Alle røde lamper blinker ved Putins folkeafstemning: - De er ligeglade med resultaterne. De har dem på forhånd
En folkeafstemning blev skudt til hjørne i Ukraine. På forhånd var den sølet ind i svindel, siger eksperter. Ukraine frygter, den kan vende tilbage.
Omtrent fem måneder efter russernes invasion af Ukraine fik Kirill Stremousov en uriaspost af en opgave.
Da kampvognene rykkede ind i Kherson og overtog kontrollen med byen, havde Rusland brug for et nyt styre, og til at lede regionen fandt de prorusseren Stremousov, som blev udpeget til viceoverhoved.
Han blev ansvarlig for en folkeafstemning i byen, der skulle afklare, om befolkningen ønskede at blive en officiel del af Rusland. Det skulle vise sig ikke at blive let.
Afstemningen skulle finde sted 11. september i år, men på grund af ukrainernes modoffensiv i og omkring Kherson er afstemningen nu udskudt på ubestemt tid. Det er simpelthen ikke sikkert at afholde den, har Stremousov sagt – tilsyneladende fra eksil i Rusland.
Ukrainsk politiker: Russerne er ligeglade med resultatet
Ukraine har tidligere meldt ud, at såfremt en folkeafstemning i Kherson blev udført, ville alle håb om fredsforhandlinger blive fejet af bordet. Mens afstemningen nu er skudt til hjørne, er ukrainske politikere i Kherson overbeviste om, at de kun har købt sig tid.
- De (russerne, red.) opgiver ikke deres intention om at afholde en folkeafstemning, siger Serhii Khlan til TV 2.
Serhii Khlan er politiker og vicerådmand i Kherson-regionen. Da russerne invaderede Kherson, måtte han flygte, og han befinder sig nu et andet sted i Ukraine, da russerne ikke anerkender hans eller hans kollegaers autoritet.
- Vi forstår, at besætterne er ligeglade med resultaterne. De har dem på forhånd. De var kun interesserede i at skabe et “billede”, siger han.
Alle røde lamper blinker
Det har Serhii Khlan med al tydelighed ret i, fortæller Harald Hartvig Jepsen, seniorrådgiver i International Foundation for Electoral Systems (IFES), som beskæftiger sig med folkeafstemninger – heriblandt dem, der er fup og falske.
For alt peger på, at at en folkeafstemning i Kherson ville være netop det.
- Det er alle røde lamper, der blinker, siger han:
- En del af vores arbejde har handlet om at briefe det internationale samfund og ambassaderne dernede og sige: “Sørg nu for, at ingen af jeres statsborgere bliver hvervet af Rusland til det her valg og dermed er med til at legitimere folkeafstemningen”.
Harald Hartvig Jepsen befinder sig i Danmark, men var tidligere udstationeret i Ukraine. Han har erfaring som valgobservatør i dusinvis af afstemninger i USA og har fulgt Rusland indgående, når landet har indladt sig på afstemninger.
Russisk ordsalat
Han fortæller, at 90 procent af en valgobservatørs rapporteringer om eventuel snyd og svindel sker inden selve afstemningen. Man kan derfor godt lege med tanken om, at en afstemning i Kherson ville være “demokratisk”. Selv bruger han et andet ord:
- Det er en farce.
Kan man sige det så entydigt?
- Ja, det vil man kunne sige. Her kan man først og fremmest påberåbe sig den fjerde Genevekonvention, der siger, at beslutninger om annektering af territorium, der er besat, ikke kan træffes, mens krigshandlinger stadig foregår. Det skal afgøres på en fredskonference eller under fredsforhandlinger, når fjendtlighederne er bragt til ophør, siger han og fortsætter:
- Det er utilladeligt under krigens love.
Rusland er selv medunderskriver på Genevekonventionen, men igen og igen har landets præsident, Vladimir Putin, slået fast, at der ikke er tale om en “krig” i Ukraine. Det er endda blevet ulovligt at påstå. I hvert fald i Rusland.
Illusionen om et valg
Harald Hartvig Jepsen har hørt murren i krogene om, at de første stemmesedler var ved at blive forberedt på trykkerierne, inden afstemningen blev udskudt.
Serhii Khlan fortæller, at russerne havde planer om, at afstemningen skulle foregå i uddannelsesinstitutioner, hvoraf kun 10 procent er åbne i Kherson-regionen og opererer efter russisk lovgivning.
Det er ikke billigt, siger Harald Hartvig Jepsen, men det er vigtigt for Rusland.
Anders Puck Nielsen, der er orlogskaptajn og militærforsker ved Forsvarsakademiet, anfægter, at der overhovedet er tale om noget, der kan kaldes en folkeafstemning.
- Der skulle afholdes noget, som ville ligne en folkeafstemning, siger han.
Kunne Rusland ikke dybest set bare lyve om, at en afstemning fandt sted?
- Det kunne man et eller andet sted godt sige, men i den måde, som det russiske system fungerer på, er der stor værdi i at kunne legitimere de ting, man gør. Der skal være et skær af legitimitet. At kunne pege på en folkeafstemning, kunne vise billeder af personer ved en stemmeboks, betyder meget, siger han.
En afstemning kan få alvorlige konsekvenser
I marts 2014 afholdt Rusland en folkeafstemning på det annekterede Krim, hvor udfaldet blev at løsrive halvøen. Ukraine, USA og et hav af eksperter tordnede mod afstemningen, da de ikke mente, at den var fri.
En fri afstemning skal bæres af forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og ytringsfrihed – ting, man ikke kunne påstå, der var til stede hverken i 2014 eller nu, siger Harald Hartvig Jepsen.
Serhii Khlan, den ukrainske politiker, håber, at der aldrig vil blive afholdt en folkeafstemning i Kherson, for hvis der gør, kan det få uoverskuelige konsekvenser, frygter han.
- Hvis Rusland anerkender Kherson som en del af Rusland, kan russerne ifølge deres lovgivning bruge atomvåben til at forsvare “deres” territorium. De anerkender Donetsk og Luhansk som uafhængige republikker, og det er anderledes. Men vi vil fortsætte med at befri områder.