortsætte med at køre kampagner som regent.

For ham er der stor forskel på at være tronarving og regent.

- Tanken om, at jeg kommer til at gå helt samme vej, når jeg bliver regent, er komplet idiotisk, fordi de to situationer er helt forskellige, sagde han.

Men både britiske og danske kongehuskommentatorer har svært ved at tro på, at den aldrende prins, som nu er blevet konge, vil agere meget anderledes.

- Det kan godt være, at han ændrer sig fuldstændigt og lægger sine mærkesager på hylden. På den anden side ville det virke meget utroværdigt, fordi han har været den, han er, i så mange år, siger kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

Én ting er sikkert.

Kong Charles vil blive en meget anderledes regent end sin mor.

En anderledes konge

Dronning Elizabeth var konservativ, tilbageholden og blandede sig aldrig i politik.

Kongen bliver beskrevet som visionær, passioneret og progressiv og som en mand, der ikke er bange for at blande sig.

Indtil videre har den stil ikke gjort noget godt for kong Charles omdømme.

I popularitetsmålingerne befinder han sig stadigvæk på en sjette- til ottendeplads over de mest populære medlemmer af kongehuset, blandt andet overgået af sin ældste søn og svigerdatter.

Dronning Elizabeths stræben efter neutralitet betød, at hun samlede folket. For det er svært at være uenig med en dronning, som man ikke ved, hvad mener.

Sådan er det ikke for Charles. Hans holdninger skaber både venner og fjender.

Og det er ikke noget helt godt udgangspunkt, hvis man skal forsøge at vinde popularitetskonkurrence. Men det lader heller ikke til at være noget, som kongen decideret sigter efter.

Kritik, modstand og lunkne popularitetsmålinger følger med, når man som ung fravalgte at være en pæn kransekagefigur, der blot skulle klippe snore over, og i stedet stræbte efter at forandre, udvikle og bane vejen for sine mærkesager.

De mærkesager må han dog lægge på hylden for en stund for nu at træde ind sin nye rolle som Englands konge.

Kilder brugt til artiklen

'Prins Charles' af Sally Bedell Smith

'The Royal House of Windsor', dokumentar

Prince, son and heir: Charles at 70, dokumentar

Town and country magazine

Theguardian.com

BBC.com