Rusland invaderer Ukraine

Kampen for at skabe et mini-Rusland i Ukraine er i fuld gang

I Berdjansk i den besatte del af Ukraine er den russiske propaganda til stede over alt.

Over rådhuset i byen Berdjansk vejrer det russiske flag. Langs gaderne er der kæmpemæssige plakater i russiske blå, røde og hvide farver med slogans som: "Vi er en nation" og "Vi er med Rusland".

For lidt over et halvt år siden var byen ukrainsk. Nu er den besat af russerne – eller befriet, som Rusland foretrækker at kalde det.

Foran et kontor på byens centrale plads står en ældre mand i kø for at få et russisk pas.

- Vi kan ikke skrue tiden tilbage. Jeg tror ikke, at det bliver som før. Derfor har jeg besluttet at blive russisk statsborger, siger Vyacheslav Germin.

Han er 82 år, har boet det meste af sit liv i Berdjansk og betegner sig som russisktalende ukrainer.

- Nu er det russerne, der hjælper os. De sørger for humanitær hjælp og hjælper mig økonomisk. Det er vigtigt, når man er pensionist.

Han siger, at han ikke vil protestere, hvis Berdjansk en dag blev en del af Rusland. Med hans alder har han levet det meste af sit liv i Sovjetunionen, hvor han arbejdede i kulminer og på fabrik. Fra 1991 blev han borger i det selvstændige Ukraine, og nu bor han så i et russisk besat område.

Omkring os står tungtbevæbnede russiske soldater. Jeg er kommet til Berdjansk på en pressetur arrangeret af forsvarsministeriet i Moskva, så jeg kan ikke lade være med at spørge:

Er folk her bange for at sige deres mening?

- Ja, det er der nogen, som er. De er bange for, at de gamle myndigheder vender tilbage.

Er du bange?

- Ha. Jeg er 82 år gammel. Jeg har ikke noget at være bange for mere, siger han.

Sådan foregår rejsen

TV 2 er blevet inviteret til de russiskekontrollerede områder af Ukraine og til militærøvelse af det russiske militær.

Under rejsen er det dem, der bestemmer, hvor vi rejser hen.

Til gengæld er TV 2s udsendte ikke underlagt den lovgivning, der gør det ulovligt for eksempel at omtale invasionen af Ukraine som en "krig".

En af de andre i paskøen er Svetlana Metrusja. Hun er mor til to, og for et par dage siden flygtede hun til Berdjansk fra en by tæt på frontlinjen.

Hun viser mig sit ukrainske pas, som hun har tænkt sig at beholde. Men hun vil også have et russisk pas. For selvom det stadig er muligt at krydse frontlinjen til det regeringskontrollerede Ukraine, er det forbundet med stor risiko. Så er det nemmere at tage til Rusland, hvis man skal ud af de besatte områder.

- Jeg har ingen planer om at rejse tilbage. Vi blev udsat for artilleriangreb og måtte skjule os i kældre. Der var ødelæggelser overalt. Vi har ikke noget at komme tilbage til, siger hun.

Ser du de russiske soldater som befriere eller besættere?

- Jeg kan ikke kalde dem besættere. De er nok mere befriere. Livet her er mere stille og fredeligt. Her er børnene i sikkerhed. Det er jo derfor, at vi er kommet. Vi har været igennem nok lidelser, der hvor vi kommer fra, siger Svetlana Metrusja.

Selvom folk her taler med mig, kan jeg ikke være sikker på, at de taler frit og ærligt af to grunde:

Dels fordi jeg er på pressetur med de russiske myndigheder med soldater omkring os. Det kan være intimiderende. Men det har jeg valgt at acceptere, da det er den eneste måde, vi kan komme ind i området på.

Og dels fordi folk under alle omstændigheder ville have svært ved at tale frit i et område, hvor de civile myndigheder er sat ud af kraft – det er det russiske militær, der bestemmer her, og de er på vagt over for modstandere. Det er et område i krig.

Kun russisk tv og internet i byen

Jeg får oplyst, at hver tiende i Berdjansk har ansøgt om russisk pas. Byens nye russiskstøttede militærcivile administration siger, at interessen vokser. Flere af dem, der står i kø, brokker sig over lange ventetider.

Der er mange tegn på, at russerne forsøger at skabe en slags mini-Rusland i de besatte områder.

Blandt andet kan folk kun se russisk tv, de kan kun ringe på et russiskkontrolleret mobilnetværk, og de kan kun få russisk internet uden adgang til Facebook og vestlige nyhedssider.

