Liz Truss overtager et land og et parti i krise
Mens Liz Truss vandt et solidt flertal blandt sine partimedlemmer, er hendes opbakning langt mindre blandt parlamentsmedlemmerne, siger ekspert.
De britiske konservative har fået ny formand, og Storbritannien får en ny politisk leder.
Og når hun indtager residensen Downing Street 10, er det ikke små opgaver, der ligger klar på hendes skrivebord.
Foruden energikrise og stigende leveomkostninger, der kan presse millioner af briter ud i fattigdom denne vinter, står den nye premierminister også over for meningsmålinger, der giver oppositionspartiet Labour et forspring på mere end 10 procentpoint. Læg dertil massiv intern splittelse i hendes egne konservative rækker.
Udfordringerne bliver mange og store for premierminister Liz Truss. Her er tre af de mange opgaver, hun nu står overfor.
Energipriser og leveomkostninger
Den mest presserende og altoverskyggende opgave for Liz Truss er den samme som for mange andre statsledere – de stigende energipriser og den accelererende inflation, der har ramt store dele af verden i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.
Her har Storbritannien set en rekordhøj inflation på mere end 10 procent – blandt de højeste niveauer i Europa. En undersøgelse udarbejdet af Liberaldemokraterne i det britiske Underhus viser, at 23 procent af briterne har tænkt sig ikke at tænde for varmen denne vinter, mens tallet for dem med børn var endnu højre – hele 27 procent. Samtidig advarer eksperter om, at børn kan dø som konsekvens af krisen denne vinter.
Liz Truss har lovet, at hun vil præsentere en energiplan inden for sin første uge i Downing Street. Men udover det er det ind til videre småt med bud på løsninger. Det siger professor i moderne britisk historie på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Stuart James Ward til TV 2.
- Hun har ikke sagt så meget indtil videre sammenlignet med sin modstander i formandsopgøret, Rishi Sunak, eller for den sags skyld Labours Keir Starmer, der vil have hjælpepakker, siger Stuart James Ward.
Liz Truss har tidligere været afvisende over for ideen om at give direkte hjælp til den britiske befolkning. I stedet har hun særligt talt om skattelettelser, blandt andet til landets mest velhavende. Et forslag, som ifølge eksperter kun vil forværre inflationen.
- Det bliver den store udfordring, og det kan blive vanskeligt for hende, hvis ikke hun er i stand til at flytte sit fokus fra skattelettelser til mere konkrete tiltag, der kan hjælpe på de stigende energiregninger, siger Stuart James Ward.
Mens hun under formandskampen har lovet at binde sig til Storbritanniens mål om at blive klimaneutral inden 2050, har hendes mest fremtrædende overvejelser om den faktiske klimapolitik været at udtrykke tvivl om den "deprimerende" udbredelse af solenergiudstyr på landbrugsjord og forpligtet sig til at skrotte afgifter på energiregninger, der understøtter grøn strøm og boligisolering.
Et splittet konservativt parti
Det er 141.725 medlemmer af det britiske konservative parti tog del i den afgørende afstemning om formandsskabet, hvilket rundt regnet svarer til 0,3 procent af befolkningen. I afstemningen pegede mere end 57 procent af stemmerne på Liz Truss som ny leder af landet.
Mens der har været opbakning mellem de menige medlemmer, er sagen en anden blandt flere parlamentsmedlemmer bag Westminsters mure, der hellere havde set Rishi Sunak overtage nøglerne til partiet og landet.
Liz Truss bliver ifølge Stuart James Ward den første premierminister i moderne tid, der overtager posten uden at have opbakning fra et flertal af sine egne parlamentarikere.
Modsat Boris Johnsons brede opbakning blandt sine folkevalgte har Liz Truss ikke noget stærkt mandat. Her har i omegnen af 200 parlamentsmedlemmer nægtet at give offentlig støtte til hverken hende eller Rishi Sunak.
- Det bliver op ad bakke for Liz Truss, når hun skal regere landet uden at have sine egne parlamentarikere bag sig – især efter en udvælgelseskampagne, der har splittet partiet i to fløje mellem hende og den mere midtersøgende Rishi Sunak, forklarer Stuart James Ward.
Samtidig er hendes tre forgængere enten selv gået eller er blevet presset ud af Downing Street, længe før de selv håbede. Og under den seneste, Boris Johnson, har partiet oplevet massiv tilbagegang og modstand i vælgerhavet. Således er Det Konservative Parti i et vægtet gennemsnit af meningsmålinger i øjeblikket mere end 10 procentpoint bag Labour.
Det er nu Truss' opgave at få skuden på ret køl, inden briterne senest om to år skal til valgurnerne igen.
Brexit og forholdet til EU
Præsident Macron – ven eller fjende? lød spørgsmålet fra journalisten.
- Juryen voterer stadig, svarede Liz Truss, der ikke kunne få sig selv til at kalde Frankrig en allieret under et konservativt vælgermøde forrige uge.
Et svar, der hurtigt blev mødt med en skarp kommentar fra den NATO-allierede præsident på den anden side af Den Engelske Kanal, og som vakte opsigt midt i en krigstid.
- Storbritannien er en ven, stærk og allieret, uanset hvem der leder det, og på trods af dets ledere og de små fejl, de kan begå på podiet, lød det fra Emmanuel Macron kort efter Liz Truss' kommentar.
Herfra skal Truss nu pleje et forhold til Frankrig, som en tidligere fransk ambassadør til Storbritannien sidste år kaldte "det værste siden Waterloo".
Truss tilhørte remain-siden, da der for otte år siden skulle stemmes om Brexit, som hun også førte kampagne for. I avisen The Sun skrev hun, at Brexit ville være "en tredobbelt tragedie – flere regler, flere formularer og flere forsinkelser ved salg til EU".
Men siden briterne valgte at forlade unionen, ændrede hun mening og hævdede, at Brexit gav en mulighed for at "ryste op i den måde, tingene fungerer på".
Et Brexit, der siden effektueringen har skabt store problemer for de britiske forsyningslinjer til og fra EU, mens de økonomiske konsekvenser langtfra er klarlagt.
Samtidig peger professor Stuart James Ward på, at spørgsmålet om forholdet til Nordirland bliver presserende for Liz Truss inden længe.
- Vi venter stadig på at se, om Storbritannien vil trække sig ud af den nordirske protokol. Her har hun trods at tidligere udtalt, at det kan hun godt være tilbøjelig til. Noget, der kan udløse en handelskrig mellem Storbritannien og EU.
Om den nye premierminister rent faktisk er klar til at lægge en handelskrig oveni bunken af problemer, må tiden vise.