Rusland er desperate efter ammunition – køber millioner af raketter og granater i Nordkorea
Vestlige sanktioner rammer Ruslands muligheder for at bygge avancerede våben, som de løbende har opbrugt gennem krigen.
Det er næppe nogen hemmelighed, at Ruslands krig mod Ukraine har vist sig som en langt større udfordring, end man forventede i Moskva. Og nu står krigens aggressor over for endnu en udfordring: ammunitionsmangel.
Ifølge New York Times og nyhedsbureauet AP er Rusland på vej til at købe millioner af raketter og artillerigranater hos verdens mest isolerede land, Nordkorea.
Medierne skriver på baggrund af hidtil klassificerede oplysninger fra det amerikanske efterretningsvæsen.
Det fremgår ikke umiddelbart, præcis hvilken type våben der er tale om. Men ifølge medierne er der tale om kortrækkende missiler og ammunition til artilleri.
Det er heller ikke oplyst, hvornår den store mængde ammunition bliver leveret. Men Rusland kan meget vel forsøge at købe flere våben fra det koreanske diktatur i fremtiden, lyder det.
Sanktioner tvinger Rusland mod Nordkorea og Iran
Nyheden om det nordkoreanske våbenindkøb kommer kun få dage efter, Iran leverede de første droner til russerne. Et indkøb, der ifølge flere medier er en afledt konsekvens af vestlige sanktioner mod Rusland, der nu hæmmer landets hjemlige våbenproduktion.
Det er paradoksalt, når en af verdens største våbeneksportører er nødt til at købe ind i et af verdens mest lukkede lande, siger Anders Puck Nielsen, militæranalytiker på Forsvarsakademiet med fokus på Rusland, til TV 2.
- Det siger noget om, at de må være i krise. Hvis tingene gik, som de skulle, og den her "særlige militære operation" gik så let, som de havde forestillet sig, var de ikke nødt til at gå til Nordkorea.
Hos tænketanken Institute for the Study of War mener Rusland-ekspert Mason Clark, at købet må vække dyb bekymring hos Vladimir Putin i Moskva.
- Kreml burde være foruroliget over, at man overhovedet er nødt til at købe noget som helst fra Nordkorea, siger han til New York Times.
Mikrochips, mikrochips, mikrochips
De brede vestlige sanktioner har ikke bragt Rusland i knæ, som mange politikere håbede på. I stedet er energipriserne skudt i vejret, hvilket har været med til at kompensere for Ruslands ellers decimerede eksport til Europa, så der fortsat skabes kapital til den russiske krigsmaskine.
Men på trods af penge til våbenproduktionen rammer de vestlige sanktioner alligevel ét særlig ømt punkt: Ruslands import af teknologi.
Ifølge mediet Politico kæmper Rusland i øjeblikket for blandt andet at skaffe såkaldte halvledere, transformere og isolatorer til at holde krigsmaskinen kørende.
Her har mediet set en prioriteret russisk indkøbsliste over de elektroniske komponenter, man i Rusland allerhelst vil have fingrene i, men ikke kan få.
De fleste komponenter er produceret af virksomheder i USA, Tyskland, Holland, Storbritannien, Taiwan og Japan, skriver Politico. De er nødvendige i mange moderne våben som for eksempel GPS-styrede missiler, forklarer Anders Puck Nielsen, som understreger at:
- Det er svært at kvantificere, hvad vestlige sanktioner præcis har betydet for den russiske våbenproduktion. Men sanktionerne bider hårdere, end man skulle tro.
Fra avancerede til simple våben
Anders Puck Nielsen peger på, at der siden krigens begyndelse er sket en markant ændring i det russiske våbenbrug.
I begyndelsen af krigen angreb det russiske militær langt oftere med mere avancerede våben som for eksempel krydsermissiler end i dag, forklarer han.
- Jo større manglen på højteknologisk udstyr bliver, jo mere er Rusland nødt til at bruge simplere våben, forklarer han.
Der er stadig en "håndfuld angreb om dagen", men normalt artilleri og mere primitive raketter udgør nu langt flere af de russiske angreb. Samtidig er den generelle intensitet aftaget de seneste måneder.
- Den måde, Rusland har ført krig på, har betydet, at landet har brændt enormt meget ammunition af til blandt andet artilleri. Når krigen trækker ud, er der færre våben på lagrene, siger Anders Puck Nielsen og uddyber:
- De sidder i Rusland og skal hele tiden regne på, "hvor meget tør vi bruge, hvor lavt tør vi gå ned i beholdning på forskellige våbentyper".
Samtidig har ukrainerne i løbet af sommeren fået leveret avancerede missilsystemer fra USA og Storbritannien, som har ramt russiske ammunitionsdepoter bag frontlinjen flere steder.
- Men vi ved ikke, hvor meget af ammunitionen russerne har haft i Ukraine, og hvor meget, der har været på lager i Rusland, understreger han.
Kina vil ikke hjælpe
Ifølge den amerikanske handelsminister, Gina Raimondo, er det russiske militær så desperat i jagten på de mest sofistikerede mikrochips, at man fjerner dem fra køleskabe og opvaskemaskiner til brug i landets våbenprogram. Samtidig har ukrainerne fundet simple GPS-enheder til civilt brug på nedskudte russiske fly.
Mens vestlige sanktioner har ramt den russiske import af mikrochips, så har Kina ikke vist sig villig til at overtage rollen som leverandør.
- Rusland har ikke opnået den støtte fra Kina, som de havde regnet med, til at omgå nogle af de her sanktioner, siger Anders Puck Nielsen om den russiske hovedpine.
Det russiske marked er ikke stort nok til, at Kina vil løbe risikoen og levere essentielle mikrochips til Rusland, forklarer han.
Handelsministeren har også gentagne gange advaret Kinas største mikrochipfabrikant og andre virksomheder mod at bryde sanktionerne over for Rusland.
Truslen lyder: USA kan lukke de kinesiske virksomheder ved at lukke ned for adgangen til amerikansk teknologi.
Det vil dog ikke være svært for Kina at levere mikrochips til russerne, skulle de få lyst. Det understreger tidligere direktør for USA's Nationale Sikkerhedsråd for Kina fra 2018 til 2019, Matthew Turpin, over for Politico.
- Kontrollen af chips er omtrent lige så stram som en netdør. Kina og Rusland deler en 4300 kilometer lang grænse. Der er absolut ingen måde, vi kunne opdage, om disse chips overføres fra Kina til Rusland, siger han til mediet.