I butikkerne er priser stadig angivet i den ukrainske valuta, hrivna. Men ekspedienter fortæller, at stadig flere betaler i rubler. Og på motorkontoret er de i fuld gang med at udlevere russiske nummerplader. Jeg møder en, der er ved at sætte nye plader på bilen. Han siger, at han beholder de ukrainske plader for en sikkerheds skyld. Det er praktisk, hvis man skal krydse fronten og køre ind i regeringskontrollerede Ukraine.

I Berdjansk mærker også de mindste til forandringerne. Vi besøger en skole, hvor første årgang har rytmik i gården. De synger og laver vejrmøller og ligner enhver anden skoleklasse i Ukraine. Men sproget er ikke længere ukrainsk. Nu bliver de undervist på russisk.

Læreren, Natalya Revva, fortæller, at forældrene blev spurgt, hvad de foretrak. Da kun 13 procent bad om ukrainsk undervisning, endte det med russisk. Hun beskriver sig som russisktalende ukrainer, men måtte selv træffe et valg.

- Jeg havde valget. Enten kunne jeg tage til det øvrige Ukraine og bo der. Eller jeg kunne blive her og arbejde med de nye myndigheder. Jeg valgte børnene og blev her, siger hun.

En ældre kvinde kommer for at hente sit barnebarn. Som de andre, jeg møder, siger hun heller ikke noget kritisk om russerne. Men da jeg spørger hendes syvårige barnebarn Kirill om, hvad han synes om Rusland, lyder svaret.

- Rusland vil være de bedste. Og de vil ikke have, at Ukraine bliver ligesom Rusland.

Mens han snakker, hiver bedstemor ham i armen og tysser på ham.

- Vi fortæller ikke de små noget. Vi prøver at skåne dem. Men de får deres information fra tv og radio.

Propaganda overalt

I Berdjansk, der ligger i Zaporizjzjia-regionen, har de russiske besættelsesstyrker haft det nemt, da de rykkede ind. For mens prisen for at erobre Mariupol – den næste større by langs den Azovske kyst – var ekstremt høj for begge parter i krigen. Så er Berdjansk indtil videre sluppet nådigt.

Her var der stort set ingen modstand, og det tog tre dage at indsætte et russiskvenligt bystyre. I tiden efter var der daglige demonstrationer mod de nye magthavere. Men de er for længst forsvundet i dag.

Hvor dybt, russificeringen stikker, er svært at vurdere. Men propagandaen er til stede overalt i de besatte områder. Selv i Mariupol, hvor de prorussiske reklameskilte er stort set det eneste, der er intakt i byen, som stadig er en stor ruinhob.

Andre steder er der plakater med opfordringer til, at folket skal vælge dets fremtid. Som optakt til de ventede folkeafstemninger i de besatte områder, som efter planen skal løbe af stablen senere denne måned. Her ventes folk at blive spurgt, om de vil være selvstændige eller tilhøre Rusland.

Men andre steder er der rapporter om, at russernes kampagne foregår med tvang. Blandt andet fra Kherson, hvor der lige nu er hårde kampe mellem russiske og ukrainske soldater. Her forlyder det fra indbyggere, TV 2 har talt med, at lokale blive presset til at blive russiske statsborgere. Der er også meldinger om undertrykkelse med tilfældige anholdelser og ukrainere, der på mystisk vis forsvinder.

Stemningen lader til at være anderledes i en fredelig by som Berdjansk. Og på presseturen er det tydeligt, at vores russiske værter har travlt med at vise os ethvert tegn på, at indbyggerne i de besatte områder frivilligt tilvælger Rusland. Det stemmer med den russiske fortælling om, at de er befriere og ikke besættere.

Men de russiske soldater, der rejser med os, kan ikke undgå at vise, at de er nervøse. Der har været flere angreb på politi og politikere, der arbejder for den russiske besættelsesmagt. Der har været angreb på infrastruktur og russiske militærbaser, og russerne frygter ukrainske sabotører.

- Vi kan ikke vide os sikre nogen steder. Vi kan pludselig befinde os i et baghold, og der er ikke noget, ukrainerne hellere vil end at forhindre os i at fortælle vores side af sagen til vestlige medier. Derfor er vi nødt til at beskytte jer med vores soldater, siger en af vores russiske guider.

På hele turen gennem de besatte områder kører vi i kortege med et pansret køretøj foran og et tilsvarende bag os. Forrest i bussen har vi fire russiske elitesoldater, der konstant er på vagt. Hver gang vi gør holdt, sikrer de området omkring os og holder vagt. Alle kigger med jævne mellemrum op mod himlen. En ukrainsk drone kan man måske komme i dækning for. Et missil kan man formentlig ikke nå at reagere på.