Udland

Tidligere dansk NASA-ansat: Vigtigt, at raketaffyring lykkes

Lørdag klokken 20.17 forsøger NASA igen affyringen af en raket, som er en del af Artemis 1 - en ubemandet mission til månen.

Mandag forsøgte den amerikanske rumfartsorganisation NASA at affyre en raket med kurs mod månen. Men på grund af tekniske problemer måtte affyringen aflyses.

Nu prøver NASA igen, og efter planen sker affyringen lørdag klokken 20.17 dansk tid eller senest to timer efter det tidspunkt.

Artemis 1-mssionen, som raketaffyringen er den del af, er den første månemission siden NASA's bemandede Apollo 17 landede på månen for 50 år siden - i 1972.

- Det er selvfølgelig væsentligt, det lykkes nu, men der er mange ting, der kan gå galt med så stor en raket. Der er ikke affyret så store raketter siden Apollo-missionerne i 1971 og 1972, siger Mariann Albjerg, der har arbejdet mere end 30 år i NASA fra 1979 til 2010.

I ti år arbejde hun i NASA's legendariske kontrolcenter, Mission Control. Hun fortæller, at en af grundene til, at affyringen mandag måtte aflyses, var en helt konkret udfordring.

- Man kom for sent i gang med at nedkøle motorerne, og derfor går man tidligere i gang med det denne her gang, siger Mariann Albjerg til TV 2.

Vejret vigtig faktor

Vejret er også en vigtig faktor, når raketten lørdag aften skal affyres fra Cape Canaveral i Florida, og her er vejrforholdene ikke så gunstige, som de var mandag.

- Der er udsigt til tordenskyer i området, men forhåbentlig er de væk på tidspunktet for opsendelsen, siger Mariann Albjerg.

Fredag eftermiddag skrev NASA på organisationens hjemmeside, at vejrforholdene er "60 procent favorable" for en Artemis 1-affyring lørdag, og ifølge NASA vil det stige til 80 procent i den sene del af vinduet for affyringen, som altså slutter lørdag klokken 22.17 dansk tid.

- Ledelsen af missionen mødes tidligt om morgenen lørdag 3. september og træffer den endelige beslutning om et "go" eller "no-go" til at begynde optankning, skriver NASA.

Sidste mulighed

Hvis affyringen ikke lykkes lørdag, er sidste mulighed for affyring i denne omgang på mandag 5. september.

- Det hænger blandt andet sammen med, at Jorden og Månen skal stå på en bestemt måde i forhold til hinanden. Og det gør de først igen om to-tre uger, siger Mariann Albjerg.

Hvis ikke affyringen lykkes lørdag eller mandag, er næste mulighed altså i slutningen af september - men ifølge videnskab.dk er det i så fald mere sandsynligt, at affyringen vil ske en gang i oktober.

Ubemandet

Artemis 1-missionen bliver ubemandet, men ifølge astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space er det den første test op til en potentielt bemandet månemission.

- Man har forskellige dukker og måleudstyr i rumkapslen, der skal teste forholdene under rejsen, og hvis det går godt, vil man udføre Artemis 2, der er samme mission, men med en landing, har han sagt til TV 2 om missionen.

Ifølge Michael Linden-Vørnle er det meningen, at Artemis 3 skal lande på Månen med mennesker, hvis de to forudgående missioner går godt.

Formålene med Artemis-missionerne er dels videnskabelige, man kan ifølge Michael Linden-Vørnle studere månen og få vigtige informationer om solsystemet. Men månen kan måske også bruges til praktiske formål, påpeger han.

Tyngdekraften på månen gør, at den måske kan være velegnet til at affyre raketter med kurs længere ud i rummet, mod Mars for eksempel. Og månens naturlige ressourcer kan også være interessante.

- Vi har fundet tegn på, at der er vand, og det er en vigtig ressource, hvis der skal bygges en base på Månen, for så kan vi have vand og ilt, siger Michael Linden-Vørnle.