Udland

Krise får kinesere til at strejke fra boliglån

Flere hundredtusinder vrede kinesiske boligejere er stoppet med at afdrage på deres lån og protesterer til trods for censur og trusler.

- Vi kan hverken sove eller spise på grund af vores daglige bekymringer. Vi tør ikke fortælle det til familien.

Sådan skriver et ungt par i et opslag på det kinesiske sociale medie Douyin om deres frustrationer over, at deres lejlighed endnu ikke er færdigbygget, selvom den skulle have været klar for over et år siden.

For tre måneder siden stoppede de med at betale afdrag på deres boliglån, fordi de har mistet troen på, at lejligheden, som ligger i millionbyen Zhengzhou i Henan-provinsen i det centrale Kina, nogensinde bliver færdig.

De er langt fra alene.

Ifølge et projekt med titlen 'Vi har brug for hjem' på Microsoft-platformen GitHub har boligejere i flere end 320 ejendomsprojekter fordelt over 100 kinesiske byer i fællesskab boykottet deres boliglån på grund af ufærdige projekter. Det svarer til flere hundredtusinde mennesker.

Censur og kontrol

TV 2 har kontakt til flere personer, som er involveret i protesterne, men ingen af dem tør stille op til interview af frygt for repressalier. Den kinesiske regering er kendt for at slå ned på enhver form for sociale oprør og har også bortcensureret mange af de indlæg og videoer, som er blevet delt online.

- Jeg har ingen steder at gå hen for at forsvare mine rettigheder, og jeg er blevet truet af myndighederne. Byggepladsen er så stor, men der er kun en eller to arbejdere, som lader som om, at de genoptager arbejdet hver dag, skriver en ung kvinde på Douyin.

Det er ifølge den uafhængige kinesiske økonom Andy Xie en svær balancegang for myndighederne. På den ene side slår man hårdt ned på protester, fordi stabilitet og kontrol er vigtigt for kommunistpartiet.

På den anden side er det yderst rimelige krav, de vrede boligejere kommer med. De vil blot have ejendomsudviklerne til at leve op til de forpligtelser, der står i kontrakterne.

- Den kinesiske regering er meget bekymret over, hvad der foregår, fordi det får den til at stå i et dårligt lys. Men folk er desperate, og derfor kommer centralregeringen også til at hjælpe dem på den ene eller den anden måde, siger han.

Ejendomsmarkedet har drevet en stor del af den økonomiske vækst i Kina i de seneste 20 år, men er havnet i en dyb krise, efter at myndighederne har indført nye, skrappere regler for finansiering af ejendomsprojekter.

Projekter er gået i stå

Resultatet er, at 21 af de største ejendomsudviklere er løbet tør for penge og er ude af stand til at betale deres lån. Heriblandt China Evergrande Group, som med en gæld på knap 2500 milliarder kroner er den mest forgældede ejendomsudvikler i verden.

Krisen giver økonomer over hele verden panderynker, fordi de frygter, at den kan udløse en kinesisk finanskrise. Ikke mindst fordi ejendomssektoren udgør op mod 30 procent af Kinas bruttonationalprodukt, og mere end 25 procent af bankernes udlån er relateret til ejendomsudvikling.

Den kinesiske regering har i mange år forsøgt at dæmpe spekulation og prisstigninger. Uden det store held. Denne gang ser det dog ud til at være lykkedes. Boligsalget er faldet 11 måneder i træk, og det samme gælder priserne.

Slut med spekulation

- Boliger er ikke bygget til spekulation, men til at bo i, sagde Kinas leder Xi Jinping i den vigtige tale på partikongressen i 2017, der skulle udstikke retningen for Kinas udvikling i de næste fem år. Budskabet blev et forvarsel på nye og svære tider for ejendomsudviklerne.

Men krisen i ejendomssektoren rammer især alle de mennesker, der har investeret i en ejendom, der endnu ikke er bygget færdig. Derfor tyder alt nu på, at centralregeringen vil pålægge statsejede virksomheder og fonde at overtage projekter, som er gået i stå, og sørge for at bygge dem færdig.

Desuden overvejer regeringen ifølge Bloombergs kilder at tillade afdragsfrihed i en periode til de hårdest ramte boligejere. Men det er en vanskelig balancegang, for der er også mange eksisterende boligejere, som er ramt af faldende priser og derfor også vil bede om afdragsfrihed.

Ingen bolig ingen børn

For unge par som de føromtalte i Zhengzhou i Henan-provinsen har krisen ikke kun økonomiske konsekvenser.

- Efter at vi blev gift i 2019, har min partner modsat sig at få børn. Han siger altid, at vi skal vente, til vores lejlighed er færdig. Efter at have ventet i flere år er mit håb fuldstændig ødelagt, skriver den 28-årige kvinde på Douyin, som er den kinesiske version af Tiktok.

Efter mange år med etbarnspolitik har Kina fået store demografiske udfordringer, fordi fødselsraten er faldet i takt med den stigende levestandard i landet. Det betyder, at der, selvom at man droppede etbarnspolitikken i 2016, stadig bliver født for få kinesiske børn.

Det er en trussel mod den fortsatte økonomiske vækst, blandt andet fordi arbejdsstyrken er skrumpet siden 2015.

Demografisk krise følger boligmarked

Paradoksalt nok er det netop en del af årsagen til, at den kinesiske regering i første omgang har forsøgt at stoppe spekulationen på ejendomsmarkedet. En af de vigtigste grunde til, at kineserne ikke får flere børn, er nemlig ejendomspriserne, fordi det for mange par er uoverskueligt dyrt købe en større lejlighed.

Krisen er altså delvist kontrolleret og slet ikke utilsigtet, men den kommer på et svært tidspunkt, hvor Kinas lokalregeringer kæmper for at implementere Xi Jinpings strategi om nultolerance over for covid-19. Nedlukninger, tests og karantænehospitaler koster milliarder.

De store udgifter kommer samtidig med, at lokalregeringerne ifølge økonomen Andy Xie har mistet op mod halvdelen af deres indtægtsgrundlag, fordi de ikke længere kan sælge land til ejendomsudviklerne.

- Lokalregeringernes forretningsmodel er ødelagt. De er blevet for store, fordi de kunne tjene penge på boligboblen. Det er ikke holdbart, og derfor er løsningen ikke, at centralregeringen giver dem penge. De skal spare og skrumpe, siger han.

Det kommer ifølge Andy Xie til at lægge en dæmper på den økonomiske vækst i Kina, som i de senere år har udgjort op mod 30 procent af verdens samlede økonomiske vækst.

Den kinesiske regering har sat et mål om 5,5 procent vækst i bruttonationalproduktet i 2022, men det bliver svært at nå. Den Internationale Valutafond (IMF) nedjusterede i juli forventningerne til Kinas økonomiske vækst til 3,3 procent.