Mange russere mærker intet til Vestens sanktioner
TV 2's forsvarskorrespondent er i Moskva, hvor man ikke mærker meget til Vestens sanktioner mod Rusland.
Skal man købe en ny iPhone 13 til en god pris, er Gorbushka-markedet i udkanten af Moskva et godt bud. Et par nedslidte lagerbygninger i to etager med en masse små butikker, der sælger mobiltelefoner, computere, droner og alt muligt andet elektronisk udstyr.
Ifølge butiksindehaverne går salget strygende.
- Forretningen går rigtig godt. Moskva er et godt sted at lave penge. Jeg tror faktisk det går bedre i Moskva, end det gør i Danmark, siger Ferhat med et grin.
Han er en ung fyr, der sælger især Apple-telefoner, selvom de burde være svære at skaffe, efter Apple lukkede sine butikker og trak sig ud af Rusland.
For telefonerne finder nye veje til den russiske forbruger.
- Det er faktisk godt for os mindre forretninger. Vi får masser af parallelimport fra Dubai og Kasakhstan. Og nu kommer folk til os for at købe mobiltelefoner i stedet for at gå i de store forretninger, siger Ferhat til TV 2.
I butikken ved siden af bliver der solgt bærbare computere. Her var der nervøsitet lige efter krigens udbrud i februar, men det varede ikke længe.
- I begyndelsen steg priserne voldsomt. Det var dengang rublen faldt. Men så steg rublen igen. Der opstod nye forsyningskæder. Og nu er det mere eller mindre tilbage til normalt, siger forhandleren, Konstantin Krechetov.
Er der slet ikke nogen produkter, som er blevet sværere at få fat i?
- Der har været enkelte problemer. Blandt andet med nogle mikrochips. Men nu er det blevet erstattet af varer fra Asien, der vinder frem, der hvor vestlige producenter har trukket sig, siger han.
Ligner ikke et land i krig
I Moskva er det på mange måder svært at se, at Rusland er et land i krig. Trafikken på byens veje er tætpakket. Kraner og lastbiler er fuldt beskæftiget med byggeri af højhuse og kontorbygninger. Lysreklamer blinker, og det er ikke usædvanligt at se en Rolls Royce eller en Bentley glide gennem gaderne.
United Colors of Benetton og mange andre mærkevarebutikker er stadig åbne. Hylderne i supermarkederne er fyldte. Og i hotellets restaurant har de ikke længere kun Pepsi. Tjeneren fortæller, at der lige er kommet nye Coca-Cola forsyninger fra Kasakhstan.
Mange virker nærmest overraskede, når jeg spørger dem, hvordan deres liv er påvirket af Vestens sanktioner. Nogle synes, det er komisk, hvis det er opfattelsen i Vesten.
- Mit liv har ikke forandret sig. Jeg lever fuldstændig det samme liv, som jeg levede sidste år, siger Jurij Nikolaevich, der er gymnastiklærer og har brugt turen til Gorbushka-markedet på at købe nye batterier til sin mobiltelefon.
- Njet. Njet, lyder det samstemmende fra Nikolai Baranov, der arbejder som notar på et advokatkontor.
- Mit liv har ikke ændret sig på grund af sanktionerne. Måske er priserne steget en smule. Især fødevarer er blevet dyrere. Men så er der andre varer, der er blevet billigere. Så for mig har det ikke haft nogen betydning.
- Sanktioner har ingen betydning
To kvinder har lige købt hver deres iPhone 13, som de fisker op af posen.
- Vi fik dem for en god pris, siger de med et smil og fortæller gerne om deres syn på sanktioner.
- Sanktioner har ingen betydning for vores liv. Vi har det lige så skønt, som vi hele tiden har haft det. Jeg tror faktisk, Rusland kan blive stærkere af at stå på egne ben og lave egne varer i stedet for at importere dem, siger Olga Ankaeva.
Hun arbejder til dagligt i en neglesalon, mens hendes veninde er kosmetolog.
