Rusland invaderer Ukraine

Russisk hær taber by - et nøglemoment, siger ekspert

Den russiske invasion i nabolandet befinder sig i et nøglemoment, hvor flere end 20.000 soldater kan blive offer for mangelfulde forsyningslinjer.

Der er mange krige i en krig.

En af de små, men vigtige af slagsen, udspiller sig i disse dage i det sydlige Ukraine, hvor russerne har sat store ressourcer ind på at annektere den tyndt befolkede Kherson-provins.

Indtil videre er det forgæves, fordi den ukrainske modoffensiv har formået at tvinge russerne på en form for tilbagetog. Og det er i sig selv en bemærkelsesværdig udvikling, lyder det fra militæranalytiker Jakob Kaarsbo til TV 2.

- Det er markant, at den ukrainske hær kan gøre det allerede nu. Byen Vysokopillya, som ukrainerne nu har erobret tilbage, er den største by i det tyndt befolkede område i den nordlige del af Kherson, siger Kaarsbo.

"Positive meldinger"

Ukraine erobrede for nylig en håndfuld landsbyer langs den næsten 300 kilometer lange frontlinje i en lancering af det, der også er blevet kaldt "slaget om Kherson".

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde i en videotransmitteret tale søndag, at han har modtaget "positive meldinger fra de ukrainske styrker på slagmarken" efter et møde søndag med militær- og efterforskningsledere.

Det tyder på, at russerne ikke er så klar på den forsvarskamp, som de skal ud i

Jakob Kaarsbo, militæranalytiker

De ukrainske enheder har hen over weekenden angiveligt haft held med at generobre to områder i det sydlige Ukraine og to steder i det østlige Ukraine.

Oplysningerne er blevet bekræftet på Twitter af Institute for Study of War (ISW).

Vigtigt brohoved

Ukraine begyndte modoffensiven i sidste uge. Kampene var koncentreret mod syd – især i Kherson-regionen, som Rusland erobrede tidligt efter invasionen af nabolandet.

Jakob Kaarsbo betegner erobringen af Vysokopillya som et strategisk vigtigt "brohoved".

- Det tyder også på, at russerne ikke er så klar på den forsvarskamp, som de skal ud i. Det er et vidnesbyrd om dårlige forsyningslinjer, siger Kaarsbo.

Derfor er det efter al sandsynlighed med fuldt overlæg, at ukrainerne har lokket så stor en russisk styrke over Dnipro-floden og ind i den nordvestlige del af Kherson-provinsen.

Det er det russiskbesatte hjørne af Ukraine, hvor Rusland får sværest ved at løse de logistiske udfordringer og dermed risikere at bringe op imod 25.000 soldater ud i en underskudspræget krisesituation.

Her er der en reel mulighed for, at Ukraine helt kan afskære de russiske forsyningslinjer. Antallet af soldater er mindre vigtigt, hvis ukrainerne kan afskære dem fra mad, brændstof og navnlig ammunition.

- Det vil være et alvorligt slag for russerne, hvis det lykkes. Allerede nu er de afskåret fra en af hovedvejene op til Kherson, og så er der kun en vej helt ude ved Dnipro-floden, og så bliver det svært for dem, vurderer Kaarsbo.

Russisk modsvar

Siden det lykkedes Ukraine at forsvare Kyiv, landets hovedstad, og Kharkiv fra at blive indtaget i marts måned, har det udviklet sig til en stillingskrig i den sydlige del af landet.

- De mange styrker, der er samlet der, må være så dårligt forsynet, at de både moralsk og psykisk er slidte, mener Jacob Kaarsbo.

Rusland har som modsvar iværksat 25 missilangreb og mere end 22 luftangreb på militære og civile mål i Ukraine i løbet af de sidste 24 timer.

I krigens indledning var der tale om en bred russisk offensiv, hvor blandt andet Kyiv var et mål.

I slutningen af marts meddelte Rusland, at landets styrker ville trække sig fra blandt andet området omkring Kyiv for primært at fokusere deres kræfter på det østlige og sydlige Ukraine.

I øst er Luhansk-regionen og store dele af Donetsk-regionen i dag under russisk kontrol. Det samme er flere områder i det sydlige Ukraine.