Tidligere dansk NASA-ansat: Vigtigt, at raketaffyring lykkes
LÞrdag klokken 20.17 forsÞger NASA igen affyringen af en raket, som er en del af Artemis 1 - en ubemandet mission til mÄnen.
Mandag forsÞgte den amerikanske rumfartsorganisation NASA at affyre en raket med kurs mod mÄnen. Men pÄ grund af tekniske problemer mÄtte affyringen aflyses.
Nu prĂžver NASA igen, og efter planen sker affyringen lĂžrdag klokken 20.17 dansk tid eller senest to timer efter det tidspunkt.
Artemis 1-mssionen, som raketaffyringen er den del af, er den fÞrste mÄnemission siden NASA's bemandede Apollo 17 landede pÄ mÄnen for 50 Är siden - i 1972.
- Det er selvfÞlgelig vÊsentligt, det lykkes nu, men der er mange ting, der kan gÄ galt med sÄ stor en raket. Der er ikke affyret sÄ store raketter siden Apollo-missionerne i 1971 og 1972, siger Mariann Albjerg, der har arbejdet mere end 30 Är i NASA fra 1979 til 2010.
I ti Är arbejde hun i NASA's legendariske kontrolcenter, Mission Control. Hun fortÊller, at en af grundene til, at affyringen mandag mÄtte aflyses, var en helt konkret udfordring.
- Man kom for sent i gang med at nedkÞle motorerne, og derfor gÄr man tidligere i gang med det denne her gang, siger Mariann Albjerg til TV 2.
Vejret vigtig faktor
Vejret er ogsÄ en vigtig faktor, nÄr raketten lÞrdag aften skal affyres fra Cape Canaveral i Florida, og her er vejrforholdene ikke sÄ gunstige, som de var mandag.
- Der er udsigt til tordenskyer i omrÄdet, men forhÄbentlig er de vÊk pÄ tidspunktet for opsendelsen, siger Mariann Albjerg.
Fredag eftermiddag skrev NASA pÄ organisationens hjemmeside, at vejrforholdene er "60 procent favorable" for en Artemis 1-affyring lÞrdag, og ifÞlge NASA vil det stige til 80 procent i den sene del af vinduet for affyringen, som altsÄ slutter lÞrdag klokken 22.17 dansk tid.
- Ledelsen af missionen mĂždes tidligt om morgenen lĂžrdag 3. september og trĂŠffer den endelige beslutning om et "go" eller "no-go" til at begynde optankning, skriver NASA.
Sidste mulighed
Hvis affyringen ikke lykkes lÞrdag, er sidste mulighed for affyring i denne omgang pÄ mandag 5. september.
- Det hÊnger blandt andet sammen med, at Jorden og MÄnen skal stÄ pÄ en bestemt mÄde i forhold til hinanden. Og det gÞr de fÞrst igen om to-tre uger, siger Mariann Albjerg.
Hvis ikke affyringen lykkes lÞrdag eller mandag, er nÊste mulighed altsÄ i slutningen af september - men ifÞlge videnskab.dk er det i sÄ fald mere sandsynligt, at affyringen vil ske en gang i oktober.
Ubemandet
Artemis 1-missionen bliver ubemandet, men ifÞlge astrofysiker Michael Linden-VÞrnle fra DTU Space er det den fÞrste test op til en potentielt bemandet mÄnemission.
- Man har forskellige dukker og mÄleudstyr i rumkapslen, der skal teste forholdene under rejsen, og hvis det gÄr godt, vil man udfÞre Artemis 2, der er samme mission, men med en landing, har han sagt til TV 2 om missionen.
IfÞlge Michael Linden-VÞrnle er det meningen, at Artemis 3 skal lande pÄ MÄnen med mennesker, hvis de to forudgÄende missioner gÄr godt.
FormÄlene med Artemis-missionerne er dels videnskabelige, man kan ifÞlge Michael Linden-VÞrnle studere mÄnen og fÄ vigtige informationer om solsystemet. Men mÄnen kan mÄske ogsÄ bruges til praktiske formÄl, pÄpeger han.
Tyngdekraften pÄ mÄnen gÞr, at den mÄske kan vÊre velegnet til at affyre raketter med kurs lÊngere ud i rummet, mod Mars for eksempel. Og mÄnens naturlige ressourcer kan ogsÄ vÊre interessante.
- Vi har fundet tegn pÄ, at der er vand, og det er en vigtig ressource, hvis der skal bygges en base pÄ MÄnen, for sÄ kan vi have vand og ilt, siger Michael Linden-VÞrnle.