- Måske er der nogle enkelte kosmetikprodukter, vi midlertidigt ikke kan skaffe. Men så har vi nogle andre mærker, vi kan bruge i stedet. Så det går nok, lyder det fra Viktoria Agafonova.
Rublen er mere værd end før krigen
Det var ellers målet, at Vestens sanktioner mod Rusland, ville presse landets økonomi i en grad, så det kunne tvinge russisk militær ud af Ukraine.
Kort efter invasionen i februar var effekten tydelig. Rublen raslede ned i værdi, og rapporter med forudsigelser om russisk minusvækst var dyster læsning i Moskva.
Men snart steg rublen igen, og nu er den mere værd end før krigen. Hvis det fortsætter, kan den blive best performing currency i 2022. Altså den valuta, der klarer sig bedst.
De seneste tal tyder på, at russisk økonomi vil skrumpe med et fald i bruttonationalproduktet på 4 til 6 procent. Det er mindre end ventet, og det fik den Den Internationale Valutafond til at opjustere forventningerne, og nogle forudsigelser peger i retning af positiv vækst til næste år.
Det skyldes især eksporten af olie, kul og naturgas. For selvom der bliver solgt mindre mængder til Europa, så er priserne steget tilsvarende. Og lige nu er Rusland i fuld gang med at finde nye kunder til de russiske råvarer.
Eksperter: Sanktioner vil virke på længere sigt
Der findes også eksperter, og især mange vestlige politikere, der mener, at sanktionerne vil virke på længere sigt, efterhånden som det russiske produktionsapparat løber tør for reservedele.
Der er også vurderinger af, at økonomien lige nu bliver holdt kunstigt oppe ved at trække på reserverne, og at konsekvenserne i højere grad kan mærkes uden for hovedstaden.
Dertil kommer håbet om, at den russiske elite vil lægge pres på præsident Vladimir Putin og hans støtter. Indtil videre er det velhaverne, der mærker de mest direkte konsekvenser af sanktionerne.
- Det er blevet sværere for mig at tage til Europa og besøge mine venner der. Det er sværere for mig at reparere min tyske bil, fordi reservedele er blevet dyrere. Og jeg synes i det hele taget, at det er svært at leve med, at Europa og USA på den her måde straffer os kollektivt. Det er trist, siger Alexandr.
Han spiser en burger på McDonalds i Moskva. Eller rettere: McDonalds er et af de 1200 udenlandske firmaer, der har trukket sig fra Rusland, så nu er det opkøbt af russiske ejere. De har omdøbt restauranterne til Vkusno & Tochka, der kan oversættes til 'Lækkert. Punktum'.
Her bliver der serveret næsten identiske burgere bortset fra, at de har problemer med burgersovs og derfor ikke har Big Mac på menuen.
Udsættes for had på nettet
For de fleste hører det nok til i småtingsafdelingen, men der er også andre konsekvenser, der er sværere at måle.
- Jeg synes, noget af det sværeste ved alt det her, er, at man som russer bliver udsat for så meget had fra unge i andre lande, siger Vladislav Chernopyatov, der er 21 år og læser humaniora på statsuniversitetet i Moskva.
- Jeg gamer meget i min fritid. Og når jeg spiller med folk fra Europa eller USA, så anklager de mig for at være et forfærdeligt menneske.
Men kan du ikke forstå, at folk er vrede på russerne på grund af krigen i Ukraine?
- Jeg vil ikke sige, jeg støtter krigen 100 procent. Men jeg mener, den var uundgåelig og har været under opsejling i mange år. Og jeg synes, det er unfair, at jeg skal udsættes for had, når jeg er på nettet og snakker med andre unge, som er fuldstændig lige som mig selv, siger Vladislav Chernopyatov.
Imens fortsætter Vestens forsøg på at stramme sanktionerne mod Rusland. Listen over produkter, der ikke må importeres og eksporteres til Rusland, er vokset det forløbne halve år. Senest har EU-landene gjort det dyrere og mere tidskrævende for russere at få turistvisum.